Fra Folketinget.dk
Besvarelse af spørgsmål 303 alm. del stillet af udvalget den 10. juni
2024 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Peter Kofod (DF).
Spørgsmål:
Er det ministerens vurdering, at Nykredit efter den 1. april 2010, hvorefter
partnerbankerne ifølge tilsagnene frit og sanktionsfrit skulle kunne indgå
formidlingsaftaler med andre realkreditinstitutter, har indført bindinger på
partnerbankerne i Totalkredit-samarbejdet, der er mindst lige så konkurrencebegrænsende som dem, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen havde betænkeligheder ved i forbindelse med behandlingen af fusionen? Og vurderer ministeren, at den nuværende aftale mellem Nykredit/Totalkredit og
partnerbankerne er mere gavnlig for den fri konkurrence end aftalevilkårene, der fulgte med de af Nykredit afgivne tilsagn i 2003?
Svar: (fra erhvervsministeren)
Jeg har noteret mig medieomtalen af en konkurrencesag vedr. Totalkredit.
Sådanne sager afgøres af Konkurrencerådet, der er uafhængigt. Derfor kan
jeg ikke kommentere sagen.
Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 302 alm. del stillet af udvalget den 10. juni
2024 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Peter Kofod (DF).
Spørgsmål:
Kan ministeren bekræfte, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i forbindelse med fusionen mellem Nykredit og Totalkredit vurderede, at de af Nykredit ønskede aftalevilkår og bindinger på partnerbankerne ville have en
sådan karakter, at »konkurrenceforholdene fastfryses«, hvilket bl.a. var en
af årsagerne til, at Nykredit, for at få fusionen godkendt, afgav tilsagn for
at afhjælpe de konkurrencemæssige betænkeligheder?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som
oplyser følgende:
”Da fusionen mellem Nykredit og Totalkredit blev anmeldt til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen1 omfattede de planlagte fremtidige vilkår for
pengeinstitutternes samarbejde med Totalkredit følgende vilkår, der ville
træde i kraft, hvis et pengeinstitut formidlede realkreditlån til private mod
provision for andre end Totalkredit/Nykredit:
1. Samarbejdet med Totalkredit ville ophøre, og pengeinstituttet
skulle betale en anseelig bod til Nykredit.
2. Pengeinstituttet ville miste krav på eventuel tilbageværende dele af
købesummen for de aktier i Totalkredit, som pengeinstituttet havde
solgt til Nykredit.
3. Pengeinstituttet ville være tvunget til at sælge aktier i selskabet
PRAS A/S2
til kurs/indre værdi på 0,5, hvilket også blev vurderet
til i givet fald at indebære et tab for pengeinstituttet.
4. Derudover var pengeinstitutterne forpligtet til at stemme imod, at
DLR Kredit kunne træde ind på markedet for realkreditlån til private. Nykredit havde desuden forkøbsret til et pengeinstituts aktier
i DLR Kredit.
1 Dengang Konkurrencestyrelsen.
2 PRAS A/S er det af pengeinstitutterne fælles ejede selskab, som har til formål blandt andet at eje
akter og anden efterstillet kapital i Nykredit A/S og realkreditinstitutter. PRAS A/S ejer pr. 2024
2,25 pct. af aktierne i Nykredit A/S.
