Q2: Ny nedskrivning tærer på Ørsted-ledelsens tillidskonto

Just som man troede, at Ørsted var på rette spor efter de senere års mange problemer, poppede de udfordrede amerikanske projekter igen op som trold af en æske med nye nedskrivninger. På sin vis lidt synd, for de dækkede over en ellers udmærket fremgang i den øvrige forretning. Selvom den relativt unikke baggrund for nedskrivningen blev forsøgt forklaret, blev der i den grad pustet til et gammelt spøgelse hos investorerne. De sænkede markedsværdien med 16-17 mia. kr., selvom nedskrivningerne i sig selv kun var på 3-4 mia. kr., skriver redaktør Steen Albrechtsen

Efter snart mange kvartaler med problemer for Ørsted var der ellers tegn på, at det nu endelig var ved at vende for selskabet. Den reviderede investeringsplan med færre milliardinvesteringer i nye vindmølleprojekter gav mere luft og sikkerhed i økonomien, selvom den selvsagt også kostede lidt på ambitionerne.

Efter et solidt regnskab for 1. kvartal 2024, hvor ledelsen endda kunne tilbageføre nogle af nedskrivningerne på det amerikanske projekt Sunrise, var scenen sat for en fortsat god udvikling i 2. kvartal. Ikke mindst i lyset af udsigten til faldende finansieringsrenter og stigende tillid til ledelsen og fremtiden. Aktiekursstigningerne i år indikerer også, at investorernes syn på selskabet var på vej i den rigtige retning og langt fra krisen i slutningen af 2023.

Optimismen var dog kortvarig: For 2. kvartalsregnskabet smed igen grus i maskineriet pga. nye nedskrivninger i USA og et droppet Power-to-X projekt i form af e-metanol-projektet FlagshipOne, hvor ledelsen ellers havde taget investeringsbeslutningen i 2022. FlagshipOne koster 1,5 mia. i nedskrivning, og det hører hjemme i det lille hjørne af forretningen, der handler om at være med på de førende næste-generationsteknologier i den grønne omstilling.

Ørsted begrunder skrotningen med en række faktorer, herunder især en manglende markeds- og teknologimodning for et large scale projekt. Hertil kommer omkostningsstigninger på projektet, og udfordringer med at langvarige salgskontrakter alt i alt var med til at gøre projektet for risikofyldt og sikkert også uprofitabelt.

På den baggrund synes det fornuftigt ikke at smide flere penge efter FlagshipOne, hvilket i øvrigt også er en bekræftelse af det nyfundne/øgede ledelsesfokus på værdi fremfor vækst. Det er også helt sikkert, at investorerne isoleret set kunne leve med denne nedskrivning, hvis den stod alene.

Men FlagshipOne stod desværre ikke alene. Og en tilbageførsel af hensatte omkostninger på 1,6 mia. kr. til de afbrudte kontrakter vedr. det droppede Ocean Wind 1 projekt kunne ikke dække for skuffelsen over nye nedskrivninger i niveauet 2,7 mia. på to igangværende amerikanske projekter, som man har holdt fast i at udvikle.

Den største del af nedskrivningen i niveauet 2 mia. kr. handler om de værdimæssige konsekvenser af en forsinkelse, fordi byggeriet af en transformerstation (substation) på et gammelt militærområde/losseplads med (for) blød bund har krævet betydelige dyre og forsinkende ændringer i konstruktionen. Argumentet om, at det denne gang er en enlig svale, er således til stede, men qua historikken klinger det lidt hult for investorerne. De er igen blevet mere skeptiske.

Fra den mere kuriøse side er det værd at bemærke, at analytikerne ikke fokuserede på det kommende valg i USA og de eventuelle implikationer på energipolitikken og Ørsteds projekter. Det er ingen hemmelighed, at i hvert fald den ene af de to præsidentkandidater (læs: Trump) har meget lidt til overs for vindmøller og grøn energi.

Flere spørgsmål gik på selskabets likviditet. Ved især ét spørgsmål under investorkonferencen gjorde selskabets nyere CFO Trond Westlie sig – i vores optik – sig temmelig uheldigt bemærket. Selvom han kun har været CFO siden 1. april 2024, kan det ikke rigtigt undskyldes, at han ikke kunne give et svar på et simpelt spørgsmål om, hvorfor selskabets likviditetsreserve er faldet med 14 mia. kr.

Faldet er større, end cash-burnet på omtrent det halve fra drift og investeringer kan forklare. CFO kunne ikke svare på det, men henviste til opfølgning med IR-afdelingen. Med Westlies lange internationale CFO-erfaring fra bl.a. Maersk og mere end fire måneders ansættelse i Ørsted, er det dog svært at finde en gyldig forklaring på det manglende svar.

Uden at lægge alt for meget i dette punkt lige nu, er det værd at holde øje med CFO-præstationen på de kommende telefonkonferencer, for det er klart, at tillid til ledelsen stadig er ømtåleligt punkt for investorerne.

Steen Albrechtsen