Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Journalist-survey: ATP’s topledelse og pressehåndtering får dumpekarakter

Carsten Vitoft

onsdag 11. september 2024 kl. 8:15

ATP’s topledelse og pressehåndtering får dumpekarakter

ATP i Hillerød bliver mere og mere upopulær hos landets medier, mens det ene dårlige afkast afløser det andet. Det har gjort ATP’s eksterne kommunikation stadigt mere indadvendt. Bortforklaringer og lukkethed har tilsyneladende kun forværret pengetankens image, lyder det fra flere PR-eksperter. De efterlyser en mere åben og konstruktiv dialog med medierne og dermed det omgivende samfund. Det bliver ikke nemt, for undersøgelsen viser samtidig, at adm. direktør Martin Præstegaard nu er blevet undersøgelsens mindst troværdige topchef, skriver fagredaktør Carsten Vitoft.

Landets største pensionsselskab ATP er på blot tre år gået fra en tredjeplads i samarbejdet med medierne til nu at ligge nr. 29. Det viser den undersøgelse, som analysefirmaet Aalund offentliggjorde sidste uge, hvor man årligt tager temperaturen på samarbejdet med dansk erhvervsliv og medierne.

Undersøgelsen bygger på interviews med erhvervsjournalister, der til dagligt skriver om virksomhederne. Der måles bl.a. på tilfredshed med pressekontakten, medierelationer og kvalitet af virksomhedernes informationer.

Og det er ikke rar læsning for adm. direktør Martin Præstegaard.

”Aalunds seneste PR Barometer viser med al tydelighed, at kommunikationen mellem ATP og de danske medier ikke fungerer. Det kan være møjsommeligt og hamrende irriterende at svare på de samme kritiske spørgsmål gentagne gange. Men konsistens og åbenhed er afgørende for en troværdig og positiv relation til medierne. Det er helt acceptabelt at gentage svarene, så længe de er velforberedte og dokumenterer konkrete handlinger og fremskridt,” siger Head of Strategic Communications i kommunikationsvirksomheden Mindshare Denmark, Andreas Skafte Hedensten.

En negativ spiral

En tredjeplads fra ATP’s kommunikation i 2021 blev afløst af en niendeplads året efter. Det var også det år, ATP udnævnte Martin Præstegaard til øverste chef. Søren Springborg blev ny pressechef.

Men det var også for alvor i 2022, at resultaterne og afkastene begyndte at svigte med et underskud på knap 60 mia. kr.

Også i offentligheden har kritikken været massiv, og det har fået ATP til at lukke sig om sig selv i stedet for at svare på kritikken. Og Martin Præstegaard har været ude med flere uheldige udmeldinger. Bl.a. har han kaldt CBS-professor Jesper Rangvid og formand for Finanstilsynet, Henrik Ramlau-Hansen for ”mandagstrænere”.

I sidste uge kulminerede det med, at Økonomisk Ugebrev blev afvist at deltage i pressemødet i forbindelse med halvårsrapporten. ATP siger dog selv til Børsen i denne uge, at det var en uheldig fejl.

”ATP befinder sig i en negativ spiral, hvor der har været for meget fokus på storytelling fremfor konkrete resultater. I den nuværende situation kræver omverdenen handling i stedet for ord. (…) For at navigere denne krise effektivt er det vigtigt, at ATP ikke blot leverer håndgribelige resultater, men også opretholder en åben og konstruktiv dialog med medierne. Som en offentligt reguleret institution har ATP en særlig rolle, hvor der er høje forventninger om både ansvarlig forvaltning af midlerne og om at levere afkast, der er på niveau med konkurrenterne,” siger Andreas Skafte Hedensten.

”ATP kommunikerer nærmest ikke, så de dårlige historier og kriserne fylder relativt meget i medierne. (…) Når man som ATP skal forvalte alle danskernes tvungne opsparing, handler det om at fremstå åbne og som relevante i samfundsdebatten. Det virker groft sagt ikke til, at man forstår at ATP er til for danskernes skyld og ikke omvendt,” siger CEO Anna Thygesen fra WeDoCommication.

Stigende utilfredshed

Økonomisk Ugebrev har spurgt ATP, hvad de mener er årsagen til denne stigende utilfredshed. Hvad mener Martin Præstegaard og Torben Andersen om Aalunds undersøgelse? Og hvad man vil gøre ved det? Det har de ikke svaret på.

ATP’s øverste presseansvarlige Jørgen Rudbeck skriver i en mail til Ugebrevet:

”Vi har i ATP en ambition om at møde vores omverden og herunder pressen så transparente og åbne, som det er os muligt. ATP blev i 2022 særlig hårdt ramt på afkastet. Det sætter naturligvis sit præg på omverdenens opfattelse af ATP. Tilliden til ATP arbejder vi for at gøre os fortjent til – og det kræver tid. Vi tager dialogen med danskerne – herunder også medier – meget alvorligt. Uden at kende nærmere til datagrundlag, antallet af stemmer – eller undersøgelsen i det hele taget – er det vanskeligt at bidrage med mere.”

Carsten Vitoft

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Business Controller
Region Hovedstaden
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Nyt job
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank