Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Ugestatus fra chefredaktøren: Analytikere ser (over)optimistisk på snarlige Q2-regnskaber/ centralbanker på vej med rentesænkninger?

Morten W. Langer

mandag 08. juli 2024 kl. 11:52

Shortfonde taber formue på danske aktier

 

Nu kommer Q2-regneskaberne og rentesænkningerne

Kære læser

Med søndagens franske valg blev billedet endnu mere mudret end de fleste havde forventet: Højre-alliancen anført af Le Pen var ventet en stor sejr, som udeblev. Til gengæld gik alliancen med socialister markant frem. Og det har samlet set givet et ekstremt mudret billede, hvor det bliver vanskeligt at navigere politisk fremad.

Så på den korte bane kommer der næppe meget nyt fra det franske lederskab, også når det gælder en fremtidige holdning til EU, NATO og til krigen i Ukraine, hvor Macron var stor fortaler for en europæisk hær, og direkte vestlig deltagelse med soldater i Ukraine. Så måske var det meget godt, at Macrons midter alliance blev sat fra bestilling.

Den kommende måned vil finansmarkederne helt sikkert kigge en anden vej, nemlig mod de kommende Q2-regnskaber og om de fortsatte svage økonomiske nøgletal i Europa og USA vil få centralbankerne til at nedsætte de korte renter hurtigere end forventet.

Det vil vi se nærmere på i denne analyse:

For det første er det bemærkelsesværdigt, at analytikerne forventer gode regnskaber for både 2. og 3. kvartal for de amerikanske S&P 500-selskaber, som sætter dagsordenen for aktiemarkederne i vesten.

 

Selvom de økonomiske nøgletal på det seneste har været svagere end forventet, har analytikerne ikke nedjusteret deres overskudsforventninger. I q2 forventes, at de store vindere ebliver tech, kommunikationsservice og health care.

Taberne ses i industri, real estate og materialer, mens finans ses at gå pænt frem, også selvom analytikerne her har nedjusteret en smule de seneste måneder.

Analytikerne vil i de kommende Q2-regnskaber lægge ekstra stor vægt på, hvad ledelserne siger om deres forventninger til de efterfølgende Q3-regnskaber, set i lyset af opbremsningen i makroøkonomien.

Også her er analytikerne lige så optimistiske, som de var for tre måneder siden, med en gennemsnitlig overskudsfremgang på otte procent siden samme kvartal sidste år. Her ses størst overskudsfremgang i industri, health care og tech.

Generelt tegner der sig altså et billede af, at aktieanalytikerne ikke tror på, at selskabernes overskud svækkes i kølvandet på opbremsningen i samfundsøkonomien. Det giver risiko for en stor negativ overraskelse, når regnskaberne begynder at trille ind om 2-3 uger.

For de europæiske Stoxx600 selskaber, hvori indgår de danske C25-selskaber, ser det overordnet mere afdæmpet ud med en gennemsnitlig overskudsfremgang på  én procent. Men for de danske selskaber under et ses overskudsfremgang på 13 procent.

 

På europæisk plan ser det dog meget afdæmpet ud for de sektorer, som vægter tungt i det danske eliteindeks. For industri og health care ses stort set en flad overskudsudvikling, så der forventes altså ekstraordinært gode regnskaber fra de danske C25-selskaber.

Generelt ses dog solide regnskaber med 5-6 procent overskudsfremgang i finans og ikke-cykliske forbrugersvarer. Første danske Q2 regnskab er fra Tryg den 11. juli, hvor der forventes en overskudsfremgang på 74 procent til 2,7 kr. per aktie.

For det andet bliver det mere og mere sandsynligt med hurtigere rentesænkninger ned tidligere forventet, på grund af svage økonomiske nøgletal for økonomien. Umiddelbart vil det helt kortsigtet blive modtaget positivt af aktiemarkedet.

Men når aktørerne har sundet sig lidt, vil de erkende, at de hurtigere rentesænkninger er en konsekvens af øget recessions-sandsynlighed. Det forventer vi vil sende aktierne nedad.

Dette scenarie understøttes ikke mindst af, at markederne for længst har indarbejdet i værdiansættelserne, at der er nedsættelser på vej fra centralbankerne. Og det svarer også til det historiske billede, hvor aktiemarkederne som regel efter første rentenedsættelse starter end længere nedtur.

Som læsere af ØU Formue sikkert har opdaget holder udgivelsen, der normalt udkommer om lørdagen sommerferie. Men vi vil hele vejen hen over sommeren komme med en ugentlig update, fordi aktiemarkedet holder aldrig ferie.

Fortsat god sommer

Morten W. Langer
Chefredaktør

 

Prøv ØU Formue 3 uger gratis og uforpligtelsen, med start medio august

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank