Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Vestas’ shortandel fordoblet efter 1. kvartalsregnskab

Bruno Japp

tirsdag 14. maj 2024 kl. 9:45

Short positioner

Efter flere uger med hektisk bevægelse i børsens mest shortede selskab, ChemoMetec, har shorthandlerne i denne uge holdt en pause her med en ændring i shortpositionen på kun 0,02 procentpoint. Til gengæld har der været betydelig aktivitet i børsens tredjemest shortede aktie GN Store Nord.

GN Store Nord står for ugens største reduktion i shortandelen på 0,43 procentpoint, og det bringer den samlede shortprocent ned på 6,11.

Det rækker dog stadig en position som den tredjemest shortede aktie efter Bavarian Nordic med 6,99 pct. og ChemoMetec med 8,69 pct.

Lige efter GN Store Nord kommer ISS med en shortandel på 5,63 pct., og netop ISS finder vi i toppen af listen over stigninger i shortandel. Shorthandlerne øgede således deres position i ISS med 0,35 procentpoint i denne uge.

Det er næsten samme stigning som hos Vestas, hvor shortandelen steg 0,33 procentpoint. Denne stigning er interessant, da Vestas hidtil stort set ikke har haft nogen shortpositioner.

Vestas er stadig kun nr. 27 på listen over mest shortede aktier, men fordoblingen af shortpositionen i denne uge fra 0,29 pct. til 0,62 pct. kan være et signal om, at shorthandlerne ikke blev imponeret af selskabets 1. kvartalsregnskab i sidste uge.

Bruno Japp

Største stigninger og fald i shortpositioner

Sådan læses tabellen: De professionelle investorer skal indmelde deres shortpositioner over 0,2 % af selskabets aktiekapital til Finanstilsynet. Jo større shortposition, jo større er troen for aktiekursfald blandt typisk udenlandske shortfonde. ”Ændring (procentpoint)” viser den seneste uges ændring i fondenes shortpositioner. Fald i shortposition indikerer, at fondene under ét tilbagekøber aktier for at afdække deres positioner. Deres tro på kursfald er altså vigende. Øgning af shortpositioner viser, at fondene sælger lånte aktier for at øge deres position, og dermed øger deres spekulation i kursfald. Store shortpositioner kan udløse et såkaldt short squeeze med markante kursstigninger, hvis der kommer positive nyheder fra selskabet.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.