Direktørrating: Tøvende opbakning til Danske Banks Egeriis

I Økonomisk Ugebrevs årlige DirektørRating, baseret på vurderinger fra aktieanalytikere og porteføljeforvaltere, bliver der samlet set givet et lille ekstra plus i karakterbogen til Danske Banks CEO Carsten Egeriis. Men vurderingen lyder på en lunken karakter lige over middel. SparNords Lasse Nyby stormer frem, mens Landbobankens John Fisker fastholder en topposition, skriver chefredaktør Morten W. Langer.

De seneste år har været fremragende for bankaktionærerne, som har hentet store gevinster på bankernes massive overskudsfremgang. Men i dette års DirektørRating af topcheferne i den finansielle sektor bliver der slet ikke tilsvarende uddelt roser til bankdirektørerne.

Begrundelsen ligger lige for, og det ved analytikerne godt: Hele fremgangen skyldes udefrakommende drivkræfter. Nemlig markant stigende udlånsrenter i kølvandet på centralbankernes renteforhøjelser, og fortsatte historiske lave tabshensættelser på grund af en stabil dansk samfundsøkonomi.

Lidt groft kan man sige, at fremgangen i bankernes resultater er foræringer udefra, og derfor er analytikernes bedømmelser ikke prangende.

I den samlede placering blandt de 40 topchefer i årets DirektørRating ligger bankdirektørerne samlet set moderat godt. Antageligt fordi den gode stemning omkring bankernes udvikling alligevel smitter positivt af på analytikernes humør.

Danske Banks CEO Carsten Egeriis var der betydelig skepsis omkring i DirektørRatingen for to år siden, med en samlet karakter lige under middel og en placering som nummer 43 tæt på bunden af ranglisten. I dette års DirektørRating er han rykket op som nummer 26, med en vurdering lige over middel.

Han får anerkendelse for, at der efter en årrække med nogle belastende skandalesager, bl.a. omkring hvidvask og gældsinddrivelse, nu ser ud til at være ryddet op. Bankens ledelse har kunnet ændre fokus til at udvikle forretningen offensivt, med fokus på at lægge en ny strategisk retning og give den mere gas med omkostningseffektiviseringer.

Men indtil videre har fremgangen i bundlinjen især været drevet af højere udlånsrenter samt moderate omkostningsbesparelser. Der er fortsat lang vej til, at Danske Bank opnår en lønsomhed som de mellemstore danske banker, selvom stordriftsfordele burde give alle muligheder for at høste kæmpe effektiviseringsgevinster.

For et år siden blev der fremlagt en ny strategiplan, Forward 28, som mest indeholdt mere af det samme, samt frasalg af den norske retail-forretning og mere fokus på svenske velhavende private banking-kunder.

Ifølge en ny præsentation om bankens strategiske retning skal der satses på privatkunder i Finland og small- og midcap businesskunder i Norden, og den stærke distributionskanal overfor store institutionelle kunder skal anvendes til at ekspandere asset management.

Samlet set ændrer det ikke meget på, at Danske Banks strategiske målsætning om at nå en forrentning af egenkapitalen på 13 pct. i 2026 virker uambitiøs.

Målsætningen skal sammenholdes med, at bl.a. Sydbank og Spar Nord sidste år præsterede en forrentning af egenkapitalen på over 20 pct. Umiddelbart er det overraskende, at afgående CEO for Sydbank Karen Frøsig scorer markant lavere karakter end sin nordjyske kollega, Lasse Nyby i Spar Nord. Begge banker har over de seneste år leveret flotte resultater og stærke aktiekursstigninger. Men Lasse Nyby virker mere offensiv med godt momentum, og han har netop opjusteret forventningen til årets overskud.

De forskellige vurderinger kan skyldes flere forhold, påpeger brancheiagttagere. For det første har Lasse Nyby deltaget aktivt i konsolideringsspillet, med overtagelsen af BankNordisks filialer og semibelejring af Danske Andelskassers Bank, samt med ekspansion i form af nye filialer over det ganske land.

For det andet har Lasse Nyby haft et svært geografisk udgangspunkt, som man næsten kan kalde ”udkantsdanmark”, uden de allerstørste virksomheder og med en begrænset andel af de rigeste danskere.

