Formandsrating for finans: Danske Bank-formand med i front

Danske Banks bestyrelsesformand siden 2022, Martin Blessing, scorer i dette års Formandsrating pænt over middel. Og det er markant bedre end den bedømmelse, som den tidligere Danske Bank-formand fik. Karsten Dybvad fik en score på 1,5 mod Martin Blessings aktuelle score på 3,3, lige over neutrale 3,0. Bedømt af investorer og analytikere har Danske Banks topledelse nu lagt krisen bag sig. Og bankens formand ligger langt fremme i forhold til de andre formænd i den finansielle sektor. Chefredaktør Morten W. Langer gennemgår ranglisten.

Normalt får de børsnoterede bankers og forsikringsselskabers formænd en bedømmelse omkring neutrale 3,0, fordi de ikke er særligt synlige. En anden årsag er, fordi de fleste finansvirksomheder ofte bedømmes på den daglige drift. Formændene kommer normalt mere på lystavlen, når det handler om ændringer i strategi, M&A-transaktioner og problemer med god selskabsledelse og bestyrelsesforhold, samt krisestyring ved større offentlige problemsager.

Særligt bemærkelsesværdigt er dette års bedømmelse af Danske Banks formand, Martin Blessing, som har været medlem af bankens bestyrelse siden 2020 og formand siden 2022, hvor han altså afløste Karsten Dybvad. Martin Blessing har sin baggrund i McKinsey fra 1989 til 1996, hvorefter han har været rundt i den europæiske storbankverden: Først Dredsner Bank, dernæst Commerzbank og endelig UBS frem til 2019, hvor han var co-president for Global Wealth Management. Et område som Danske Bank også satser meget på i dag, men med variabel succes, viser Økonomisk Ugebrevs seneste rating af Private Banking.

Mere at hente herfra

Han har dog været med til at skabe ro omkring banken efter hvidvasksager og gældsinddrivelses-skandalen, som har bredt sig til andre banker, herunder bl.a. Nordea. Danske Bank har de seneste år leveret pæn fremgang i kraft af stigende udlånsrenter, gevinster fra obligationer-til-udløb, lave tabshensættelser og stram omkostningsstyring. Og der er mere at hente herfra.

I et særspørgsmål svarer analytikerne i dette års Formandsrating, at frasalget af det private norske forretningsben viser god strategisk eksekvering, og at banken retter fokus mod de forretningsområder, hvor den har stærkest tilstedeværelse og konkurrencemæssige fordele En anden, som har taget et stor ryk på ranglisten, er Nordeas nyere formand: Stephen Hester overtog formandsposten fra Torbjörn Magnussen, som for to år siden blev nummer tre i den samlede rating med 50 bedømte formænd. Han fik en topscore på 4,3 point, sammen med DFDS’ Claus V. Hemmingsen og Per Aarsleffs Ebbe Malte Iversen.

Nordeas aktuelle formand får en neutral bedømmelse med karakteren 3,0 efter mere afdæmpede regnskabsmæssige resultater, en svag aktiekursudvikling og sagen om gældsinddrivelse og hvidvask, hvor banken senest i juli blev tiltalt for omfattende hvidvask.

Svømmer dog ikke over af begejstring

Generelt får formændene for de finansielle virksomheder bedømmelser på middel eller lidt over middel efter nogle år med solide kursstigninger over næsten hele linjen. Analytikernes vurderinger svømmer dog ikke over af begejstring, måske fordi de fleste finansvirksomheder hovedsageligt er blevet båret frem af stigende nettorenteindtægter i kølvandet på centralbankernes forhøjede renter, historisk lave udlånstab på grund af moderate konjunkturer og begrænsede interne effektiviseringer. Grundlæggende har kun få banker gennemført store strategiske nydannelser, som fremtidssikrer forretningsmodellen.

Spar Nords Kjeld Johannesen og Sydbanks Lars Mikkelgaard-Jensen får bedømmelser lige over middel, på 3,17 og 3,20. Ringkjøbing Landbobanks Martin Krogh-Pedersen ligger lidt højere med en score på 3,25. Og Kim Duus fra Vestjysk Bank får en neutral score på 3,0, og Kurt Bligaard Pedersen, Jyske Bank, får en score på kun 2,4, hvilket er markant mindre end de øvrige bankformænd.

Morten W. Langer