Mifid2: Nordea omgår provisionsforbud

Flere danske banker, med Nordea i spidsen, omgår det danske forbud mod at modtage provisioner fra investeringsforeninger i forbindelse med porteføljepleje. I stedet har de i al diskretion indført andre store omkostninger i et sådant omfang, at det reelt er blevet dyrere at få forvaltet sine penge gennem porteføljeplejeordninger. Omgåelse af provisionsforbuddet møder hård kritik fra eksperter. Finanstilsynet bør undersøge sagen, mener Forbrugerrådet.

Investorer med en porteføljeplejeaftale i Nordea, Sparinvest eller Bankinvest, gør klogt i at kigge deres omkostninger igennem en ekstra gang. Fra første juli i år blev det forbudt bankerne at modtage provisioner fra investeringsforeninger i forbindelse med porteføljeplejeordninger. I stedet skal kunderne have tilsendt en regning med moms for særskilt rådgivning. Investorerne har så haft en berettiget forventning om, at omkostningerne i investeringsforeningen falder.

Men i mange tilfælde er omkostningerne slet ikke faldet lige så meget, som bortfaldet af provisionen tilsiger, viser Økonomisk Ugebrevs kortlægning af bankernes praksis.

HØJERE OMKOSTNINGER

Nordea Invest har som mange andre investeringsforeninger nu flere fonde uden provisioner, som benyttes i porteføljepleje. Provisionen, som tidligere dækkede betaling for rådgivning, skal i stedet opkræves direkte hos kunden. Men alligevel er disse fonde dyrere end de fonde i Nordea Invest, hvor der faktisk indgår provisioner, og dermed er betalt for rådgivning

Ved årets begyndelse var de samlede ligevægtede omkostninger i Nordea Invest 1,31 procent af formueværdien. Første juli, hvor forbuddet mod provisioner trådte i kraft, var omkostningerne i de fonde, hvori der indgår provision, faldet til 1,25 pct. Men i de tilsvarende fonde uden provisioner er omkostningerne nu 1,26 pct., og dermed højere – og altså meget tæt på det oprindelige, viser en gennemgang af udviklingen i de danske investeringsforeningers omkostningsniveau, analysefirmaet Morningstar har udarbejdet for Økonomisk Ugebrev.

Direktør i Nordea Invest Eric Christian Pedersen vil ikke umiddelbart kommentere på, hvorfor priserne er højere i fonde uden provision end i fonde med provision. ”Svaret er jo, at dét er der ikke nogen særlig grund til. Priserne i dag reflekterer bare, hvad de enkelte fonde hver især kostede før, og så mekanikken i, at vi fjerner provisionen og sætter prisen ned tilsvarende,” siger han.

Økonomisk Ugebrev har forelagt analysen for flere eksperter, og deres kritik af de store omkostninger er hård og kontant. ”Ingen havde vel forestillet sig, at pengeinstitutterne ville give afkald på så meget indtjening. Der bliver tænkt kreativt, og så er alt indtil videre ved det gamle,” siger Carsten Tanggaard, professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet. Troels Hauer Holmberg, Seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk, er endnu mere kritisk. ”Efter min mening er der tale om massiv omgåelse af investeringslovgivningen. Jeg håber, at Finanstilsynet sætter en stopper for det. Det er en hån mod danske politikere og forbrugere,” siger han.

I seneste udgave af Økonomisk Ugebrev påviste analysen fra Morningstar, at omkostningerne i de danske investeringsforeninger burde være faldet med ca. 2,5 mia. kr., efter at provisionsbuddet trådte i kraft. Det skete ikke. Omkostningerne faldt kun med 600 mio. kr., og dermed ca. 1,9 mia. kr. mindre end det forventede. Altså penge, som danske opsparere går glip af.

RENE LINJER I DANSKE BANK

Nordeas fortsatte høje omkostninger står i skærende kontrast til Danske Bank. I Danske Invest udgjorde de samlede ligevægtede omkostninger ved årets begyndelse 1,13 pct. Første juli var omkostningerne i de fonde, der indeholder provision, steget marginalt til 1,2 pct., mens omkostningerne i de tilsvarende provisionsfrie fonde var faldet til 0,67 pct. ”Det er også et fald, man bør forvente. Tidligere udgjorde provisionerne omtrent halvdelen af omkostningsprocenterne, så når provisionerne bortfalder, bør omkostningerne også falde til det halve,” siger Nikolaj Holdt Mikkelsen, chefanalytiker hos Morningstar. ”Problemet er ikke om omkostningerne er høje eller lave. Spørgsmålet er, om de er markedsbestemte. Det tror jeg ikke, de er. Konkurrencen på dette område er simpelthen nærmest ikke eksisterende,” siger Carsten Tanggaard.

Henrik Denta

Læs resten af artiklen her, blandt andet om Spar Invest og BankInvest.