For nogle år siden blev det næsten set som en given sag, at den førerløse bil var på vej. Måske ikke lige med det samme. Men dog sådan, at f.eks. bybusser og taxaer på faste ruter inden længe ville kunne køre selv.
Indtil nu har teknologien imidlertid været en stor skuffelse. Også når man har forsøgt sig med den i Danmark, skrev Weekendavisen i september sidste år. Årsagen er, at selv om man vidste, at en førerløs bil skulle fodres med overordentligt mange data, har man alligevel undervurderet det.
Humlen er, at trods masser af formelle regler i trafikken, så styres meget af den uformelt ved, at trafikanterne giver signaler til hinanden. Man kunne måske godt sætte et kamera i en bil, så den kunne registrere et vink fra en medtrafikant. Men det vink, den ser, kan også bare være en venlig hilsen, og for at gøre det ekstra kompliceret, er der forskelle i gestik og tradition fra egn til egn. Nu har Apple taget konsekvensen og lukket et ti år gammelt udviklingsprojekt med førerløse biler ned. Den konkrete anledning er, som bl.a. forklaret i Berlingske, at man har brug for ressourcerne et andet sted – nemlig til at komme på omgangshøjde inden for generativ AI.
Her bliver det for alvor spændende for Apple og for os andre. For er kunstig intelligens bedre til at svare på spørgsmål om alt mellem himmel og jord, end den er til at styre i biler? Eller har Apple og de øvrige tech-giganter blot startet nedtællingen til den næste skuffelse?
Da generativ AI kom frem og vakte sensation i slutningen af 2022, forlød det, at systemerne kunne svare på næsten alt, men at man dog skulle være opmærksom på, at svarene enkelte gange ville være helt skæve. Virkeligheden er mindre rosenrød.
Generativ AI er imponerende på tekstbehandling, og den kan bruge konkrete redskaber, f.eks. inden for statistik. Men svarene på bare lidt mere åbne spørgsmål er så hyppigt fejlbehæftede, at de ikke engang kan bruges som indikation.
Grundlæggende er det samme problem som det med vinket i bilen. Menneskets hjerne er skabt til umiddelbart at forstå, hvad der foregår. Men det er enormt komplekst, og sådan er det også med de udsagn, generativ AI skal forholde sig til.
Tag en investorpræsentation som eksempel: Tilhørerne kan betragte den som troværdig, selv om den nøgternt set indeholder en masse huller og fejlinformation. Tilhørerne er mennesker, og de forstår f.eks. intuitivt, at direktøren på podiet nødvendigvis må tale positivt om selskabets lange fremtid, uanset hvad han faktisk tror. Og at han omvendt ikke må smøre så tykt på de kortsigtede forventninger, at han kommer til at nedjustere få måneder senere.
Maskinen, derimod, har ingen chance for at navigere i denne blanding af troværdighed og fravær af samme.
Det store spørgsmål er, hvad det bliver til med den generative AI, når det kommer til stykket. Der er dem, som tror, at årets positive åbning på aktiemarkederne i Europa og USA dybest set handler om, at investorerne prissætter en produktivitetsfremgang. De kan blive grumt skuffede.
I trafikken er der sket fremskridt – nye biler kan advare om farer foran og bagved, og de vil sandsynlig på et tidspunkt også kunne køre selv på de nemmeste strækninger. Men der skal stadig en chauffør bag hvert rat. Den helt store produktivitetsfremgang bliver ødelagt af folk, der vinker til hinanden.
Læs også The Economists beskrivelse af, hvor småt markedet for generativ AI endnu er.
Kritisk blik på Novo Nordisk
Den anden store innovation i disse år er medicin mod fedme, og i Danmark fylder den klart mere end den generative AI. Mens vi som investorer og pensionsopsparere jubler over Novo Nordisk fremgang, er der ved at ske en monumental forandring i det danske samfund, og ikke kun til det gode.
F.eks. går rygterne, at Novo for tiden rekrutterer arbejdskraft i stor stil. Er man lidt træt af sit job, er der stor sandsynlighed for, at man kan få et nyt hos medicinalgiganten, der først betaler eventuel efteruddannelse, og bagefter giver en højere løn.
Den slags vil presse andre virksomheder og brancher ud. Crowding out, kalder økonomer sådan en proces.
I medierne har vi været sløve til at skrive om sådanne negative vinkler. Derfor hatten af for Frihedsbrevet, der har indledt en artikelserie om, hvordan Novo Nordisk udøver sin magt. Selskabet er nok ikke værre end så mange andre – det er bare meget stort, så et henkastet knips med fingrene kan hurtigt komme til at lyde som et tordenskrald.
Sten Thorup Kristensen
