Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Life Science

Så er det knald eller fald for Infant Bacterial Therapeutics

Steen Albrechtsen

onsdag 04. september 2024 kl. 11:40

Så er det knald eller fald for Infant Bacterial Therapeutics

Med denne uges kvartalsregnskab er det nu helt sikkert, at selskabets vigtigste nyhed i mange år er snublende nær og max få uger væk. Vi taler om data fra selskabets 2000+ patienter store fase 3 studie med lægemiddelkandidaten IBP-9414. Der er tale om en meget binær event, så alle investorer bør risikomæssigt være klar til at kunne kapere et potentielt voldsomt fald i aktiekursen. Udsigten i positivt scenarie bør være en fordobling eller mere, afhængig af hvor mange metaltrætte investorer, der sidder klar til at sælge ind i en positiv nyhed.

I starten juli annoncerede IBT, at den sidste patient var færdigbehandlet i det 2.158 patient store fase 3 studie The connection study efter mange forsinkelser. Næste opdatering er først kommet i denne uges kvartalsrapport, der også viste, at selskabet sidder på en pæn pengekasse på 272 mio. SEK ved udgangen af 1. halvår. Med 13 mio. udestående aktier modsvarer det rundt regnet 20 SEK per aktie i kontantbeholdning. Når vi står foran en binær event, er det (desværre) en god værdi at have i baghovedet.

CEO’s brev i kvartalsregnskabet er det eneste konkrete, vi pt. har at forholde os til. Her oplyses det, at man i august (det oplyses ikke hvornår) er nået til database-lock, som betyder, at alle patient- og forsøgsdata er indsamlet og kvalitetstjekket.

Herfra er arbejdet givet videre til det statistiske team, som nu går i gang med at analysere data og regne på resultaterne og hvilken effekt, IBP-9414 har på de for-tidligt-fødte børns helbred. Disse resultater og observationer skal også diskuteres (og valideres) med en række kliniske eksperter, førend der bliver meldt ud.

Det er med andre ord ganske tæt på et resultat. Herfra er vort bedste estimat 1-2 uger!

Ikke overdreven optimisme?

Det, vi måske også lægger mærke til i CEO’s brev, er, at man ikke ligefrem strømmer over af optimisme og fremtidsplaner, men nøjes med til slut at konstatere, at det ikke vil vare længe, førend man forhåbentlig kan vise, at IBT kan hjælpe for-tidligt fødte og skabe værdi for aktionærerne.

”It will not be long until we can hopefully show that IBT can help premature infants while also creating value for IBT’s shareholders. Expect to hear soon how the largest randomized study ever conducted in preterm infants turns out.”

Og lidt tidligere i brevet hedder det: “Regardless of whether we obtain the good results we expect from the study, I want to express my gratitude to all of IBT’s employees in Sweden, Europe and the United States. Under Anders Kronström’s excellent leadership, they have handled this extensive clinical study brilliantly. There have been major challenges, such as a Covid pandemic, but through determination combined with innovative thinking, we have managed to complete the study. Many thanks from me.”

For biotechselskaber generelt er det en måske lidt tilbageholden attitude, som dog ikke i vores øjne er helt ulig med, hvordan selskabet normalt kommunikerer, herunder en ret anonym IR-indsats.

Tidligere har IBT været alt for optimistiske mht., hvornår studiet blev færdigt, og det er muligvis også her, at vi skal finde en forklaring på, at man måske er gået lidt over i den anden grøft og nu ikke vil sælge skindet, før bjørnen er skudt.

Med andre taler man meget ukonkret omkring det kommercielle potentiale og planerne for at indfri dette, men nævner dog også det regulatoriske aspekt, der jo kommer først. Qua selskabets gode kapitalposition har man heller ikke et stort behov for allerede straks at fremlægge store kommercielle planer, der skal overbevise nye investorer om at komme med kapital.

