Hurtig stigning til 3000-3100 ved Novo-godkendelse
Det nordiske Healthcare indeks har præsteret en flot fremgang på 2,9% over de seneste to uger og er dermed steget til kurs 2776,51. Det samlede afkast for 2017 er steget til 21,4%.
Det tekniske billede af udviklingen i det nordiske indeks er fortsat meget gunstig. De korte glidende gennemsnit MA5 (2768) og MA10 (2757) er fortsat stigende, og kursen befinder sig over begge glidende gennemsnit.
Kurschartet over de lange glidende gennemsnit viser også et entydigt positivt billede. MA20 (2722) brød – som vi forventede det – over MA50 (2667) og dermed er begge glidende gennemsnit også her stigende og samtidig linet rigtigt op. Samtidig er RSI’en fortsat stigende og ligger nu i 71 (i 60 for to uger siden). Vi nærmer os dog så småt et overkøbt scenarie. Umiddelbart ligner det dog, at indekset har styrke til som minimum at genteste all-timehigh i området lige over 2800.
Et scenarie vi begynder at kigge på, er muligheden for at indekset vil ”overgive sig” i tilfælde af at Novo Nordisk om et par uger får den ventede
FDA-godkendelse i hus for Semaglutide. Dette kan medføre en meget voldsom men hurtig stigning og dernæst et kortvarigt pullback. En mulighed er fx at indekset stiger til området omkring kurs 3000-3100 inden for få dage, og dernæst laver et pullback tilbage under 3000, hvorfra mere holdbare kursstigninger, så kan sætte ind efter en pause.
NBI begynder at se anstrengt ud
Det amerikanske Nasdaq Biotechnology Index (NBI) er steget med yderligere 3% og handles dermed i kurs 3496,30. Det akkumulerede afkast for 2017 er dermed oppe på 26,1%.
Kortsigtet er det nu en mulighed at NBI vil falde lidt tilbage. Vi begrunder det med at indekset efter en meget hurtig og brat signing fra ca. 3150 til 3500 tilsyneladende har svært ved at komme igennem området omkring kurs 3500, hvilket har ført til at MA5 (3502) nu er begyndt at falde. Samtidig ser RSI’en også anstrengt ud og er faldet til 68 (lå i 71 for to uger siden). Vi vil derfor ikke bliver overraskede, såfremt NBI falder tilbage med et par procent over den kommende 14 dages periode.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.