Nordic Waste-ejer: formue på 42 mia., men langt færre likvider

Ifølge Økonomisk Ugebrevs opgørelse over de 100 rigeste danske familier har Torben Østergaard-Nielsen en formue på 42 mia. kr. Formue-tallet har utallige gange har været trukket frem i medierne under Nordic Waste-sagen. Vi præciserer her, at en beregnet familieformue er én ting. Noget ganske andet er, hvor meget der er i likvid kapital, som umiddelbart kan trækkes ud til betaling af eventuelle skader efter Nordic Waste. Fagredaktør Ejlif Thomasen har kigget på tallene i familiens selskaber.

Omkring Nordic Waste-sagen har dele af pressen, talrige politikere og andre gang på gang trukket formuetallet 42 mia. kr. frem, når det har handlet om, i hvilken grad Torben Østergaard-Nielsen kunne betale regningen for Nordic Waste-sagen, hvor et stort jordskred på et tidspunkt som bekendt truede en hel landsby.

Formueopgørelsen på de 42 mia. kr. kommer fra Økonomisk Ugebrevs oversigt over Danmarks 100 Rigeste, baseret på den beregnede handelsværdi af hele familien Østergaards Selfinvest-koncern. Altså den beregnede markedsværdi af koncernen ved et eventuelt salg.

Formuetallet er langt højere end den faktiske bogførte egenkapital i koncernen. Den udgør med fradrag af eksterne aktionærer et beløb på 7,2 mia. kr., eller omkring en sjettedel af den beregnede handelsværdi af koncernen.

Rammer andre aktiviteter

Der er intet mystisk i den store forskel mellem de to tal. Som eksempel kan nævnes Novo Nordisk med børsværdien på over 4100 mia. kr. Til sammenligning er den bogførte egenkapital ifølge regnskabet på blot 107 mia. kr. Forskellen afspejler forskellen mellem den værdi, som investorerne vurderer, og det, som Novo Nordisk faktisk råder over af aktuelle værdier.

I sagen om Nordic Waste og Torben Østergaard-Nielsen har det fra flere sider lydt, at når han har 42 mia. kr., så skulle han vel nok have råd til at dække de måske 2 mia. kr., der på et tidspunkt blev nævnt som mulig omkostning ved jordskredet. Men spørgsmålet er, hvor mange penge der overhovedet kan trækkes ud, uden at det rammer øvrige dele af koncernen.

Uden at vurdere hverken rimeligheden eller fornuften i at rette et krav mod den seneste ejer af Nordic Waste, kan man se nærmere på, hvad der egentlig er til rådighed af likvid kapital i Torben Østergaards koncern.

Hvor mange penge ville der kunne trækkes ud af koncernen uden de store problemer? Koncernbalancen i det overordnede selskab Selfinvest, hvor alle ejerskaberne – herunder koncernen USTC – er samlet, er på 29,6 mia. kr. Egenkapitalen er på 8,0 mia. kr., og efter fradrag af minoriteter er vi på knap 7,2 mia. kr. Det betyder, at der er modsvarende gældsposter og forpligtelser på i alt 21,6 mia. kr.

På aktivsiden var der likvider på 1296 mio. kr. og en værdipapirbeholdning på 1551 mio. kr. Men af denne værdipapirbeholdning er 699 mio. kr. placeret i private equity og er mindre likvid. Derimod er 852 mio. kr. placeret i noterede værdipapirer og altså forholdsvis likvid. Dermed er det brutto på aktivsiden de 1296 mio. kr. og værdipapirer for 852 mio. kr., i alt 2148 mio. kr., der kunne komme i spil.

Det er ikke helt klart, hvor stor en del af dette beløb, der ville kunne trækkes ud til andre formål. Men det fremgår af regnskabets note 15, at cash på aktivsiden, sammen med en række trækningsrettigheder, løbende skal udgøre et tilstrækkeligt beløb til at imødekomme de forpligtelser, der kommer.

Krav fra långivere

Dermed er det reelt hele kassebeholdningen, der indgår i denne sum, og det betyder, at hvis denne kassebeholdning reduceres, så øges behov for kreditfaciliteter tilsvarende. Herudover skal koncernen hele tiden leve op til de sikkerhedskrav – såkaldte covenants – kreditgiver har stillet.

Bundlinjen er, at der ikke kan trækkes beløb ud i milliardstørrelse uden drastiske konsekvenser for forretningen og koncernen. Og det var netop udsigten til betaling i milliardklassen, der i januar fik familien til at begære Nordic Waste konkurs. Netop hensynet til de andre virksomheder i USTC-koncernen (koncern under Selfinvest) blev af ledelsen trukket frem ved konkursbegæringen medio januar i år.

”Når man driver en virksomhed i selskabsform, er det netop for at beskytte moderselskabet med øje for, at de har et ansvar for de øvrige selskaber i koncernen. USTC havde ved udgangen af sidste regnskabsår en egenkapital på 5,5 mia. kr., som er bundet i koncernens datterselskaber,” hed det i pressemeddelelsen den 19. januar.

Ejlif Thomasen