Formandsrating 2024: Robert Uggla dumpes, mange formænd bliver sat ned i score

I Økonomisk Ugebrevs formandsrating for to år siden fik den tidligere Mærsk-formand, Jim Hagemann Snabe, en bedømmelse af analytikerne klart over middel. Modsat får den nye formand, Robert Mærsk Uggla, nu en vurdering under middel. Han kommer ind som nummer 40 i Økonomisk Ugebrevs Formandsrating 2024, som er præget af mange ryk op og ned ad ranglisten. Chefredaktør Morten W. Langer går bag om årets vindere og tabere, samt op- og nedture.

Muligvis er det ikke en overraskelse, at Robert Mærsk Uggla i denne Formandsrating får en bedømmelse af aktieanalytikerne, som ligger klart under middel. Han har fået vurderinger fra ni analytikere, og de er altså ikke indtil videre imponereret over hans indsats som overordnet styrmand af koncernen med den naturlige formandsfokus på strategi, governance og kapitalforhold.

Efter guld-året med corona-boostede fragtrater har det været svært at drive containervirksomhed. Men koncernen har heller ikke endnu leveret på den nye logistikstrategi, og lønsomheden halter fortsat efter de store konkurrenter. Som det fremgår af en analyse i denne uge, har Mærsk opgivet at byde på den tyske logistikgigant DB Schenker, og ledelsen har nu udmeldt, at den vil investere mere i klimavenlige containerskibe på bekostning af udbytte til aktionærerne. Det kunne godt ligne oplægget til en strategisk slingrekurs. Og analytikerne er altså heller ikke helt tilfredse.

Generelt får mange af bestyrelsesformændene lavere bedømmelser end seneste rating fra 2022. Kun nogle få formænd får højere score end for to år siden. Generelt synes analytikerne at efterspørge forudsigelighed, kontinuitet, stabilitet og fokus på effektiviseringer og forbedret lønsomhed. Muligvis fordi omverdenen fortsat er meget usikker med omvæltninger i makroøkonomien, geopolitik, klima og AI.

Generelt synes analytikerne at være blevet betydeligt mere kritiske i forhold til, hvad man kan forvente af bestyrelsesformændene i de store børsnoterede selskaber: I dette års rating scorer kun tre formænd en karakter på 4,0 eller derover. I den seneste formandsrating lå elleve formænd over dette pejlemærke for, hvem der får de allerbedste bedømmelser. Tilbage i 2021 var der kun to formænd i topgruppen, så det svinger meget op og ned med bedømmelserne, blandt andet drevet af aktiekursudviklingen i de enkelte selskaber.

Det synes ikke at være særlig populært at varsle eller gennemføre store offensive opkøb, blandt andet fordi det ændrer på kapitalstrukturen, øger den kortsigtede forretningsmæssige risiko og besværliggør analytikernes DCF-modeller til at beregne en fair value på aktien.

Eksempelvis får Henrik Poulsen, formand for Carlsberg, stadig over middel, men karakteren er dykket fra 4,1 til lige over middel i 3,4. Analytikerne synes ikke ubetinget begejstret over opkøbet i England til 29 mia. kr. hvilket skaber kortsigtet usikkerhed om lønsomheden, en mere anstrengt kapitalstruktur og længere udsigter for udbytte til aktionærerne.

Som det fremgår af en analyse i denne uge, er de langsigtede perspektiver for Carlsberg umiddelbart positive i kølvandet på opkøbet, dels fordi koncernen får en mere diversificeret produktportefølje, og dels fordi den markedsmæssige tyngde rykkes mod mere ”sikre” markeder i Europa på bekostning af mere usikre markeder i Kina, hvor økonomien synes at fortsætte ned ad bakke.

Heller ikke DSV’s bestyrelsesformand Thomas Plenborg belønnes for et sandsynligt offensivt opkøb af DB Schenker. Hans score hos analytikerne er dykket til lige under middel på 2,9 mod 3,6 point i den tidligere rating. Plenborg ligger aktuelt på en plads som nummer 35 ud af de 50 vurderede bestyrelsesformænd. Det er langt fra den 4. plads, som DSV’s formand fik tilbage i 2021.

