Artiklen blev bragt i ØU Finans søndag den 17. marts 2024. I Nationalbankens prognose for dansk økonomi, offentliggjort den 20. marts, sættes der fokus på, hvor meget af den officielle BNP-vækst der kommer fra dansk hjemmeproduktion, og hvor meget BNP-vækst der hentes fra danske selskabers produktion i udlandet- og som altså ikke leverer samme reelle samfundsgevinster som hjemlig produktion, der skaber danske arbejdspladser. ØU Finans går tættere på Nationalbankens nye data i den kommende udgave.
Medieverdenen opfatter udviklingen i Danmarks BNP-vækst som retningsgivende for samfundets velfærdsskabelse. Men hverken BNP-tallene eller Danmarks Statistiks data for udviklingen i industriens produktion og omsætning siger noget om, hvor store merværdier, der skabes inden for landets grænser, skriver chefredaktør Morten W. Langer, der i denne analyse udpeger de største hjemlige velfærdsskabere.
Sidste år øgede Novo Nordisk salget med samlet set 55 mia. kr., eller 31 pct., og selvom hovedparten af produktionen og salget lå uden for landets grænser, var det med til at sikre dansk økonomi positiv BNP-vækst.
Flere gange i løbet af 2023 lød avisoverskrifterne, at uden Novo Nordisk havde den danske BNP-vækst været negativ. Det endte dog med at være nuanceret.
Men realiteten er, at Novo Nordisks direkte værdiskabelse for det danske samfund især påvirkes ved skabelse af nye arbejdspladser i Danmark, mens påvirkningen af den officielle BNP-vækst også omfatter Novo Nordisk værdiskabelse via udenlandske selskaber, som kun i begrænset omfang lander i danske lommer.
Mest Novo-vækst i Danmark
Om arbejdspladserne ligger i Danmark eller i udlandet er vigtigt, fordi danske arbejdspladser udløser danske skatteindtægter og øger husholdningernes forbrug. Det gør udenlandske arbejdspladser ikke.
Sidste år øgede medicinalkoncernen antallet af danske arbejdspladser med 5776, mens koncernen som helhed øgede med 9134 arbejdspladser, altså med ekstra 3358 uden for landets grænser.
Næsten to tredjedele af jobvæksten blev langt i Danmark, hvilket i sig selv er imponerende, da Danmark ikke lige frem er et lavtlønsland. Af koncernens 64.319 ansatte ved årsskiftet findes de 28.692 i Danmark, altså knap halvdelen.
Eksemplet illustrerer, at den officielle BNP-vækst i høj grad påvirkes af fremgang i danske selskabers produktion og salg i udlandet. Også selvom det ikke umiddelbart påvirker dansk økonomi og den enkelte dansker.
Selskabernes fremgang i udlandet vil ofte øge overskuddene, men selskabsskat betales også lokalt. Og hvis der er mange udenlandske aktionærer i selskabet, sendes dele af overskuddet tilbage til udlandet. Eksempelvis ejer udenlandske investorer 60 pct. af aktierne i Novo Nordisk.
Derfor ser vi i denne analyse på, hvilke sektorer der sidste år var de største jobskabere inden for landets grænser. Først og fremmest er det bemærkelsesværdigt, at Novo Nordisk har drevet hele jobfremgangen i sektoren industri i 2023:
Ifølge Danmarks Statistiks tal blev beskæftigelsen i ”industri” øget med 4935 lønmodtagere. Det skal sammenholdes med fremgangen i Novo Nordisks danske jobvækst på 5776. Med andre ord havde der, uden Novo Nordisk, været tilbagegang i beskæftigelsen i dansk industri sidste år.
Som sektor var sidste års største jobskaber ”vidensservice”, som omfatter rådgivere og konsulenter, herunder advokater, revisorer, arkitekter, ledelsesrådgivere og marketing, hvor fremgangen var på 5266.
Mange nye stillinger i det offentlige
Tredjestørste hjemlige jobskaber-sektor var transport med 4095 flere arbejdspladser. Derefter kommer sektoren hoteller og restauranter med 3673 nye arbejdspladser. Inden for finansiering og forsikring er skabt ekstra 2890 jobs.
Ud af de 31.068 ekstra arbejdspladser kom 14.107 fra offentlige eller halvoffentlige virksomheder: Offentlig administration, forsvar og politi: +3994. Kultur og fritid +2524. Social- og sundhedsvæsen +4301. Vandforsyning, renovation og energiforsyning 5818.
Med andre ord er knap halvdelen af jobskabelsen på godt 31.000 nye arbejdspladser sidste år dannet inden for hel- eller halvoffentlige sektorer. Sammen med Novo Nordisk udgør jobskabelsen ca. to tredjedele af samtlige nye arbejdspladser, altså lønmodtagerstillinger. Sektorer, der sidste år tabte lønmodtagerjobs, var bl.a. handel og bygge & anlæg.
En stor andel af de store erhvervsvirksomheders overskud skabes uden for landets grænser, og det betyder også, at de ofte ikke betaler så meget i selskabsskat i Danmark. Novo Holdings, der ejer en tredjedel af Novo Nordisk, betalte i 2022 en samlet selskabsskat på 8,7 mia. kr., og Novo Nordisks samlede selskabsskat det år var knap 14 mia. kr.
Hertil kommer, at mange af de store børsnoterede selskaber hovedsageligt er ejet af institutionelle investorer i udlandet. Ifølge Nationalbanken ejer udenlandske investorer over halvdelen af mange store børsselskaber.
Morten W. Langer
