Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Life Science

LS Modelportefølje – Moderat fremgang hen over påsken

Steen Albrechtsen

mandag 08. april 2024 kl. 11:40

Life Science Modelportefølje

Modelportefølje 01

Den seneste periode har været lidt kortere målt på handelsdage, og måske det sammen med en generelt nyhedsfattig påske er forklaringen på, at de fleste positioner ligger relativt uændret. Samlet set stiger porteføljen med 1,1 %, mens de to referenceindeks går tilbage. Med 23 % kontantbeholdning kigger vi stadig efter nye tilføjelser.

Modelporteføljen ligger nu med et afkast på 13,3 % år-til-dato, mens det brede Nordic-40 kun er 8,5 % oppe. Det Novo-tunge Nordic Health Care Index ligger stadig flottest med en fremgang på 19,6 % siden nytår.

Højdespringeren denne gang med 34,7 % er Cantargia, som siden sidst har været fremme med 2 nyheder. Den første kom i påskeugen og handlede om opstart af et fase 1b/2a studie med nadunolimab indenfor AML/MDS med op til 40 patienter i USA, der kan starte allerede til sommer. Det bemærkelsesværdige er, at studiet gennemføres på baggrund af et stort tilskud fra det amerikanske forsvarsministerium (DOD) og således ikke bliver en finansiel byrde for Cantargia.

Det gav anledning til en stigning på 13 % inden påske, og stigningen fortsatte efter påske – formentlig med hjælp fra tirsdagens nyhed om, at Cantargias næste stof i pipelinen (CAN10) i prækliniske modeller har vist en betydelig effekt mod atherosclerosis (aterosklerose/åreforkalkning). Cantargia anfører selv, at atherosclerosis er en stor fremtidig mulighed for CAN10-lægemiddelprojektet.

Det er selvfølgelig svært at indregne megen værdi fra et præ-klinisk studie, og derfor er stigningen i aktien måske lidt spekulativ. Det har vi set før i netop Cantargia, og derfor holder vi tæt øje med aktien det næste stykke tid. Omvendt må vi også konstatere, at aktien har været underdrejet gennem lang tid trods et egentlig pænt nyhedsflow. Dog ikke et nyhedsflow af den helt afgørende slags, for det har i lang tid skortet på de helt store nyheder, der kunne bekræfte, at Cantargia rykker tættere mod fase 3 og godkendelse. Den slags nyheder afventer vi stadig med tålmodighed.

Næststørste stigning leverer Infant Bacterial Therapeutics med 14 %. Det er dog uden nyheder, men er formentlig også en reaktion på faldet siden årsregnskabet, fordi vi nu må være ganske tæt på endelig at se et færdigindrulleret fase 3 studie, som kan lede videre til de altafgørende fase 3 data senere på året. Formentlig i 3. kvartal efter sommerferien.

Det største fald står Zealand Pharma for denne gang, og udover et par moderat-negative bankanalyser og en mindre generel sektornedgang, ser vi mest af alt faldet som udtryk for korrektion og profithjemtagning efter den lange flotte kursstigning de sidste mange måneder. Vi er naturligvis lige nu ganske tilfredse med vort salg/reduktion tidligere i marts på kurs 738 DKK.

Alligator Bioscience præsenterede på vor seneste Investor Konference, og vi må konstatere, at alle de andre projekter i Alligator efterhånden begynder at tiltrække sig lidt opmærksomhed i takt med, at mitazalimab formentlig nærmer sig en partneraftale. Den vil sikre den bedste videreudvikling af dét projekt og samtidig qua forventelige upfront- og milepælsbetalinger være med til at sikre finansieringen af de øvrige aktiviteter.

Tegningen slutter i morgen fredag d. 5. april, og vi har via mail i tirsdags kommunikeret, at vi ikke så stor forskel på at tegne units (aktie+warrant) i emissionen til 1,07 SEK eller købe aktier direkte i markedet på den formentlig midlertidigt lave kurs omkring 0,95 SEK.