Andre formænd med større ryk ned af ranglisten er Niels Smedegaard fra ISS, som falder til en placering som nummer 15 fra en ottendeplads i den seneste rating. Han får en bedømmelse på over middel 3,3 mod 4,0 sidste gang. Tilbagegangen kan skyldes et utidigt skift på direktionsgangen, samt usikkerhed om flere store markeder, blandt andet det franske, hvor der er sket frasalg, og usikkerhed om afklaring af en uenighed med den store tyske kunde Deutsche Telecom, som antageligt er ved at være håndteret.

Anders Hedegaard fra ALK har også fået en lavere bedømmelse, idet scoren er dykket til 3,3, altså stadig over middel, fra tidligere 4,2. ALK synes dog stadig at være på et solidt vækstspor, også selvom ekspansionen i USA synes at være stærkt nedtonet, i hvert fald indtil videre.

Vestas formand, Anders Runevad, er under lup for første gang i Formandsratingen, og han får en score lige over middel, med udsigt til det første overskud hos vindmølleproducenten i flere år. Seneste score til den tidligere formand, Bert Norberg, var 3,4 og 4,0 de foregående år. Så det er gået nedad bakke for vurderingen af Vestas’ topledelse. Men der ser ud til at komme mere positive vinde ind over sektoren, så det kan muligvis give et løft til næste år.

artiklen fortsætter efter grafikkerne

I dette års formandsrating er der kun få gengangere i toppen fra den seneste rating. Det drejer sig om Henrik Brandt fra Scandinavian Tobacco Group, der rykker til en 6. plads mod en placering som nummer fire i seneste formandsrating. Helge Lund fra Novo Nordisk flytter to pladser op ad ranglisten til en fjerdeplads.

Niels B. Christiansen fra Demant rykker op som den formand, der har fået næstbedst bedømmelse af alle de 50 vurderede bestyrelsesformænd. Han overgås kun af tidligere Demant-direktør Niels Jacobsen som formand for Embla Medical, det tidligere Össur, hvor William Demant Invest ejer 50 pct. af det børsnoterede selskab, og hvor Niels Jacobsen også er adm. direktør med Lars Nørby Johansen som formand.

Over for Økonomisk Ugebrev peger analytikere på, at Niels B. Christiansen som formand har stået bag en transformation af ledelseskulturen, hvor den tidligere CEO Niels Jacobsen kørte ud af en lige linje, som kun sjældent blev fraveget. Han var i den grad ”virksomheden,” og det er et spørgsmål, hvor meget bestyrelsen havde at sige, også fordi Jacobsen sad som styrmand i det overordnede ejerselskab.

Niels B. Christiansen og Demants bestyrelse har løsnet op for at gøre tingene anderledes, og det har der også været brug for: Gennem de seneste år er Demant blevet gennemgået med en tættekam, og der har især været fokus på at strømline strategien med fokus på at lukke eller frasælge aktiviteter, som ikke var lønsomme eller ikke passede ind i kernestrategien.

I maj 2024 kom ledelsen i mål med koncernens implantatforretning. Der er også udmeldt overvejelser om frasalg af Communications-forretningen med headsets. Grundlæggende ses det som en øget åbenhed overfor at gøre tingene anderledes og optimere den eksisterende forretning. Og det opfattes positivt.

Den seneste nedjustering fra Demant ses ikke som noget strukturelt. Nedjusteringen kommer i kølvandet på Demants forsøg på at tage et opgør om vedvarende prisnedsættelser med store amerikanske grossister, og det har kostet salg på den korte bane. Men det ses også som om, at Demants ledelse har ”taget en” for hele sektoren i et forsøg at bremse det fortsatte prispres. Det ses som stærkt lederskab.

Hvor der i Demant er taget et opgør med Niels Jacobsens ledelsesstil, giver analytikerne ham point for at holde en konsistent retning i Embla Medical. Analytikerne synes ikke, at det går fantastisk med udviklingen, men der er en klar plan for, hvordan ledelsen vil udvikle forretningen, og den holder man sig til. Der kommer løbende små forbedringer, drevet af organisk vækst og innovation af produkterne. Og den forudsigelighed er noget analytikerne kan lide.

Morten W. Langer