IBT har siden foråret været i gang med at forberede FDA-ansøgningen og flere sektioner af den er allerede klar. Når data er fremlagt, bliver FDA kontaktet mhp. at fastlægge processen frem mod potentiel godkendelse.

Kursmål suspenderet

Som vi har skrevet mange gange, er fase 3 data fra The connection study en meget binær event, fordi selskabet stort set ikke har andet i den kliniske del af pipeline. Udfaldsrummet for aktien er formentlig et højt tocifret fald ned mod kontantbeholdningen på rundt regnet 20 SEK per aktie eller en solid stigning.

Det er givet, at IBT formentlig vil rejse kapital, hvis udfaldet er positivt, så den kommercielle organisation kan klargøres. Dermed ikke sagt, at et partnerskab eller licensaftale ikke kan komme på tale. Selskabets solide kasseposition betyder også, at man ikke behøver stresse med at rejse kapital, så snart der foreligger en kurstrigger i form af positive data.

Ventetiden for formentlig for mange investorer været rigtig lang, og der vil givetvis sidde en del klar til at hjemtage en eventuel gevinst. I sidste ende handler aktiekursen om udbud og efterspørgsel, og den store udfordring er at forudsige, hvor mange der sidder klar til at købe ind i casen, hvis data bliver gode?

I lyset af selskabets ret begrænsede IR-indsats de senere år, så kan vi godt have en lille frygt for, at en fest over gode data godt hurtigt kan gå hen og blive lidt af en fuser på kort sigt, simpelthen fordi der ikke er nok store investorer, der er klar til at købe sig ind i en de-risked case. En nylig børsmægleranalyse fra en stor svensk bank satte et kursmål på 450 SEK, hvilket dog ikke var nok til at trække kursen længere op end 130 SEK relativt kortvarigt.

De sidste 14 dage har aktien udvist lidt svaghed, omend det har været under lille omsætning. En forklaring kan måske være en sidste runde af risikojusteringer hos investorerne, men vi må klart sige, at yderligere svaghed de næste 1-2 uger vil være et rødt flag og forvarsel om skuffende data.

IBT vægter som bekendt ca. 6-7 % i ØU Life Science Modelporteføljen, og det er en eksponering, vi er tilfredse med. Vi har set et pænt comeback til kursen i takt med, at data langt om længe har nærmet sig – og at kapitalsituationen blev mindre presset efter emissionen sidste år.

Omvendt er der også et betydeligt potentiale, såfremt data bliver gode. Kigger man tilbage på kursgrafen, har selskabet tidligere handlet over kurs 200 SEK, og da der ikke har været en voldsom udvanding siden da, samtidig med at markedspotentialet synes intakt, er det bestemt stadig kursniveauer, der bør være mere end realistiske over tid ved et godt studieudfald.

Mønten er kastet op i luften, og nu er det kun at vente på, om det bliver plat eller krone. Det giver ikke længere mening for os at have et kursmål på denne side af data. Derfor er både kursmål og anbefaling suspenderet på denne side af de binære fase 3 data.

Vi opdaterer naturligvis analyse og kursmål, så snart data er fremlagt, og der forhåbentlig også fra selskabet bliver gjort lidt mere ud af de kommercielle planer og salgspotentialet.

Kurs på analysetidspunkt: 100 SEK

Kursmål: N/A

Analysedato: 29. august 2024

Steen Albrechtsen og/eller dennes nærtstående ejer aktier i IBT. Aktien ligger også i Life Science Modelporteføljen.

Steen Albrechtsen

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser.

Infant Bacterial Thearpeutics 01

Infant Bacterial Thearpeutics 02

Infant Bacterial Thearpeutics 03

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Senior Advisor in the International Team
Region Hovedstaden
Erfaren økonom til politisk team
Region Hovedstaden
Udløber snart
Økonomi- og ressourcedirektør til Hotel- og Restaurantskolen
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Life Science

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank