Strategiskift i Mærsk: Aktionærer betaler for klimarigtige skibe

Trods et godt halvårsresultat og fine udsigter for 2024, truer nedturen stadig Mærsk. Alligevel vil den store transportkoncern nu bruge endnu flere penge på nye skibe, mens der er skruet ned for pengestrømmen til aktionærerne, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen i denne analyse.

Signalerne fra Mærsks topchef Vincent Clerc er kommet på stribe de seneste måneder: Udbetalinger til aktionærer drosles ned, og et stort opkøb af logistik er opgivet. I denne uge blev det klart, at der i stedet skal satses ekstra milliarder på den egentlige rederidrift – på en fremskyndet udskiftning af flåden af containerskibe.

Signalerne kan ses som et svar på den volatilitet, der præger branchen, makroøkonomien og geopolitiske risici. Siden 2021 har Mærsk først været igennem en markant optur som følge af pandemien og dens efterdønninger, og så kom derefter en stor nedtur.

Men branchen er allerede nu igen inde i en optur, der dog ikke bringer indtjeningen tilbage til pandeminiveauet. Det interessante ved de to opture har været, at de har været fuldstændig uventede. Covid-19 og de aktuelle angreb på skibsfarten i Det røde Hav har været uforudsete. Men de har haft en forbløffende positiv effekt på skibsfarten.

Det rejser spørgsmålet: Hvad er normale tider i containerbranchen? Foreløbig er det en udbredt antagelse blandt iagttagere, at den nedtur, der var ventet i 2024, blot er udsat til senere. Den underliggende ubalance med tilgang af mere fragttonnage, end der foreløbig er behov for, eksisterer stadig.

Men volatiliteten og vanskeligheden ved at lægge realistiske prognoser virker ekstrem. Den traditionelle solide sammenhæng mellem global vækst og behovet for containertransport synes smuldret. Hertil kommer risikoen for mere protektionisme, mindre global samhandel samt branchens behov for storstilet omstilling til mere klimavenlig drift og dermed usikkerheden om fremtidens fremdriftsmidler. Usikkerheden har fået Mærsk til at tage tre strategiske initiativer her i foråret:

For det første er udbyttet til aktionærerne sat betydeligt ned. Men aktionærerne har blandt andet fået Svitzer-aktier som en ikke-likviditetskrævende kompensation. For det andet er koncernens ellers betydelige programmer for aktietilbagekøb suspenderet.

For det tredje har Mærsk trukket sig som interesseret køber af tyske DB Schenker, selvom foretagendet havde bedre råd end andre interesserede, og selvom et køb af den tyske logistikvirksomhed med et slag ville have indfriet Mærsks store logistikambitioner.

Der bliver altså holdt på likviditeten, og med udsendelsen af halvårsmeddelelsen er det blevet klart, hvad pengene i stedet skal bruges til: Der bliver skruet yderligere op for investeringer i moderne, mere klimavenlige skibe.

Der varsles her i begyndelsen af august samlede investeringer i produktionsmidler (først og fremmest skibe) på 10-11 mia. USD over årene 2024 og 2025, hvor det hidtidige skøn var 9-10 mia. USD. Det var allerede et markant stigende investeringsniveau i forhold til tidligere år.

Den satsning kan man se som endnu et svar på volatiliteten i containerrederiernes marked. Det første svar har været Mærsks ekspansion inden for logistik med betydelige opkøb i 2021 og 2022. Det skulle udjævne op- og nedture ved at tilbyde kunderne flere serviceydelser og knytte dem tættere til Mærsk.

Vincent Clercs andet svar på de udfordrende op- og nedture kan man se som en mere produktionsorienteret satsning. Logikken er, at shippingaktører med det mest moderne og omkostningseffektive produktionsapparat også vil stå stærkest under op- og nedture. Forventningen er altså, at det vil blive en stor konkurrencefordel, hvis Mærsk lever op til omgivelsernes krav til nye klima- og miljøvenlige skibe.

Kundekontakt og effektivitet – og ikke størrelse – er blevet Mærsks svar på containerbranchens udfordringer.

Morten A. Sørensen