For det tredje har Karen Frøsig ført en noget omtumlet tilværelse, hvor hendes første år som CEO var meget udfordrende. Undervejs var der et bemærkelsesværdigt opgør med hendes daværende bestyrelsesformand, Torben Nielsen, omkring en eventuel sammenlægning med Spar Nord. Frøsig vandt som bekendt magtkampen, og i dag er Sydbank igen større end Spar Nord på børsværdi.

For det fjerde er der stor usikkerhed om, hvad der nu kommer efter Frøsig, efter at hun om en måneds tid overlader styrepinden til en ekstern, nålestribet finansmand. Finansanalytiker Per Grønborg skrev tidligere i Økonomisk Ugebrev om Sydbanks nye topchef:

”Mark Luscombes baggrund ligner slet ikke det, han nu kommer til: Hans karriere startede med tre år som analytiker i Danske Bank (1994-97), hvorefter han drog til Citibank i knap ni år, inden han kom til SEB i 2010. Mark var, inden han kom retur til Danmark, landechef for SEB i London i knap fire år. Her opbyggede SEB en betydende kundebase med lokale kunder, og ikke kun institutionelle kunder samt nordiske erhvervskunder, som er det primære fokusområde for fleste nordiske bankers London-afdelinger. Mark Luscombe har altså en international profil.”

Altså: Skal Sydbank nu til at konkurrere på det institutionelle storkundemarked, hvor marginalerne er knivskarpe? Det vil øge risikopræmien på Sydbank-aktien.

CEO John Fisker fra Ringkjøbing Landbobank fastholder placeringen som nummer to, endda foran Novo Nordisks Lars Fruergaard Jørgensen på en tredjeplads. Fisker driver fortsat en bank i det vestjyske, som ca. er dobbelt så lønsom som de andre danske banker.

Tilsyneladende har det ikke givet skrammer i lakken, at landbobanken i Q1 leverede et basisresultat under resultatet i Q4 sidste år. Også aktuelle historier om landbobankens store engagementer med pantebrevsselskaber og mulige pengetransaktioner for rockere ligger og simrer under overfladen.

Jyske Banks nye CEO Lars Mørch præsterer, hvad tidligere CEO Anders Dam aldrig formåede. Selvom Anders Dam for to år siden rykkede til en plads som nummer 35, mod en placering som nummer 48 året før, bliver han klart overhaler af den nye CEO.

Lars Mørch starter med at indtage en plads som nummer 13, blandt finanskolleger kun overgået af af John Fisker og Lasse Nyby. Mørch har de seneste år været eksponent for en mere moderne kommunikation med markedet, som konkret kommer til udtryk på bankens IR-side. Den indeholder bl.a. en oversigt over analytikere, konsensus-estimater, webcast på Q&A og pre-close-brief hvert kvartal, som ikke engang Sydbank og Spar Nord har.

Trygs nye CEO John Brammer starter i sin første DirektørRating på samme niveau som Jyske Banks Lars Mørch med en score på 3,7, et godt stykker over middel. Brammer kan dog ikke helt leve op til den tidligere Trygchef Morten Hübbes score på 4,3 for to år siden. Generelt har forsikringsaktierne haft det vanskeligt de seneste år, bl.a. på grund af stigende renter og risikopræmier på fusionssynergier særligt i Tryg og Alm. Brand. Som gennemgået af finansanalytiker Per Grønborg i en aktuel analyse er de store danske forsikringsselskaber fortsat ekstremt lønsomme, ikke mindst når man korrigerer for store goodwill-afskrivninger.

Alm. Brands CEO Rasmus Werner Nielsen scorer, præcis som for to år siden, en snip over middel med 3,1 point. Alm. Brand-aktien har over de seneste to år svinget mellem kurs 11 og 13, men har på det seneste gjort anslag til et teknisk brud opad.

Der synes også at være stigende tillid til, at Alm. Brands ledelse kan levere på de lovede synergier de kommende år. Sker det, sammen med et forstærket fokus på god selskabsledelse, kan der være udsigt til, at Rasmus Werner Nielsen trækker længere op ad ranglisten til næste år.

Topdanmarks Peter Hermann får en pæn karakter lige over middel. Dataindsamlingen er foretaget før Sampos bud på Topdanmark førte til en stor kursstigning.

Morten W. Langer