Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

LEGO: Transformation til vækstmotor fungerer nu

Morten Sørensen

torsdag 12. september 2024 kl. 11:40

Niels Bjørn Christiansen

Recepten virker nu igen og giver historisk gode resultater: Lego har i første halvår opnået et driftsresultat over Mærsks og DSV’s, og omsætningen kan i år nå et niveau som Carlsbergs og Danfoss’. Første halvår 2024 indikerer, at CEO Niels Bjørn Christiansen er tilbage på sporet med transformationen af Lego fra en pengemaskine til en lukrativ vækstmaskine, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen i denne analyse af halvårsregnskabet.

Efter at Lego i de foregående år havde skruet meget væsentligt op for investeringerne, måtte koncernen i 2023 konstatere en vækst i salget på kun to pct. (mindre end den globale inflation) og et faldende resultat.

Sidste år kunne der være grund til lidt skepsis over for Legos mulighed for at forvandle sig til en egentlig vækstvirksomhed. Men første halvår 2024 indikerer, at transformationsrecepten virker igen. Det kan illustreres af nogle få tal: Omsætningen er vokset til 31 mia. kr. fra 27,4 mia. kr. Mens andre store jyske familiekontrollerede virksomheder som Danfoss og Grundfos må melde om faldende omsætning i første halvår, så er Lego gået frem.

Det må antages, at Lego også oplever et afdæmpet kinesisk marked. Men det er i første halvår mere end opvejet af solid fremgang, som virksomheden oplyser, at den oplever i USA og Europa. EBIT-driftsresultatet er vokset til 8,1 mia. kr. fra 6,4 mia. kr., mens pengestrømmen fra driftsaktiviteter er løftet til 7,5 mia. kr. fra 4,7 mia. kr.

Det er en interessant pointe i årets halvårsregnskaber, at to danske selskaber, Lego og Pandora, som netop henvender sig direkte til slutforbrugerne, i den grad har formået at ramme verdensmarkedets smag. De udbygger ikke blot deres positioner som verdens største i deres brancher, men kan vokse med tocifrede procentsatser.

Nu skal man selvfølgelig ikke konkludere for meget ud fra et enkelt halvårsresultat. Men halvåret plejer i Lego at give et godt fingerpeg om helåret. Lego er på flere måder på vej op i klassen af de allerstørste danske selskaber.

Hvis omsætningen i første halvår – som den har gjort i de seneste tre år – igen udgør 41-42 pct. af årsomsætningen, så vil Lego i år få en omsætning på omkring 75 mia. kr. og salgsmæssigt komme i klasse med Danfoss og Carlsberg.

Indtjeningen ligger endda i en endnu højere klasse: Allerede i første halvår har Lego præsteret et EBIT-driftsresultat, der er højere end A.P. Møller-Mærsks 7,9 mia. kr. og de 7,7 mia. kr., der er opnået i DSV – det børsnoterede danske selskab, der har en markedsværdi på 267 mia. kr., og på det punkt kun overgås af Novo Nordisk.

Det må erkendes, at Lego ikke længere kan præstere de meget høje kapitalafkast, som blev opnået for ti år siden, hvor Lego for eksempel i 2015 nåede op på en afkastningsgrad på 34,2 pct. – men hvor Legos omsætning til gengæld i de efterfølgende år kun voksede meget moderat.

I første halvår har afkastningsgraden været lavere (simpelt annualiseret på knap 30 pct.) men til gengæld er Lego vokset betydeligt: Omsætningen var i første halvår 2024 blevet dobbelt så stor som i første halvår 2020 – og det skyldes ikke mindst en betydelig fremgang i de første seks måneder af 2024 – efter at omsætningen i første halvår 2023 næsten var uændret fra samme periode i 2022.

Niels Bjørn Christiansen og hans kolleger i Legos ledelse har tilsyneladende nu fundet en gylden middelvej mellem Legos tidligere status som en pengemaskine og en ny status som en – nok så lukrativ – vækstmaskine.

Opskriften har i de seneste år været klar: Investeringer og endnu flere investeringer. Omsætningen er steget i takt med kraftigt stigende investeringer i både materielle og immaterielle aktiver i Lego-koncernen. De er steget fra 0,7 mia. kr. i 2020 til 3,6 mia. kr. i 2023 og er yderligere steget med 25 pct. til 4,5 mia. kr. i første halvår 2024.

Lego brugte flere penge på strategiske initiativer som bæredygtighed og digitalisering og har åbnet 41 egne forretninger verden over i første halvår. Ifølge Niels Bjørn Christiansens kommentar til halvårsregnskabet vil Lego bruge endnu flere penge på disse initiativer i andet halvår. Lego har styrket sin globale forsyningskæde for at sikre produktion og distributionsfaciliteter tæt på markederne.

Samtidig betyder den stærkt voksende pengestrøm fra driften nu, at der i første halvår var mere end dobbelt så meget fri kapital tilbage, efter at investeringerne er trukket fra, som der var i første halvår 2023.

Ejerfamilien Kirk Kristiansen og CEO Niels Bjørn Christiansen har i de seneste år mere systematisk end tidligere udnyttet, at Lego så åbenlyst råder over et varemærke med et potentiale, som langt fra er udtømt.

Morten A. Sørensen

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Udløber snart
Senior Advisor in the International Team
Region Hovedstaden
Udløber snart
Erfaren økonom til politisk team
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank