Flere af de store amerikanske bigtech-selskaber leverede i denne uge fremragende resultater, og det gav et stort generelt løft til hele aktiemarkedet. Men de skuffende udmeldinger fra Meta, med efterfølgende store kursfald, viste også, hvor sårbare de dyre techaktier er.
Det kan godt være, at tech får et ekstra løft, når Nvidia leverer 1. kvartalsregnskab den 22. maj. Men vi forventer, at techfest snart ebber ud, i hvert fald midlertidigt på grund af de stigende renter.
Vi forventer fortsat, at man som investor skal kigge efter industri (og måske shipping efter fredagens overraskende stigning i containerraterne og bedre økonomi i Kina), healthcare, banker (på grund af stigende renter), forsikring (på grund af stabiliteten) og stabilt forbrug (f.eks. bryggerier).
Og så forventer vi også, at clean energy aktierne snart vil køre frem. Analytikerne fortsætter med at opjustere deres estimater til Vestas’ overskud i år, og Ørsted er også i den grad ved at komme ind i varmen igen.
Blandt de danske vindere i den forgangne uge er blandt andet Harboes, H+H, GN Store Nord, Mærsk, DS Norden, Rockwool, Vestas, Carlsberg, MT Højgaard og ISS. Piler peger altså i den grad mod industriaktier, mens de danske bankaktier ser ud til at have fået det, de kan trække indtil videre.
1. kvartalsregnskaberne fra bankerne fortæller om vigende nettorenteindtægter. Selve bundlinjen reddes dog i flere tilfælde af stigende indtægter fra værdipapirhandel, kursgevinster på egenbeholdningen og fortsat lave tabshensættelser.
Morten W. Langer
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her