Kommentar: Behov for total nystart af dansk vækstbørs for at fremme risikokapital til vækstselskaber

I den seneste udgave af ØU Finans bragte vi interview med ATP-porteføljemanager for danske smallcap om det danske børsvækst-marked, som er stendødt. ATP arbejder på at ændre mentaliteten omkring danske børsnoteringer hos de centrale aktører. Men der skal meget mere til, skriver chefredaktør Morten W. Langer, der peger på fem vigtige actions.

ATP’s arbejde med at ændre mentaliteten hos de hjemlige centrale børsaktører er et rigtigt godt udgangspunkt. Men der skal meget mere til.

Det danske vækstbørsmarked, altså Nasdaqs First North og Spotlight, ligger i dag stendødt, efter en ny periode, hvor både selskaber og investorer totalt har mistet tilliden.

Jeg mener, at der er brug for at viske tavlen helt ren, og starte forfra med nye spilleregler, som måske kan sikre, at både investorer og selskaber tror på, at der kan skabes et velfungerende marked afgørende for formidling af risikovillig kapital.

Efter flere år med gigantiske kurstab, konkurser og afnoteringer står det krystalklart, at spillereglerne har været alt for løse. De centrale aktører – Nasdaq, selskaberne og rådgiverne – har været mest optaget af at jagte kortsigtede profitter.

Det er selvfølgelig gået helt galt: Hovedparten af de nynoterede vækstselskaber har enten groft oversolgt deres væksthistorier, været for grådige i deres værdiansættelser eller slet ikke været parate til en børsnotering.

Den forhistorie er et glimrende udgangspunkt til at forstå, hvorfor og hvor det gik galt. Og give anledning til at opstille nye spilleregler, som kræver, at alle aktører gør sig mere umage og tænker mere langsigtet.

For det første er det åbenlyst, at der skal en uafhængig gatekeeper med til at sige ok til nye selskaber. Det går ikke, at Nasdaq, en kommerciel forretning, der tjener penge på at lukke nye selskaber ind, er alene om den opgave. Et uafhængigt panel af eksperter, finansfolk og erhvervsfolk uden særinteresser er oplagt.

For det andet er det vigtigt, at de danske banker, pensionskasser, pensionsselskaber og andre professionelle investorer tager et medansvar. Ikke fordi de skal lege gavebod. Men fordi de ved fælles hjælp, f.eks. via en fælles fond som BankInvest Small Cap Danske Aktier kan få en indikation på, om en værdiansættelse er i orden. Det duer heller ikke, at de professionelle får en Pre-IPO rabat, da de som ankerinvestorer har en vigtig signalværdi.

Ifølge aktieoversigten har fonden en stor del af kapitalen i mere sikre smallcap aktier. Men de er med i Relesys (som er opkøbt), Orderyoyo, Mapspeople, Impero, FOM Technologies, Samesystem og Penno. Fondens afkast er 27 pct. de seneste tolv måneder i forhold til benchmark på 22 procent. På femårs sigt halter fonden lidt efter indeks.

Ifølge Økonomisk Ugebrevs oplysninger er der uformelle drøftelser mellem pensionsinvestorer om at udvidet samarbejdet omkring investering i børsnoterede små vækstaktier. Indtil videre er det ikke blevet til så meget.

For det tredje er det nødvendigt, at vækstselskaberne øger deres informationskvalitet. Forbedringen vil ikke være en administrativ byrde, da alle selskaber allerede i dag får månedsregnskaber via deres digitale regnskabsprogrammer. I ca. halvdelen af First North-selskaberne er kvaliteten af kvartalsregnskaberne rigtig god, mens den anden halvdel af informationerne er jammerligt mangelfulde. F.eks. mangler ofte helt basale oplysninger om den aktuelle cash position ved halvårets eller kvartalets udgang. For svage eller nødlidende selskaber er denne information afgørende.

For det fjerde bør rollen som rådgiver under selve børsnoteringen skilles ad fra rollen som løbende rådgiver. F.eks. burde nogle af de store banker påtage sig funktionen som corporate finance-rådgiver, hvor de trækker på bankens aktuelle kompetencer. Hidtil har de store banker ikke villet røre First North med en ildtang af frygt for imagetab. Men det kan jo balanceres ved, at de kun tager gode cases med ind over. Det ville også være med til at styrke tilliden til de nynoterede selskaber.

For det femte burde myndighederne overveje at give tilskud til SMV-selskaber, som stiler efter en børsnotering. Der gives i dag milliarder af kroner på erhvervsfremme, hvor udbyttet er tvivlsomt. Staten eller EIFO burde overveje at betale halvdelen af børsføringsprocessen, altså omkostninger til corporate finance-rådgiver, revisor og advokat.

Morten W. Langer