Sådan skabes en vinder i CEO rating

I disse år sker der store rokader i toppen af Økonomisk Ugebrevs årlige DirektørRating.

Traditionelle topscorer gennem årene har tidligere været topchefer for A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Coloplast, Chr. Hansen og Pandora. Men disse selskabers topchefer er alle sat tilbage. Læs her om, hvad der skal til for at holde en topplacering år efter år.

Topchefer for børsnoterede selskaber bliver normalt sat op på en piedestal af analytikere og porteføljeforvaltere, hvis de år efter år leverer fremragende aktieafkast og ikke kommer med skuffelser, der presser aktiekursen. De seneste års rokader i toppen af Økonomisk Ugebrevs DirektørRating viser, at der ikke skal mange ”ulykker” til før topcheferne bliver sat meget ned i karakterbedømmelse. Tidligere tiders storhed kan altså hurtigt krakelere. Men der alligevel også andre forhold end reelle resultater, som indgår i analytikernes bedømmelse.

TOPPLACERINGER SKABES OVER FLERE ÅR

For det første opnår en CEO ikke en topplacering, fordi der i et enkelt eller to år præsteres gode resultater. Eksempelvis har Alm. Brands CEO Søren Boe Mortensen de seneste år leveret flotte finansielle resultater. Men der ses fortsat betydelige udfordringer med koncernens selskabsledelse, så der er fortsat et godt stykke vej til det ”fine selskab”. Er en CEO først røget langt ned af ranglisten fra en tidligere topplacering, kan det tage flere år at genopbygge tilliden hos investorer og analytikere.

Der skal resultater til. Det viser sig også i vurderingen af for eksempel NKT Holdings Michael Hedegaard Lyng, TDC’s Pernille Erenbjerg, Bang & Olufsens Henrik Clausen og Solars Anders Wilhjelm. De er alle i gang med spændende turnaround- og transformationsplaner, men de ligger i den nederste halvdel af ratingen. Resultaterne er endnu ikke tydelige nok. Vurderingerne kan også være præget af, at nogle af dem arbejder i vanskelige stagnerende brancher.

Der er måske noget at lære af for eksempel Lundbecks CEO Kåre Schultz, Carlsbergs Cees t’Hart samt F.L. Smidths Thomas Schulz. De leder også virksomheder, der – hvis man skal tro dem – langt fra har udnyttet deres potentiale. Men deres placeringer blandt ratingens 20 bedste tyder på, at de bedre har formået at overbevise deres omverden og formentlig også deres medarbejdere om, at de er godt på vej. Det er en evne, der for en CEO er lige så vigtig, som en fortid med enestående præstationer.

IKKE NOK MED FLOTTE VISIONER

For det andet er det altså ikke tilstrækkeligt at fremlægge flotte visioner for selskabets udvikling. Der skal også være substans og en troværdig kommunikation bag udmeldingerne. Ambitiøse planer og lovende potentiale bliver ofte betragtet med skepsis, ikke mindst hvis der ikke sættes konkret handling bag planerne eller visionerne. Analytikerne skal kunne se ret klart, at CEO’en har bragt selskabet i en position, hvor udsigten til fortsat fremgang i toplinje og bundlinje er meget synlig, eksempelvis ved konkrete strategiske tiltag. Aktiekursen på A.P. Møller-Mærsk er godt nok steget 46 procent, siden CEO Søren Skou tiltrådte sidste år. Med sin plan om en opsplitning af koncernen, og om integration af transportdelen, har han lagt op til historisk forandring. Men kun 35 procent af de adspurgte analytikere mener, at Søren Skou i høj eller meget høj grad har drejet den store koncern ”ind på en mere succesfuld vej, som på sigt kan løfte lønsomheden markant.” 47 procent svarer ”hverken eller” og 18 procent svarer ”slet ikke. Der er stadig tvivl om Mærsk store planer.

Offensive tiltag og perspektivrige opkøb belønnes: Fokusering af koncernen gennem frasalg og tilkøb af virksomheder, der giver synergier og øget toplinjen belønnes, hvis topledelsen har erfaring med at foretage den type transaktioner. Eksemplet er DSV. Det belønnes også, hvis topledelsen viser, at man tager de nye digitale muligheder seriøst, og hvis man søger at være frontløber i digital transformation og tester nye forretningsmodeller relateret til den digitale verden. Eksemplet er Danske Bank.

Seriøs og åben kommunikation med interessenter afgørende: CEO’erne i toppen af ranglisten har alle været dygtige til at kommunikere med medier, analytikere og investorer i de mellem fire og 17 år, hvor de har kunnet opbygge troværdighed i markedet. Overraskende er det ikke, at kommunikationen mellem topledelsen og analytikere ses som afgørende for, at investorerne kan forstå den vare, altså selskabet”, som de køber sig ind i. Jo bedre varedeklarationen er, jo mindre behøver investorerne at beregne sig i risikopræmie.

Læs hele udgivelsen her

Morten A. Sørensen