A.P. Møller-Mærsk passerer modstand ved kurs 9900, mens Rockwool fortsætter opad efter brud på modstand ved kurs 2345.
A.P. Møller-Mærsks lodrette kursfald fra toppen i 14150 blev afsluttet med to kursbunde ved siden af hinanden lige under kurs 8900. Derfra er det gået opad lige siden, og i denne uge passerede APM modstandslinjen ved kurs 9900.
Det skete i andet forsøg, og dermed har den tidligere modstandslinje skiftet karakter og er nu en støttelinje under rejsen op mod næste modstandslinje ved kurs 11600.
En anden succeshistorie står Rockwool for, idet gennembruddet af den svage modstand ved kurs 2345 skete under den højeste omsætning siden februar 2023. Det fortæller om investorernes tillid til aktien, og et mindre tilbagefald ned i intervallet 2450-2500 vil være en købsmulighed.
Bruno Japp
Sådan læses tabellen: I første søjle står aktiens seneste lukkekurs. I anden søjle står første støttelinje. Den fortæller ved hvilket kursniveau sælgersiden kan forventes udfordres af købersiden. Normalt må man betragte området 2-3 pct. omkring støttekursen som det relevante niveau. Det er altså ikke et salgssignal, hvis kursen falder lidt under en støttekurs. I tredje søjle står første modstandslinje. Den fungerer på samme måde som første støttelinje, men med modsat fortegn. Ved dette niveau vil sælgersiden nemlig udfordre købersiden. I fjerde søjle står anden støttelinje. Den har samme funktion som første støttelinje, og fortæller hvor det næste støtteniveau ligger, hvis støtten ved første støttelinje brydes. I femte sølje står anden modstandslinje, og igen er der tale om en gentagelse af funktionen for den tilsvarende støttelinje. Blot for en stigende aktie. Intet relevant støtte- eller modstandsniveau. I nogle tilfælde er der ikke noget meningsfuldt støtte- eller modstandsniveau. Det kan være tilfældet, hvis en aktie stiger eller falder til et kursniveau uden fortidig historik. Eller hvis historikken ligger så langt tilbage, at den i praksis ikke længere indeholder brugbar information for det aktuelle marked.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her