Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Erhvervslivet sætter klimakrav langt under FN-eksperter

Claus Strue Frederiksen

onsdag 06. marts 2024 kl. 17:40

SBTi-reduktionsmål langt under FN-ekspertanbefalinger

Erhvervslivets guldstandard på klimaområdet, Science Based Targets initiative (SBTi), stiller reduktionskrav til virksomheder, som ligger langt under anbefalingerne fra en FN-ekspertgruppe. Ifølge SBTi skal virksomheder blot reducere deres såkaldte scope 3 CO2-aftryk, typisk langt den største post i klimaregnskabet, med 2,5 pct. om året. Modsat anbefaler en FN-ekspertgruppe, at selskaber reducerer deres samlede scope 1, 2 og 3 aftryk med 5 pct. om året. SBTi oplyser til Økonomisk Ugebrev, at klimakravene vil blive opdateret senere på året, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen.

Science Based Targets initiative (SBTi) har over de seneste ni år udviklet sig til erhvervslivets guldstandard for klima. Globalt er over 7.000 virksomheder tilknyttet initiativet, heraf over hundrede danske virksomheder, der ofte bryster sig af at leve op til SBTi’s klimakrav – det gælder blandt andet Danske Bank, Mærsk og Novo Nordisk.

Ifølge SBTi’s tværsektorkrav skal virksomheder som minimum reducere deres scope 1 og 2 CO2-aftryk med 4,2 pct. om året, for scope 3 lyder kravet på 2,5 pct. Scope 3 aftrykket inkluderer udledninger fra leverandørkæden og udgør ifølge CDP i gennemsnit 75 pct. af selskabers samlede CO2-aftryk.

I en rapport sætter en række FN-eksperter dog barren en del højere end SBTi. Ifølge ekspertgruppen skal virksomheder reducere deres CO2-aftryk med 5 pct. om året: “Non-state actors [including businesses, red.] must have short-, medium- and long-term absolute emissions reduction targets (…) that limit warming to 1.5°C with no or limited overshoot, and where global emissions decline at least 50% below 2020 levels by 2030, reaching net zero by 2050 or sooner.”

Ekspertgruppen understreger, at den årlige CO2-reduktion på 5 pct. gælder hele værdikæden, altså inklusive scope 3 aftrykket: ”Targets must include emissions reductions from a non-state actor’s full value chain and activities, including scope 1, 2 and 3 emissions for businesses.”

SBTi-kravene er således mere beskedne end ekspertgruppens anbefalinger, særligt når det kommer til reduktion af scope 3 aftrykket. Virksomheder, der følger FN-ekspertgruppens anbefalinger, vil reducere deres samlede CO2-aftryk langt hurtigere end virksomheder, der lever op til SBTi-kravene.

Økonomisk Ugebrev har spurgt SBTi, hvorfor deres reduktionskrav til virksomheder er markant lavere end det reduktionstempo, som FN’s ekspertgruppe finder nødvendig.

Ifølge SBTi er der ingen konflikt mellem FN-eksperternes anbefalinger og SBTi, tværtimod stemmer de to positioner overens. SBTi henviser i den forbindelse til, at ekspertgruppen omtaler en række tredjepartsaktører, herunder the International Organization for Standardization (ISO), the Partnership for Carbon Accounting Financials (PCAF), SBTi med flere, som vurderes at anvende en robust metode til at nå 1,5-graders målet.

I forlængelse heraf understreger SBTi, at de eksisterende SBTi-mål opdateres i takt med, at klimavidenskaben og best-practice udvikler sig: “As part of our regular revision of SBTi corporate net-zero standard, we are reviewing and considering HLEG’s [FN-ekspergruppen, red] recommendations and other best practice that has emerged since Version 1.0 of the standard was published. Revisions to SBTi standards follow a rigorous standard-setting process, including review and approval by the SBTi Technical Council and Board.”

SBTi oplyser, at målene vil blive opdateret i år: “The benchmarks used in the SBTi corporate net-zero standard, including the linear annual reduction of 4.2%, is being updated this year as part of the revision of the corporate net-zero standard.”

Økonomisk Ugebrev har spurgt SBTi, hvordan SBTikrav, herunder kravet om 2,5 pct. årlige CO2-reduktioner af scope 3, kan være på linje med FN-ekspertgruppens anbefalinger om 5 pct. årlige CO2-reduktioner.

I et kortfattet svar oplyser SBTi, at grundlaget for de to positioner er det samme, nemlig IPCC-scenarierne. SBTi-kravene adskiller sig dog fra FN-ekspertgruppens anbefaling ved blandt andet at fokusere på bruttoemissioner i modsætning til nettoemissioner, og på alle drivhusgasser i modsætning til blot CO2 – desuden opererer SBTi med et andet årstal som baseline.

Læs hele artiklen her.

Claus Strue Frederiksen

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank