Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Har NKT kapacitet til at fastholde andel i boomende marked?

Steen Albrechtsen

onsdag 06. marts 2024 kl. 11:40

Har NKT kapacitet til at fastholde andel i boomende marked?

Knapt har NKT sat gang i en flerårig kapacitetsudvidelse, der dog først giver øget kapacitet fra 2027, før man ret beset kan begynde at spekulere i, om NKT overhovedet kan være med i det fortsatte boom de næste 5-10 år på markedet for højspændingskabler. Det handler om perspektiv, og lige nu har investorerne primært øje på de uanede vækstmuligheder uden den store bekymring for de krævede kapacitetsudvidelser, hvis man vil vokse med markedet, skriver redaktør Steen Albrechtsen i denne analyse.

Der er ingen tvivl om, at det kører rigtig godt for NKT for tiden. Og det vil sikkert være det samme næste år og sikkert også i resten af årtiet.

Årsregnskabsmeddelelsen bekræfter, at omsætningen er i fremgang og indtjeningen lige så. I sig selv er det ikke en nyhed, for vi ved allerede fra de store investeringsplaner og fortegningsemissionen sidste år, at de næste mange år vil byde på vækst fra højspændingskabelforretningen. Den rekordhøje ordrebog på 10,8 mia. euro sikrer, at der allerede nu er solid bund under vækstplanerne.

Det nye og mest interessante er, at NKT endnu engang har løftet forventningen til markedsvæksten i de kommende år, så der nu ventes et gennemsnitligt årligt marked på mindst 10 mia. euro fra 2024-2030. Det er et løft fra udsigterne på kapitalmarkedsdagen i september 2022, hvor man ventede 8-9 mia. euro årligt i perioden 2025-2030.

Umiddelbart ligner det et lille løft. Men det er værd at bemærke, at det kommer ovenpå 2023-rekordåret, hvor markedet blev noget større end de oprindeligt ventede 7-8 mia. euro. I absolutte tal blev der tildelt ordrer på rundt regnet 15 mia. euro i 2023, hvoraf NKT hjemtog hele 7 mia. svarende til en markedsandel på imponerende 45 pct.

Dertil kommer markedet for løsere rammeaftaler eller kapacitetsreservationer på mindst 15 mia. euro, og det understreger, hvilket enormt marked 2023 endte med at blive.

For 2024 er NKT’s udsigter en vækst på små 10 pct. fra 1,93 mia. euro i omsætning (i standard metalpriser) til 2,21-2,36 mia. euro. EBITDA forventes at ligge i niveauet 285-335 mio. euro, hvilket indikerer, at man allerede i år kan ende med at indfri målsætningen på minimum 300 mio. euro i EBITDA for 2025.

Interessant for de kommende år frem til den nye fabrikskapacitet i 2027 er, at man i 2024-2026 har stort set uændret kapacitet, eller tilgængelige maskintimer som NKT definerer kapaciteten som. Dvs. at en omsætningsvækst groft sagt kun kan komme fra pris og mix-ændringer. Det stiller krav til investorernes tålmodighed over de kommende år, for der er ingen tvivl om, at ordreboomet er med til at løfte investorernes forventninger også på kort sigt.

NKT sætter først i år for alvor tryk på det 1 mia. euro store investeringsprogram, der over de kommende år kommer til at udvide produktionskapaciteten, således at man fra 2027 og frem kan løfte aktiviteten og omsætningen et niveau højere. Det understreges også af 2028-ambitionen om et EBITDA-resultat på mindst 550 mio. euro, som må siges at være et solidt niveauløft fra 300 mio. i 2025.

Bagsiden af medaljen er, at NKT kan blive tvunget til at udvide kapaciteten endnu mere, hvis man vil have del i det store marked. Her er ledelsen hos NKT tydeligvis fortsat lidt forsigtigt indstillet, bl.a. fordi man jo knapt nok er gået i gang med den største kapacitetsudvidelse i selskabets historie, der først er klar i 2027. At begynde at se hen forbi dette punkt kan synes meget prematurt, men ordrerne til den periode begynder snart at komme i spil.

Historikken fra slut 10-erne skræmmer stadig topledelsen, for telefonkonferencen bar tydeligt præg af en noget forsigtig tilgang til nye kapacitetsudvidelser. En udvidelse er nødvendig, hvis markedet bliver som forventet, og man ikke vil tabe store markedsandele. Vil ledelsen fastholde sidste års markedsandel på 45 pct. markedsandel, eller blot de 20-30 pct., ledelsen har opereret med tidligere?

20-30 pct. af 10+ mia. euro er selvsagt en del, som skal lægges oveni de 11 mia. euro, man allerede har i ordrebogen. Alene højspændingskabelforretningen (”Solutions”) leverede, efter en vækst på 65 pct., en omsætning på 350 mio. euro i 4. kvartal og 1,15 mia. euro for helåret. Selv ved fire kvartaler gange 350 = 1,5 mia. euro på en god dag, er der langt op i kapacitet, hvis markedsandelen skal fastholdes frem til 2030.

Lige nu ligner det meget tidlige spekulationer, men denne realitet kan hurtigt ramme ledelsen og aktien, hvis investorerne ikke ser det som muligt for NKT at fastholde markedsandelen i det endnu større og kommende ordreboom frem til 2030.

Steen Albrechtsen

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank