EU’s omfattende ESG-rapporteringsdirektiv, CSRD, er i gang med at blive rullet ud. Allerede for regnskabsåret 2024 skal store europæiske virksomheder samstemme deres rapportering med CSRD. Ifølge Christina Kjær, forskningschef i Axcelfuture, og Tobias Nag, manager i EY, vil CSRD være en gamechanger: Fra ESG-bureauernes tvivlsomme bæredygtighedsindekser til mere troværdig og sammenlignelig ESG-information.
Samfundsansvar Udviklingen af ESG-ratings begyndte i 1990, da MSCI lancerede verdens første indeks over virksomheder, målt på sociale indikatorer. I dag har den amerikanske rating- og investeringsudbyder over 1.500 ESG- og klimaindekser designet til at hjælpe institutionelle investorer med at træffe beslutninger på et oplyst grundlag.
Ifølge Christina Kjær, forskningschef i Axcelfuture og Center for Strategisk CSRD – et samarbejde mellem EY og Axcelfuture – formår de store udbydere af ESG-ratings imidlertid ikke at give investorer solid indsigt i selskabers arbejde med bæredygtighed.
En overordnet bæredygtighedsscore
Bureauernes forskellige metoder resulterer i, at de ofte bedømmer selskaber meget forskelligt. Et klassisk eksempel var, da MSCI i 2018 havde Tesla helt i top af deres ESG-liste over bilproducenter, hvorimod et andet anerkendt analyseinstitut, FTSE, havde Tesla i bunden af deres. Christina Kjær fremhæver ratingbureauernes tendens til at sammenlægge forskelligartet ESG-data til en overordnet bæredygtighedsscore:
”Modsat finansielle bundlinjer, der gør ting op i en fælles værdi, nemlig penge, så indeholder ESG-området et hav af forskelligartede værdier, som kan være vanskelige at lægge sammen til et tal.”
Dertil kommer, at ratingbureauerne ifølge Christina Kjær ikke er tilstrækkeligt åbne omkring deres metoder. Det er således ofte uklart hvilke specifikke målepunkter, der indgår i bedømmelsen – og hvilken vægt, de enkelte målepunkter har.
”Det sker ofte, at virksomheder undrer sig over en rating. Men når de har spurgt nærmere ind til metoden, vil ratingbureauet ikke fremlægge de konkrete ESG-målepunkter og deres vægt. Den manglende transparens er med til yderligere at undergrave ratingbureauernes troværdighed – og mit indtryk er, at ESG-ratings i dag ofte bliver en box-ticking exercise,” siger Christina Kjær.
Christina Kjær har derimod store forventninger til EU’s nye ESG-rapporteringsdirektiv, CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive), som store europæiske virksomheder skal rapportere efter allerede for regnskabsåret 2024.
I samarbejde med EY etablerede Axcelfuture i 2023 analyse-enheden Center for Strategisk CSRD med et tilhørende advisory board, der har til formål at hjælpe danske virksomheder med at skabe værdi ud af EU’s nye rapporteringskrav.
Den største erhvervsøkonomiske byrde
Ifølge Tobias Nag, manager i EY og tilknyttet Center for Strategisk CSRD, er det værd at bemærke, at CSRD er mere end blot et rapporteringsdirektiv: ”CSRD er det mest omfattende og tematisk brede rapporteringsdirektiv indenfor bæredygtighed, nogensinde. Men det er samtidig en optegning af en ny spilleplade for erhvervslivet – her udpeges de generelle temaer, virksomhederne kommer til at beskæftige sig med de næste mange år.”
En af de banebrydende ændringer ved CSRD er kravet om, at virksomheders ESG-regnskaber skal være revisorpåtegnet samt være godkendt af bestyrelsen – derved kommer bestyrelsen ifølge Tobias Nag til at skulle stå på mål for selskabets bæredygtighedspolitik i endnu højere grad, end de gør i dag.
Med over 1.100 datapunkter fremstår CSRD umiddelbart som en nærmest uoverkommelig opgave og Erhvervsministeriet betegnede da også for nylig CSRD som ”Den største erhvervsøkonomiske byrde nogensinde.” Og ifølge en vurdering fra Dansk Industri vil den årlige regning for danske virksomheder lyde på over 7 milliarder kroner i ekstra rapporteringsomkostninger.
Tobias Nag anerkender, at CSRD er en stor mundfuld. Han understreger dog, at ingen selskaber skal rapportere på alle målepunkterne: ”Virksomhederne skal lave en såkaldt dobbeltvæsentlighedsanalyse, der skal afdække virksomhedens påvirkning på samfundet og hvor samfundet og miljøet påvirker virksomheden – og så skal de rapportere på de datapunkter, som analysen finder væsentlige.”
Den fulde artikel kan læses på Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar her.
Claus Strue Frederiksen
