I en svag uge leverer kun tre ETF’er positivt afkast. iShares S&P 500 IT fortsætter sit afkastmæssige rutsjebaneforløb med skift frem og tilbage mellem top og bund.
De eneste ETF’er, som formåede at levere et positivt afkast i den forløbne uge, var Europe, Emerging Markets og Automation & Robotics. På en suveræn sidsteplads endte iShares S&P 500 IT med minus 3,78 pct. Den samme ETF toppede afkastlisten sidste gang og ligger også i spidsen mht. afkast i 2024.
På årslisten fastholder Global Clean Energy sin sidsteplads med minus 8,33 pct. Clean Energy er dermed den eneste ETF, som har givet negativt afkast i 2024, men det sker til gengæld eftertrykkeligt.
Bruno Japp
Sådan læses tabellerne: De to tabeller over henholdsvis afkast på investeringsforeninger og ETF’er har til formål at vise, hvordan afkastet har været på de enkelte papirer på kort sigt og år-til-dato (ÅTD). Vi mener, at man som investor bør sprede sin samlede aktieinvestering på flere markeder og altså ikke lægge alle æg i danske aktier.
Tabellen over “populære” ETF’er er baseret på Nordnets månedlige opgørelser af de mest populære ETF’er blandt onlineplatformens investeringskunder. Som det fremgår, har ETF’erne markant lavere omkostninger end de dansk-baserede investeringsforeninger. Typisk er omkostningerne en femtedel af de danske foreninger.
Tabellen over danske investeringsforeningsafdelinger med de største formuer viser, hvor danskerne har placeret mest af deres opsparing, og hvor bankerne typisk kanaliserer kundernes penge hen. Den største afdeling er BLS Globale aktier med en formue på næsten 14 mia. kr. fordelt på to afdelinger, nemlig en udbyttebetalende afdeling og en akkumulerende afdeling. Data er hentet på morningstar.dk.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.