Den forløbne uge bød på både en handel i Basisporteføljen, og en overraskelse, som viste sig ikke at blive så slem, som man umiddelbart kunne have frygtet. Begge dele handler om ISS. I mandags besluttede vi at bruge de ledige 10 % af porteføljens kapital på aktier i ISS. Jvf. analyser i AktieUgebrevet nr. 10/2016 og 11/2016 er ISS ganske vist ikke en aktie man kan forvente en pludselig og dramatisk kursstigning hos, men i disse tider kan mindre også gøre det.
Vi lægger i stedet vægt på, at selskabets udbytte den 6. april giver et direkte afkast på 3 % ved den kurs ISS havde i mandags. Samtidig med det er ISS’ kurs stille og roligt begyndt at stige, så kursen på købstidspunktet i mandags lå i det højeste niveau siden december 2015. Det køb var ugens handel. Overraskelsen kom dagen efter.
Tirsdag meddelte en af ISS’ storaktionærer, Ontario Teachers’ Pension Plan Board (OTPP), nemlig at de havde solgt 11.394.380 ISS-aktier. Det svarer til lidt over 6 % af ISS’ aktiekapital.
Så stort et udsalg i en aktie skaber i første omgang frygt for konsekvenserne. Der var ganske vist tale om en allerede gennemført handel, så der var altså ikke udsigt til en tæppebombning af markedet med ISS-aktier på udsalg. Men måske ville andre investorer følge trop og presse kursen.
Dette skete dog ikke. OTPP var en af ISS’ storaktionærer ved selskabets tilbagevenden til børsen for to år siden, og de har gradvist skilt sig af med deres ISS-aktier. Salget i denne uge var altså blot et skridt i en allerede kendt strategi, og det påvirkede ikke andre investorers holdning til ISS. Vi holder derfor fast i aktien, som har klaret sig udmærket i denne uge.
Bruno Japp
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her












