Chefredaktøren har ordet – Chok-tal fra USA: Fra Goldi Lock til recessionsfrygt

Kære læser

Finansmarkedet tror ikke rigtigt på det: Over det seneste halve år har de bløde ledende økonomiske indikatorer vist svaghed, mens de hårde økonomiske nøgletal har vist stor robusthed i amerikansk økonomi. Markedet har ikke overraskende lagt mest vægt på de hårde nøgletal, eksempelvis beskæftigelsen og BNP-væksten, som næsten har været for gode.

Men det billede har i den grad ændret sig inden for de seneste uger De negative nøgletal er væltet ind, blandt andet overraskende svaghed i ISM for serviceindustrien, for de små og mellemstore virksomheder, for beskæftigelsen og for ordreindgangen.

I vores ugentlige aktiekommentar skrev vi for en uge siden under overskriften ”Opbremsning i USA: Godt eller dårligt for aktierne?”, at de svage nøgletal både kunne være gode og dårlige for aktiemarkedet.

I første omgang var de gode. Markedet valgte at se glasset som halvt fuldt på den måde, at de svagere nøgletal gav øget sandsynlighed for hurtigere rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank. Sandsynligheden for mere end én rentenedsættelse i år steg markant, fra 40 pct. til 60 pct., og det udløste nærmest en ny fest på aktiemarkedet.

Risikoen for, at de negative signaler er forvarsel om en kommende recession, blev altså fuldstændig ignoreret. Måske fordi der de seneste år er blevet råbt ”ulven kommer” omkring kommende recessioner rigtig mange gange. Og det er som bekendt ikke blevet til noget.

Men er det så anderledes denne gang? Vores bud er at, ja, det er anderledes. Vi ser rigtig mange signaler, der peger i retning af en opbremsning i USA’s økonomi. Og vi står ikke alene. Eksempelvis Morgan Stanley ser nu 25-30 pct. sandsynlighed for en hård landing (=recession) eller stagflation, altså inflation med nulvækst.

Finanshuset ser fire byggeklodser i recessionsscenariet:

• For det første fortsat svaghed i det amerikanske erhvervsejendomsmarked,
• For det andet øget modvind hos de små og mellemstore virksomheder,
• For det tredje stigende svaghed mod den mindst robust del af den amerikanske middelklasse,
• For det fjerde finansieringsproblemer i ventureselskaberne, som skal bruge penge til at bakke deres porteføljeinvesteringer op. Det virkelige chok kom fredag eftermiddag med rent ud sagt katastrofale tal fra den førende måling af amerikanernes forbrugertillid, Michigan Sentiment, som kom ud voldsomt værre end forventet. De ser nu en dramatisk forværring af deres privatøkonomiske situation, deres beskæftigelsesmuligheder, og de ser endda også stigende priser (inflation) forude.

Det er givet, at tallene vil få sandsynligheden for en recession til at stige kombineret med, at renterne igen kan være på vej opad.

Fredag aften var reaktionen fra aktiemarkedet lidt tøvende i forhold til de nye signaler. Ja, fredagens kursstigning blev bortraderet, men ikke mere. Når analytikerne og porteføljeforvalterne kommer på arbejde på mandag, tror vi, at de vil få nervøse trækninger og beslutte at starte med at tage risiko ud af deres aktiebøger.

Afslutningsvis gennemgår vi nogle af hovedresultaterne fra vores ugentlige tværgående dataanalyser af det danske aktiemarked:

For det første bemærker vi, at shortfondene på det seneste har øget deres positioner i Vestas, ISS, Scandinavian Tobacco Group og Ringkjøbing Landbobank. Især det sidste bør man tage alvorligt, da bankaktierne synes at være skruet godt op efter det stærke rally siden årsskiftet. Modsat reducerer shortfondene i GN Store Nord, ALK og Ambu, hvilket er positive signaler.

For det andet ser vi nye tekniske købssignaler i Carlsberg, FLSmidth, Novo Nordisk, Vestas, Mærsk og Tryg. Vi ser nye salgssignaler i Demant, Jyske Bank og Genmab.

For det tredje mener vi, at man denne gang skal tage analytikernes overskudsforventninger til det kommende år med et gran salt, da estimaterne endnu ikke er fuldt ud justeret efter aflæggelsen af 1. kvartalsregnskaberne.

God læselyst

Morten W. Langer
Chefredaktør