Zealand Pharma har de seneste uger været topscorer på listen over største positive ændringer i analytikernes indtjeningsestimater. Denne uge viser, at succeshistorien ikke er slut endnu.
Analytikerne hævede i sidste uge forventningerne til Zealand Pharmas Earnings Per Share de næste tolv måneder fra 21 pct. til 25,8 pct., og i denne uge lægges der yderligere næsten 3 procentpoint til forventningerne.
De seneste fire uger er forventningerne til Zealand Pharmas EPS dermed steget 28,4 pct.
Også de to næste selskaber på listen, Vestas og GN Store Nord, følger trop med stigninger på henholdsvis 14,2 pct. (mod 12,5 pct. i sidste uge) og 9,2 pct. (mod 8,7 pct. i sidste uge).
På en 13. plads finder vi Nordea med en beskeden stigning på 1,8 pct., men det interessante er, at det er den højeste placering for en finansaktie i øjeblikket. Blandt de otte nederste selskaber på listen finder vi nemlig Danske Bank (nr. 17), Tryg (nr. 20) og Jyske Bank (nr. 21).
Kapitalen forventes tilsyneladende at søge tilbage til de aktive investeringer.
Bruno Japp
Sådan læses tabellen: Tabellen viser, om aktieanalytikerne på det seneste har op- eller nedjusteret deres estimater for fremtidige overskud. I første søjle vises, hvor meget aktieanalytikerne har ændret deres estimater for hvert enkelt selskab de seneste fire uger. Estimatet gælder overskuddet i løbet af de næste tolv måneder (NTM = Next Twelve Months) i forhold til den foregående periode på tolv måneder. Altså længden af et regnskabsår.
I anden søjle vises, hvor meget aktieanalytikerne har ændret deres estimater for hvert enkelt selskab de seneste tolv uger. I tredje søjle vises, hvilken vækst i overskud per aktie, som forventes fra 2023 til 2024. I fjerde søjle vises analytikernes forventning til EPS i 2024. I femte søjle vises, hvilken Price/Earnings aktieanalytikerne forventer for selskaberne i 2024.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her