Som meddelt i handelsmailen har vi besluttet at tegne 16.071 units i emissionen til 1,07 SEK på baggrund af de 225.000 unitretter, som vor beholdning på 75.000 aktier berettigede til. Det modsvarer ca. 1 % af porteføljen, og Alligators vægtning løftes dermed fra ca. 4,6 % til ca. 5,6 %, hvis/når tegningen gennemføres.

Som bekendt tog vi profit i januar måned på kurs 1,12 SEK inden de gode fase 2 data og er selvsagt tilfredse med, at vi nu kan geninvestere i den de-riskede case til en bedre kurs og med en medfølgende warrant.

Genmab-opkøb

En anden stor nyhed i ugens løb var Genmab, der langt om længe tog hul på den store kontantbeholdning, og lagde næsten 2 mia. USD på bordet for det unoterede ProfoundBio og dets ADC-platform. Selskabet er Seattle-baseret, og har ikke helt overraskende rødder tilbage til tidligere ansatte hos Genmabs nuværende ADC-partner Seagen, der nu er ejet af Pfizer.

Købesummen er stor og bekræfter, at Genmab i stigende grad kigger langt ud i fremtiden og sikrer at næste generation af lægemidler er klar, når de nuværende storsællerter går af patent.

Markedets moderat positive modtagelse (og i hvert fald ikke voldsomt negative modtagelse) af nyheden om et så stort opkøb af et selskab med lægemidler, der er nogle fra markedet, indikerer i vore øjne, at den sure investorstemning om Genmab er ved at vende. Vi kigger stadig efter et godt tidspunkt at øge vor position yderligere fra de nuværende og relativt beskedne 4 % vægt.

Hansa Biopharma nåede også at glimte lidt i ugens løb på baggrund af opmuntrende foreløbige salgstal for 1. kvartal på 48 mio. SEK. Det er en klar forbedring fra sidste år og en kontinuerlig forbedring fra 4. kvartal. Det er stadig for tidligt at hejse flaget, men vi noterer naturligvis, at selskabet bl.a. highlighter, at væksten er drevet af nye centre og af gensalg. Særligt det sidste er en vigtig indikator for fortsat vækst. Det blev til en stigning på 6 % for Hansa-aktien, der stadig ligger meget underdrejet.

Efter en lidt stille periode ovenpå årsregnskaberne begynder regnskabssæsonen så småt igen, og derfor flytter fokus nok igen over mod nogle af de større selskaber i porteføljen de næste 3-4 uger. Vi har også et fast øje på Ascelia Pharma, der jo nu kun er en måneds tid fra at fremlægge de genlæste fase 3-data.

En afgørelse af fremtiden for InDex Pharmaceuticals bør også være ganske nær – ikke mindst med tanke på at ledelsen i denne uge er opsagt.

Kontantbeholdning på 23 %

Udover deltagelsen i Alligators fortegningsemission har vi endnu ikke besluttet os for, hvad kontantbeholdningen på 23 % (reelt 22 %) skal placeres i. Vi har stadig en række idéer på bordet udover den oplagte mulighed at supplere i enkelte af porteføljens eksisterende positioner.

Hold øje med handelsmails, som udsendes hver gang vi handler.

OBS! På falderebet torsdag aften har Infant Bacterial Therapeutics (IBT) netop meddelt, at indrulleringen i det store fase 3 studie endelig er komplet, hvilket flugter med vort seneste bud på færdigindrullering som hed slut marts/start april. Sidste datapunkt i studiet ventes til juli, og data følger i 3. kvartal – formentlig i slutningen af august eller starten af september, så der er nu god tid til at positionere sig rigtigt og huske ikke at undervurdere den risiko, der trods alt ligger i et afgørende fase 3 studie.

Steen Albrechtsen

Modelportefølje 02

Modelportefølje 03

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Life Science

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank