Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Grønborg: Fup eller fakta om Danske Banks aktietilbagekøb efter Q1

Morten W. Langer

onsdag 15. maj 2024 kl. 12:53

Direktørrating: Tøvende opbakning til Danske Banks Egeriis

Bringes i den kommende udgave af ØU Finans:

På Danske Banks telefonkonference efter 1. kvartalsregnskabet var der overraskende stor fokus på kapital, og Danske Banks CFO fik sig rodet ud i nogle mindre velfunderede argumenter om aktietilbagekøb. Noget der sandsynligvis efterlod dele af markedet med en vis skuffelse. Nøglen er stadig hvornår salget af den norske privatkundeforretning afsluttes – først derefter er der et meningsfuldt beløb til rådighed til aktietilbagekøb, og så er vi nok i slutningen af 2024, skriver finansanalytiker Per Grønborg.

På telefonkonferencen efter Q1-regnskabet var der syv analytikere der kom orde. Tre af dem spurgte til bankens kommende aktietilbagekøb. I øvrigt tankevækkende at der kun var en dansk analytiker på kaldet.

Første tema var tempoet i Danske Banks aktietilbagekøb. Danske Bank kører et safe harbour program på 5,5 mia. kr., der startede 5. februar 2024 og løber frem til seneste 31. januar 2025. Princippet i et safe harbour program er, at det eksekveres af 3. part, at ændrede instruktioner skal meddeles markedet, og at eksekveringen sker tilnærmelsesvist lineært over løbetiden.

At der blev udtrykt skuffelse over, at programmet ikke blev eksekveret hurtigere, kan derfor kun undre. Men ikke desto mindre var emnet bragt på banen. Analytikerne havde tydeligvis håbet på større aktietilbagekøb.

På et spørgsmål om muligheden for evt. at lancere et nyt program efter den lovede opdateringen på kapitalsituationen i juli svarede Danske Banks CFO Stefan Engels: ” Som jeg nævnte tidligere, er der teknisk set under den nuværende lovgivning ingen måde at køre to tilbagekøbsprogrammer parallelt. Jeg vil ikke plante nogen ideer. Så teoretisk set kan du sige, at vi er nødt til at annullere det ene program for at starte et nyt. Men for at være helt klar på det, så er der slet ingen planer i den retning”.

Vi noterer at Jyske Bank i halvårsrapporten for 2017 [https://attachment.news.eu.nasdaq.com/aa58a8022a6c7002d03ac3162257e87ce] forøgede og forlængede et eksisterende program på 0,5 mia. kr. med 1,0 mia. kr. og samtidig forlængede programmet med 6 måneder. Så historisk har man godt kunnet udvide igangværende programmer. Naturligvis efter en behørig godkendelsesproces af kapitalplanerne hos Finanstilsynet, hvilket Danske Banks IR afdeling efterfølgende også har erkendt er gældende regler.

Mediekommentarer [https://finanswatch.dk/Finansnyt/Pengeinstitutter/article17081299.ece] efter regnskabet peger på skuffelse over, at Danske Bank afviste et nyt/forøget tilbagekøbsprogram på telefonkonference. Konsensus blev bragt på banen på telefonkonferencen, og det viser at analytikerne forventer at Danske Bank vil annoncere aktietilbagekøb på 8,6 mia. kr. i løbet af 2024, dvs. 3,1 mia. kr. mere end de p.t. er annonceret.

Men er der reelt noget at være skuffet over?

Danske Bank har tidligere lovet en opdatering på kapitalsituationen ved halvårsregnskabet. Men man skal være opmærksom på, at salget af den norske privatkundeforretning stadig først forventes at være afsluttet ved udgangen af 2024. Danske Banks argumenter om, at man ikke kan ændre på et igangværende program, viste sig at være forkert. Det væsentlige er derimod, at det er salget af den norske privatkundeforretning, der skal bidrage med en væsentlig del af midlerne, og dem guider Danske Bank, først er i kassen ved udgangen af 2024.

Man må formode, at der allerede i dag er indsendt kapitalplaner til Finanstilsynet. Planer som skal danne grundlag den opdatering på kapitalsituationen, der er lovet i juli. Men at der skal eksekveres umiddelbart herefter og før salget af den norske forretning til Nordea er endeligt afsluttet, synes overoptimistisk. Men derfor kan Danske Bank jo godt i juli indikere hvilke midler, der ventes at være til rådighed ved årsregnskabets aflæggelse i starten af februar 2025. Specielt hvis Finanstilsynet allerede har samtykket i bankens kapitalplaner.

Danske Banks CET1 er på 18,5% ved udgangen af 1. kvartal, efter at der er reserveret 60% af indtjeningen til udbytte. Målsætningen er uændret at være over 16 pct., så det indikerer umiddelbart, at der kan være op til 20 mia. kr. i overskudskapital ud over et udbytte på 60 pct. af indtjeningen.

Man skal blot ikke glemme, at Danske Bank delvist dumpede i EBAs 2023 stress test [https://ugebrev.dk/finans/tema-bankernes-q2-regnskaber-ebas-stresstest-af-danske-banker-saadan-skal-den-udlaegges/], idet man skulle bruge af kapitalbevaringsbufferen for at kunne klare det stressede scenarie. Ikke i sig selv et stort problem. Men en påmindelse om, at Finanstilsynet indregner et stress scenarie ud over det der allerede indgår i søjle II tillægget, når de vurderer bankernes kapitalplaner.

Vi kender ikke belastningens størrelse. Vi ved ikke om det er på niveau med EBAs stress test. Men vi ved, at der en ubekendt størrelse, der skal tages højde for.

Danske Bank annoncerede et interim-udbytte umiddelbart inden EBAs stress test blev offentliggjort. Husk dog, at det kun aktietilbagekøb, som Finanstilsynet skal godkende – ikke udbytter, og heller ikke interimudbytter.  Så måske Danske Bank burde overveje et interimudbytte, når salget af den norske forretning er afsluttet – i stedet for et aktietilbagekøb.

Regulatorisk er det af en eller mærkelig årsag lettere at betalende pengene tilbage straks i form at et udbytte end at gøre det over tid i form af et aktietilbagekøb, som jo til enhver tid kan stoppes, hvis behovet opstår.

Vi må formode (eller rettere håber/opfordre til) at Danske Bank bliver mere specifik om, hvad bankens reelle kapitalkrav er, når banken opdaterer markedet på sine kapitalplaner i juli. 16% CET1 er næppe tilstrækkeligt. Udfordringen er at bankerne ikke må kommunikere det at Finanstilsynet pålagte stress niveau til markedet. Hvorfor det skal være en hemmelighed, er naturligvis et godt spørgsmål, som kun Finanstilsynet kan besvare. Kan det skyldes, at det vil krystallisere den konkurrencefordel f.eks. Nordea har af at være reguleret af ECB.

 

Per Grønborg ejer aktier i Danske Bank

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank