Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Et dårligt år for direktørerne i Novo-selskaber

Linda

søndag 11. juni 2017 kl. 16:17

Peder Holk Nielsen fra Novozymes må konstatere årets største fald i bedømmelsen, selv om han faktisk har leveret et solidt afkast til investorerne det seneste år. Også bedømmelsen af direktører fra Novo Nordisk og NNIT ligger under vanligt niveau.

Sidder man i bestyrelsen eller direktionen hos holdingselskabet Novo A/S, er Økonomisk Ugebrevs DirektørRating alt andet end munter læsning: Der er dårlige bedømmelser til direktørerne i alle familiens børsnoterede selskaber. Værst ser det ud for Peder Holk Nielsen fra Novozymes, der falder et helt karakterpoint (på skalaen fra 1 til 5) til 2,3 og kommer ind næstsidst af de 45 ratede direktører.

Novo Nordisk nye topchef Lars Fruergaard Jørgensen
får karakteren 3,1 som i sig selv er hæderlig, men langt fra den karakter på 4,5 og opefter, som plejede at tilfalde forgængeren Lars Rebien Sørensen. Per Kogut fra NNIT ligger lidt bedre med karakteren 3,3, altså lige over middel. Men også han synes at være trukket med ned af miseren i Novo Nordisk og øget usikkerhed om det fremtidige salg til den største kunde, nemlig Novo Nordisk. Hans score falder 0,2 karakterpoint i et år, hvor der ellers har været fremgang for de fleste direktører i de børsnoterede selskaber.

Denne fremgang er blandt andet kommet Kåre Schultz i Lundbeck til gode – hvilket må være en lidt besk konstatering i Novo Nordisk, hvor Schultz som bekendt tabte en magtkamp om at blive ny CEO for to år siden, hvormed Fruergaard i sidste ende kunne indtage førersædet. Ifølge markedsdeltagere skal man dog langt fra tolke Lars Fruergaard Jørgensens skrabede karakter sådan, at den nye topchef ikke får en chance. Man skal heller ikke lægge noget negativt i, at han her trekvart år efter sin tiltrædelse ikke rigtigt har gjort sig kendt, hvilket afspejles i, at han kun bliver bedømt af otte respondenter, mod 13-15 bedømmelser til de mest kendte direktører. Den nye topchef i Novo Nordisk skal blot ses an, og han får rosende ord med på vejen fra en kant, hvor det måske luner lidt ekstra: Nemlig fra Dominick Beskos, chefstrateg i Momentum Markets. Han var en af de få herhjemme, som – mens det endnu var anset som et mærkeligt afvigende standpunkt – forudså, at Novo Nordisk var på vej ud i store problemer i USA, og at disse problemer ville få aktiekursen til at falde betragteligt.

”Lakmustesten for Lars Fruergaard Jørgensen bliver forhandlingerne i USA, som han har været ude og sige bliver meget hårde. Man må håbe, han gør det bedste. Men umiddelbart har jeg ikke en finger at sætte på det, han allerede har gjort. Han har også udvist den ydmyghed, der var nødvendig på det tidspunkt, hvor han trådte til. Min holdning er, at det havde været upassende, hvis han havde været mere aggressiv,” siger Domenick Beskos.

Aktieanalytiker Michael Friis Jørgensen fra Alm. Brand Markets hæfter sig ved, at bedømmelserne af direktørerne i vidt omfang følger aktiekursudviklingen i året forinden, og Novo Nordisk-aktien er nu engang faldet brat. ”Det virker fair, at han kommer ind med en middelkarakter. Han kommer ind i en svær tid. Men han har også sit at bevise, for han har været en del af topledelsen, mens den har taget meget fejl af situationen. Han er altså ikke uskyldsren. Men regnskabet for første kvartal viste, at han foreløbigt har formået at skære omkostningerne til, hvilket er en af hans opgaver,” siger Michael Friis Jørgensen.

NETJUSTERINGER KOSTER
Det er et faktum, at aktionærerne i Novozymes er betydeligt bedre stillede end aktionærerne i Novo Nordisk. Det seneste års tid har de faktisk fået et solidt afkast, og aktien ligger heller ikke milevidt under sin topkurs fra juli 2015. Men forventningen om, at Novozymes skal være en stabil aktie med en spændende andel i fremtidens teknologier, er uhjælpeligt blevet brudt, fremhæver Michael Friis Jørgensen.

Han sammenfatter Peder Holk Nielsen situation sådan, at han er kommet til top i selskabet på et uheldigt tidspunkt: ”Gennem 20 år har selskabet satset på det langsigtede perspektiv og har brugt penge på at forske i teknologier, man først ville tjene penge på langt ude i fremtiden. Men de seneste ti års investeringer var baseret på høje energiog råvarepriser, og det viste sig ikke at holde stik. Det betød, at man for første gang rigtigt måtte skære til og blandt andet skille sig af med forskningschefen (Per Falholt, red.), som ellers havde været en kulturbærer i selskabet. Jeg synes, Peder Holk Nielsen har kommunikeret fint nok gennem denne proces, men det er klart, at det giver nogle hak, når man nedjusterer flere gange på et år” siger Michael Friis Jørgensen. Peder Holk Nielsen selv har ikke ønsket at kommentere sin placering i DirektørRatingen.

læs hele udgivelsen her

STK

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Business Controller
Region Hovedstaden
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Nyt job
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank