Finansmanden har gennem årene arbejdet sig op til en ledende position i erhvervslivet, med bestyrelsesposter bl.a. i landets største pengetanke, Kirkbi og Novo Holdings, og som ansvarlig for næsten 100 mia. kr. under forvaltning. Men de seneste ugers begivenheder indikerer, at han nu har nået toppen og er på vej ned ad bakke. Måske endda meget hastigt, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne kommentar.
Jeppe Christiansen har i det offentlige billede gjort det rigtig flot, siden han i 2004, på ryggen af lønmodtagerkapital, skabte en privat kommerciel investerings- og kapitalforvaltningsvirksomhed.
Han ejer 18 pct. af fondsmæglerselskabet Maj Invest, der sidste år leverede et overskud før skat på 182 mio. kr. Over de seneste fem år har overskuddet være 1 mia. kr. Ser man på de selskaber, Jeppe Christiansen privat ejer, er egenkapitalen på over en halv mia. kr., plus værdien af aktieposten i Maj Invest. Han er næsten milliardær.
Fra udgangspunktet som ræverød porteføljeforvalter med islændersweater hos LD, til dagens position i det nålestribede erhvervsliv, har han gjort det imponerende. På rejsen frem til i dag har magten og hæderen været tro følgesvende. Bestyrelsesposter i Kirkbi og Novo Holdings – så bliver det næppe finere.
Er han ufejlbarlig?
Men de seneste år er der også været ting, som har undret ved Jeppe Christiansens karriere og hans personlige håndtering af den unikke position. Når ”nogen” sagde noget om Jeppe Christiansen, var der næsten konsekvent ingen, der ønskede at stå frem. Ordet ”jantelov” blev nævnt – og så gik rygterne i sig selv.
I dag mener Jeppe Christiansen tilsyneladende selv, at hans ord og handlinger ikke står til prøvelse. Det ikke mindst efter forløbet i den forgangne uge, hvor han agerede, som om hans ord er lov, og som om han er ufejlbarlig.
For dem, der ikke har fulgt sagen om venturefonden Nordic Eyes investering i Bellabeat, opsummeres her: Berlingske har i en artikelserie over en længere periode afdækket, at Bellabeat ikke er den fantastiske succeshistorie, som Nordic Eye gentagne gange har udmeldt til såvel sine egne investorer som til offentligheden.
Det er en lang historie med masser af besynderlige og dunkle forhold samt uklarheder om en værdiansættelse, der viste sig også at være for god til at være sand. Angiveligt steg en ventureinvestering fra Nordic Eye i Bellabeat på under 500 mio. kr. på ganske få år til en helt ekstremt høj værdi på hele 26 mia. kr., for herefter dette forår at falde med hele 18 mia. kr. til nu skønnede 8 mia. kr.
Alt med den ekstra krølle, at der endnu ikke er et revideret regnskab for Bellabeat for 2023, fordi revisor ikke har fået tilstrækkelig dokumentation. Historien har indtil videre kostet fondens direktør Peter Warnøe ikke alene jobbet men også ejerskabet i Nordic Eye. Han sad i bestyrelsen for Bellabeat sammen med – ja, Jeppe Christiansen.
Det billede, som Nordic Eye tegnede i offentligheden, var, at Jeppe Christiansen havde investeret penge i Nordic Eye. Og med dette afsæt lod han sig i 2020 vælge til bestyrelsen for Nordic Eyes i særklasse største investering: Bellabeat. Således har han også været med til at blåstemple værdiansættelsen på de 26 mia. kr. i 2023.
Berlingske har i en række artikler stillet kritiske spørgsmål til Nordic Eye om Bellabeat. Den opsigtvækkende reaktion fra Jeppe Christiansen var, at han forleden i et opslag på LinkedIn meddelte, at han trak sig fra Bellabeats bestyrelse. Altså forlod broen på skibet midt i et gigantisk stormvejr. Få uger efter at Warnøe havde forladt skibet.
Måske netop Jeppe Christiansens magtfulde position i de store selskaber var grunden til, at hans afgang umiddelbart kun affødte mindre notitser i andre medier. Med undtagelse af den til tider skarpe kommentator Jesper Højbjerg Christensen fra startup-mediet Bootstrapping, der i den grad tog bladet fra munden.
En travl mand
Han skriver, at Jeppe Christiansen havde lavet ”et opslag, der har kvalitet til at gå over i historien. Vel at mærke historien om erhvervslederes pinlige søforklaringer i pressen. For efter at Jeppe havde skamrost Bellabeat og de flittige founders og skoset Berlingske for deres dækning, kom forklaringen på hans udtræden til Børsen: “Jamen, jeg har travlt. Meget at lave.” Det har Jeppe da altid haft.”
Nu er der grund til at spidse øren: Det er set før, at det er lykkedes at snøre selv dygtige erhvervsfolk. At de bliver taget på sengen og først efterfølgende indser, at de var blevet ført bag lyset.
Men i Bellabeat-gate har Jeppe Christiansen haft måneder, inden sin beslutning om at udtræde, til at undersøge Berlingskes kritik. De undersøgelser må man formode, at Jeppe Christiansen også har foretaget.
I det lys er det ekstra værd at konstatere, at Jeppe Christiansen i sit LinkedIn-opslag skriver, at alt er i fineste orden i Bellabeat, og at de to foundere er dygtige og hårdtarbejdende. En blåstempling, om man vil. Tværtimod langer han ud efter Berlingske ved at anklage avisen for ikke at leve op til ”almindelig ordentlighed”. Han skriver intet konkret om, hvor han vil mene, den har trådt ved siden af.
Men det kan altså ikke forklare, hvorfor Jeppe Christiansen smider ansvaret fra sig netop på det tidspunkt, hvor både Nordic Eye og Bellabeat har allermest brug for erfarne kræfter og kontinuitet.
Imagemæssig belastning
Udefra set stiller det Jeppe Christiansen i et uroligt dårligt lys, og det virker som om, at han nu er blevet kørt op i et hjørne, hvor der ikke er nogen gode udveje. Det billede, der nu tegnes, er, at hans investering og bestyrelsesposten i Bellabeat er blevet en kæmpe imagemæssig og personlig belastning for ham.
Mens han er med til at styre landets største pengekasser og forvalte andre folks penge i Maj Invest, har han lagt sit navn – sit brand – til en mildest talt kulørt og opsigtsvækkende sag, som slet ikke er slut. Og nu, da der stilles spørgsmål ved investeringen – som har bragt hele Nordic Eye i fare – har han ”for travlt” til at tage ansvar. Det er i den grad ringe dømmekraft.
Her mine bud på fortid og fremtid:
Mit første bud er, at han nu har fået et klart vink med en vognstang fra Kirkbi (LEGO-familien) og Novo Holdings om, at han måtte få håndteret sagen (=få den til at gå væk).
Mit andet bud er, at han agerede alt for sent. Skaden er sket. Han burde meget tidligere i processen, og før Berlingskes dækning, have gravet alle besynderlighederne i Bellabeat frem og fået lukket sagen én gang for alle. Du dør ikke af fejlen – du dør af forsøg på at dække over den. Ved sin aktuelle exit står Jeppe Christiansen forslået tilbage.
Mit tredje bud er, at det brand om ufejlbarlighed og klarsyn, som Jeppe Christiansen har formået at opbygge omkring sin person, og som han sikkert også selv har troet på, nu har fået et skud for boven. Er der andre kritisable forhold, så kommer de frem nu.
Tilbage står en stille undren: Det er ringe dømmekraft, når man sætter sit gode ry og rygte på spil i privatøkonomiske eventyr. Når man i forvejen er milliardær, og i øvrigt er ambassadør for nogle af landets mest magtfulde pengetanke, bør man afspejle god moral og dømmekraft.
Men måske er det bare historien, der gentager sig. Jeppe Christiansen har gennem sin karriere været involveret i flere sager, hvor der kan stilles spørgsmål ved hans ageren. Det var bl.a. tilfældet, da Rigsrevisionen i 2012 undersøgte, om Maj Invest (dengang LD Invest) på arm-lenght-vilkår sikrede overførsel af aktiver fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Rigsrevisions konklusion var mere end lunken og rummede betydelig kritik.
Han blev også udsat for kraftig kritik, da det kom frem, at han i sin tid som direktør for LD ad flere omgange var med til at redde det svenske mineselskab Scanmining, som han selv havde købt private aktier i.
Bestyrelsesposter i fare
Dengang oplyste han, at han ville sælge sine aktier.
Mit bud er, at det nu er et spørgsmål om tid, før han må vinke farvel til bestyrelsesposterne i Novo Holdings og Kirkbi. Og han får sikkert højst snor til generalforsamlingerne næste forår, hvor han så kan sige, at han fratræder for at få mere tid til sig selv privat.
Afslutningsvis kan indføjes, at Jeppe Christiansen også er bestyrelsesmedlem i familien Østergaard Nielsens øverste selskab A/S United Shipping & Trading Company. Ja – det øverste selskab i den koncern, der bl.a. var hovedejer af Nordic Waste. Men mon ikke han får lov til at blive siddende der? Den koncern ønsker nok at flyve under radaren.
Morten W. Langer
