Danmark har end ikke et tilsynsorgan for pengestrømme til partierne. ”Vi har tryllet et problem væk, som vi også har i Danmark,” siger Jesper Olsen, formand for Transparency Danmark, der efterlyser konkrete regler. Journalist Henrik Denta har set på sagen.
Formanden for Transparency Danmark Jesper Olsen er ikke overrasket over OECD’s nyeste opgørelse. Desværre, som han siger. ”Der er nogle lande, herunder Danmark, som ikke tager spørgsmålet om private pengestrømme i politik alvorligt.”
På Transparency Internationals seneste opgørelse over korruption i verden ligger Danmark ellers med en score på 90 point ud af 100 mulige på en suveræn førsteplads, og vi er dermed det land med mindst korruption. Men det indeks bygger på andre landes opfattelse af Danmark – ikke den egentlige tilstand.
OECD’s opgørelse undersøger også specifikt regler og praksis for doneringer af politisk partistøtte og dermed private penges muligheder for at påvirke den førte politik og styrkeforholdene mellem politiske partier.
Tilsyn fanger lovbrud
Danmark er i undersøgelsen med i en gruppe af kun ni lande, der ikke har et uafhængigt tilsynsorgan til at føre tilsyn med finansieringen af politiske partier. Blandt de andre finder vi USA, Sverige, Letland, Slovakiet, Tyrkiet og Australien.
”Lande som Storbritannien og Frankrig har jo allerede den slags mekanismer. Og alligevel hører vi jævnligt om sager med ulovlig partistøtte i de lande. Men det er jo også netop fordi, de har de regler og tilsyn. I Danmark har vi næsten ingen sager, og det bruges ofte som argument for, at det ikke er nødvendigt med tilsyn og regler. Det, mener jeg, er helt forkert. Det er netop, fordi vi ikke har tilsyn og regler i Danmark, at vi ikke opfanger den salgs tilfælde. Så vi har tryllet et problem væk, som vi også har i Danmark,” siger Jesper Olsen, formand for Transparency Danmark.
Ifølge OECD bør regler følges op af en tilsynsmyndighed. ”Reglerne er meget mindre effektive, hvis de ikke understøttes med effektive tilsynsinstitutioner med uafhængighed og juridisk autoritet til meningsfuldt at regulere potentielle overtrædelser,” konstaterer OECD.
OECD har også gennemgået landenes regler for hvilke forbud, der gælder for politiske partiers adgang til at modtage penge og støtte. Her skiller Danmark sig specielt ud som medlem af den lille gruppe på kun tre lande. Sammen med Sverige og Australien har Danmark nemlig ingen forbud mod donationer hverken fra anonyme donorer, udenlandske stater og virksomheder eller offentligt ejede virksomheder.
Næsten halvdelen af alle OECD-landene har forbud mod at modtage penge fra alle tre kategorier af donorer, mens næsten alle de resterende har forbud mod, at partier kan modtage penge fra mindst to af kategorierne.
”Mangel på lovgivningsmæssig dækning i visse lande efterlader dem udsat for unødig indflydelse gennem politisk finansiering. Anonyme bidrag, især hvor private donationer spiller en væsentlig rolle i et lands politiske finansiering, øger risikoen for politisk pres og unødig indflydelse, da de ikke giver mulighed for at undersøge finansieringskilderne eller en vurdering af donationernes lovlighed,” skriver OECD.
Anonyme bidrag
I Danmark er anonyme bidrag tilladt, så længe de ikke overstiger 23.600 kr. Partier kan også modtage bidrag fra udlandet. Eneste krav er, at det samlede beløb skal oplyses i regnskabet. Også det møder kritik fra OECD.
Også det bakkes op af Transparancy Danmark, der længe har kæmpet for i det mindste at få sat grænsen for anonyme bidrag helt ned til 2000 kr.
”Der er stor forskel i Danmark på, hvordan de politiske partier tolker og bruger reglerne. Radikale Venstre offentliggør ikke bare navnene på deres store bidragsydere, som de er forpligtet til, men også det beløb, de har støttet med. Omvendt har vi set, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens parti Moderaterne intet vil oplyse om, hvem der har støttet dem i deres opstartsfase. Det er de heller ikke forpligtet til. Men spørgsmålet om, hvem der har finansieret hans parti, dukker op som en anden konspirationsteori, hver gang hans politiske dispositioner diskuteres.” siger Jesper Olsen.
Han tror dog ikke, at en form for tilsynsmyndighed vil løse alle problemer. ”Et kontrolsystem er ingen garanti for, at så opdager man problemer. Der vil altid være nogle, der vil forsøge at omgå reglerne, og et system kan ikke opfange alt. Men i Danmark kunne vi starte med at lave reglerne,” siger Jesper Olsen.
Henrik Denta
