Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Erhvervslivets resultatskabere: Topchefer, vi lagde mærke til

Morten Sørensen

tirsdag 10. september 2024 kl. 17:55

Christian Poulsen

Økonomisk Ugebrev Ledelse fremhæver i hver udgave erhvervsledere, som vi senest har lagt mærke til, og som vi synes fortjener en bemærkning med på vejen. Fagredaktør Morten A. Sørensen udpeger her ugens topchefer.

Christian Poulsen, CEO for Københavns Lufthavne, kan konstatere, at Danmarks store lufthavn har befæstet sin førerstilling i Nordøsteuropa siden coronakrisen. Kastrup er med 17 mio. passagerer i perioden januar – juli meget tæt på de 17,6 mio. passagerer, der sås i samme periode i 2019. Passagertallet i lufthavnene i Stockholm, Oslo og især Berlin ligger derimod stadig væsentligt lavere end i 2019.

En uventet stor rejselyst gennem Kastrup får nu Christian Poulsen og lufthavnen til at løfte prognosen for passagertallet i år til 29,8 mio. mod tidligere 29 mio. Forventningen til væksten i omsætningen løftes også – ligesom guidance for resultatet før skat 2024, der nu ventes at blive 1,25-1,4 mia. kr. Københavns Lufthavne glæder sig særligt over en vækst i transferpassagerer – typisk passagerer fra Norge og Sverige, der skal videre ud i verden.

Lufthavnsselskabet kan dog ikke betale udbytte i 2024 på grund af aftaler med kreditorer. Den ikke særligt likvide aktie i Københavns Lufthavne er interessant nok faldet med en fjerdedel over det seneste halve år.

Mads Nipper, CEO for Ørsted, kan levere, hvad Sydbank kalder ”utroligt godt nyt” for den store energikoncern, der ellers måtte nedskrive for et milliardbeløb sidste år. Ørsted har vundet retten til at opføre den store nye britiske havvindpark Hornsea 4 på 2400 megawatt.

Dermed kan Ørsted ifølge Sydbank opfylde målsætningen om opførelse af 20-22 gigawatt havvind inden 2030. Samtidig har Ørsted opnået højere elpriser i Hornsea 3-projektet, hvilket ifølge banken ”massivt” vil styrke rentabiliteten i projektet. Meddelelsen har ført til, at kursen på Ørsted-aktier er steget 7 pct.

Jens H. Lund, topchef for DSV, har ifølge danske og internationale erhvervsmedier suppleret transportkoncernens bud på tyske DB Schenker med forsikringer om at ville investere i DB Schenker og om at bevare eller udvide antallet af arbejdspladser. Det sker, efter at den tyske fagforening Ver.di har leveret en analyse til sælgeren, statsejede og politisk kontrollerede Deutsche Bahn, der viser, at netop et salg til DSV kan koste ekstra 5000 job i forhold til et salg til de konkurrerende bydere, et konsortium af kapitalfonde.

Forlydender om store kommende fabrikslukninger og fyringsrunder i Tyskland, ikke mindst i Volkswagen, og den seneste fremgang for populistiske partier har netop i de seneste dage og uger gjort den tyske regering og tyske fagforeninger ekstra opmærksomme på risikoen for en kommende afkøling af det tyske arbejdsmarked.

Kent Madsen, adm. direktør for Silkeborg IF Invest og AGF’s adm. direktør Jacob Nielsen illustrerer med deres seneste meldinger, hvor volatile og forskelligartede sportsvirksomhedernes resultater kan være. Silkeborg har opjusteret guidance for 2024, hvor der nu forventes et resultat før værdiregulering og før skat på 63-71 mio. kr. mod tidligere 52-60 mio. kr. takket være blandt andet et tilbud om transfer af kontraktrettigheder på en fodboldspiller. AGF har den 3. september udsendt en forventning om et resultat før skat på mellem 20 og minus 40 mio. kr. for regnskabsåret 2024/25 mod et forventet resultat – takket være solide transferindtægter – på 65-80 mio. kr. for 2023/24.

Jesper Kristian Jacobsen, adm. direktør for entreprenørkoncernen Aarsleff, opjusterer guidance for regnskabsåret 2023/24 til en omsætning på 21-21.4 mia. kr. (fra 20,2 mia. kr. i 2022/23) og et EBIT-driftsresultat på 1000-1050 mio. kr. mod tidligere 950-1000 mio. kr. (fra 1078 mio. kr. i 2022/23). Det er især anlægsprojekter i Danmark samt bygge- og anlægsopgaver i Island samt en ”særdeles høj ordreindgang” i regnskabsårets første ni måneder, som giver fremgang.

CEO Steffen Baungaard fra Konkurrenten MTHøjgaard varslede i slutningen af august en omsætning i år på 10-10,5 mia. kr. (mod 9,8 mia. kr. i 2023) og et EBIT-driftsresultat på 400-425 mio. kr. (mod 389 mio. kr.) og meldte også om en ”høj ordreindgang” især inden for anlæg og infrastruktur.

Norske Veidekke, der ejer danske Hoffmann med CEO Torben Bjørk Nielsen, melder ligeledes om vækst fra infrastrukturprojekter i Danmark, ligesom svenske NCC overordnet især vokser i Norden takket være offentlige opgaver og infrastruktur.

Morten A. Sørensen

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank