Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Toplederløn – Ny lønrekord for en dansk topchef: 74 mio. kr.

Morten W. Langer

tirsdag 11. juni 2024 kl. 11:25

Jan van de Winkel

År efter år slår de bedst betalte topchefer i dansk erhvervsliv nye rekorder i høje lønninger. Seneste rekord blev indehavet af Danfoss’ Kim Fausing med en samlet årsløn på 66 mio. kr. Men den rekord blev sidste år overhalet indenom af både Genmabs CEO Jan Van De Winkel og Novo Nordisks Lars Fruergaard Jørgensen med samlede vederlag på henholdsvis 74 mio. kr. og 68 mio. kr. Sidste år lå Kim Fausing fortsat med helt fremme som tredjebedst lønnet med 62 mio. kr. Flere af de bedst lønnede topchefer fik dog ikke mere i lønningspoten end året før, viser Økonomisk Ugebrevs årlige rating af de 100 bedst betalte topchefer.

Genmabs topledelse har i mange år været stærkt inspireret af amerikanske aflønningsforhold, og det er derfor ikke den store overraskelse, at CEO Jan Van De Winkel ligger med i toppen. Hans samlede løn steg sidste år 27 mio. kr. til 74 mio. kr., hvilket gør ham til den bedst lønnede topchef nogensinde.

Årslønnen består af fast løn på 10,8 mio. kr. incl. benefits, en cash bonus på 11,2 mio. kr. og en aktiebaseret kompensation, som i selskabets vederlagsrapport opgøres til mellem 35 mio. kr. og 52 mio. kr. Den aktiebaserede løn er udgiftsført i regnskabet, men endelig udbetaling sker først i 2026 efter nogle performancekriterier. Blandt andet produktlanceringer, pipeline, driftsoverskud, aktiekursudvikling i forhold til konkurrenter og ESG-målsætninger.

Den variable løn for Genmabs topchef blev efter en opjustering af vederlagspolitikken sidste år øget til max. seks gange den faste løn. Det fik ATP til at stemme nej til vederlagsrapporten på generalforsamlingen i foråret 2023. På generalforsamlingen oplyste ATP’s porteføljeforvalter Claus Berner Møller, at den nye vederlagspolitik gav ”mulighed for, at den variable del af lønnen bliver for stor.”

Ifølge referatet sagde han, at ”ATP stemmer imod, da vi går ind for, at der sættes en øvre grænse for, hvor store værdier, der årligt kan tildeles.” Ledelsen foreslog, at der skulle åbnes for en variabel løn på op til seks gange basislønnen mod tidligere fire gange. ATP stemte imod, ”da det øger risikoen for helt urimeligt høje lønninger”, hed det.

Nummer to på årets rangliste over bedst aflønnede topchefer, Novo Nordisks chef Lars Fruergaard Jørgensen, fik sidste år otte mio. kr. mere i lønningsposen end året før. I medicinalkoncernens vederlagsrapport oplyses, at (frit oversat) ”I 2023 udgjorde det samlede vederlag til den administrerende direktør (CEO) DKK 68,2 mio. (DKK 60,1 mio. i 2022), hvoraf 45 % endnu ikke er endeligt fastlagt og 48% er udskudt. Af den samlede aflønning er 29 % fast og 71 % variabel aflønning. Stigningen i det samlede vederlag fra 2022 til 2023 var 13 %. Vederlagsniveauet er et resultat af solide forretningsmæssige resultater og individuelle resultater fra den administrerende direktør.”

Videre oplyses det, at “Den administrerende direktørs grundløn blev forhøjet med 4 % på linje med andre medarbejdere i Novo Nordisk A/S som følge af generel løninflation. Det kortsigtede incitamentsprogram for 2023 (STIP 2023) er baseret på mål i overensstemmelse med Novo Nordisks strategiske ambitioner 2025 og på en vurdering af det individuelle bidrag. Som et resultat af den solide præstation i 2023 vurderede bestyrelsen, at det kortsigtede incitament for den administrerende direktør for 2023 var 96 % af det maksimale kortsigtede incitament (77 % i 2022) svarende til 11,5 måneders grundløn.”

Samlet set var Novo Nordisk-chefens løn sidste år på 68 mio. kr. sammensat af 17,9 mio. kr. i fast løn, 2,1 mio. kr. i pension og benefits, 17,2 mio. kr. i kortsigtet bonus og 31 mio. kr. i et langsigtet program. Det kortsigtede program består af fire målepunkter med samme vægt, nemlig salgsvækst, vækst i driftsresultat, strategiske mål med fokus på purpose, ESG og innovation, og endelig individuel performance. I vederlagsrapporten (side 16) er hovedmålene opdelt i detaljerede delmål, og det oplyses, om målet er opfyldt, på vej eller ikke opfyldt.

Tredjehøjestlønnede topchef er Danfoss’ Kim Fausing, der i dette års opgørelse af topcheflønninger i de 100 største selskaber får en samlet løn på 62 mio. kr. mod 54 mio. kr. året før. Lønoplysningen er baseret på et skøn, fordi Danfoss som ikke-børsnoteret selskaber oplyser samlet løn for hele direktionen. CEO-lønnen er beregnet ud fra en forudsætning om, at CEO’en får det dobbelte af de øvrige direktionsmedlemmer. Ud fra erfaringer fra andre selskabers aflønningsstruktur ligger det fast, at det er en forsigtig kalkule.

Højest betalte topchef i dansk erhvervsliv

Med dette forbehold skønner Økonomisk Ugebrev, at Kim Fausing nu er den absolut højest lønnede topchef i dansk erhvervsliv, med en årsløn sidste år på mindst 62 mio. kr. Om den samlede aflønning til direktionen oplyses i regnskabet (frit oversat), at ”Bestyrelsen modtager hvert år et fast honorar. Medlemmerne af Danfoss’ Group Executive Team får en fast månedsløn. Som alle andre medarbejdere i Danfoss-koncernen har de et kortsigtet incitamentsprogram. Derudover består deres samlede kompensationspakker af langsigtede incitamentsprogrammer, der understøtter Danfoss’ strategiske forretningsmål. Kortsigtede bonusser er baseret på opfyldelse af årlige mål for udvalgte finansielle nøgletal, mens langsigtede bonusser udbetales på baggrund af værdiskabelse, hvilket blandt andet inkluderer opnåelse af specifikke ESG-mål (dekarbonisering, DE&I).”

Ifølge lønoplysningerne fik direktionen sidste år en samlet aflønning på 33 mio. euro mod 29 mio. kr. euro året før. Den langsigtet bonus steg til 20 mio. euro mod 16 mio. euro året før. Og den faste løn steg tyve pct. fra fem til seks mio. euro. Fremgangen må blandt andet være baseret på solide regnskabsmæssige resultater i 2023, hvor omsætningen steg knap fire pct. til 10,6 mia. euro, og EBITDA-overskudsgraden blev øget til 16,8 pct. mod 15,8 pct. året før.

Nummer fire på listen er LEGOs CEO Niels B. Christiansen, der sidste år fik 44 mio. kr. mod 46 mio. kr. året før. Da lejetøjskoncernen ikke er børsnoteret, er lønopgørelsen også her baseret på et forsigtigt skøn. Det samlede executive leadership team på syv personer gik samlet set lidt ned i løn sidste år til 174 mio. kr. mod 185 mio. kr. året før. Den faste løn steg fra 68 mio. kr. til 71 mio. kr. Den langsigtede variable løn steg fra 47 mio. kr. til 60 mio. kr., men den korte bonus dykkede hele 23 mio. kr. til 41 mio. kr.

Om de variable lønandele oplyses kun, at ”short-term incentive plans are based on yearly performance and long-term incentive plans are based on long-term goals for value creation.”

Bundlinjen er, at 2023 resultatet ikke levede op til tidligere års flotte fremgang, med en lille omsætningsvækst, men en faldende overskudsgrad. Til gengæld må stigningen i den langsigtet bonusløn afspejle, at ledelsen har levereret på langsigtede målsætninger, som der dog ikke oplyses nærmere om.

Andre af de højestlønnede topchefer i Økonomisk Ugebrevs årlige opgørelse er Pandoras Alexander Lacik, der stort set fik samme løn som året før omkring 35 mio. kr.

Også Peter Mørch fra PensionDanmark står formelt højt på ranglisten, men løntallet mudres af summariske lønoplysninger, samtidig med at den tidligere CEO Torben Møger er fratrådt. Også lønoplysningen for ALK-Abellós afgåede topchef Carsten Hellmann mudres af hans exit fra koncernen.

Blandt årets største lønstigninger finder vi, udover Genmabs topchef, også Boozts CEO Hermann Haraldsson, med en fremgang på 15,3 mio. kr. I årsrapporten oplyses, at lønnen i svenske kroner er øget fra 19 mio. kr. i 2022 til 44 mio. kr. sidste år. Den faste løn er steget fra ni til ti mio. SEK. Den variable løn er steget fra to mio. kr. til seks mio. kr., andre benefits fra tre til elleve mio. kr. og såkaldte social security costs fra nul til syv mio. kr.

Morten W. Langer

Løn 1 01

Løn 1 02

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank