Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Life Science

Modelporteføljen ramt af IBT-skuffelse

Steen Albrechtsen

mandag 16. september 2024 kl. 11:40

Life Science Modelportefølje

Modelporteføljen 01

Modelporteføljen nåede akkurat at krydse 40 % i afkast i år, førend det gik lidt galt, og vi er nu tilbage på 33 % efter modvind fra især IBT, som reelt set kan forklare hele tilbagegangen. Der er stadig et pænt forspring til de to referenceindeks, som også er gået lidt tilbage siden sidst og nu ligger med afkast på 25,1 % henholdsvis 8,6 %.

Modelporteføljen undgik ikke at få en bule af de dårlige data fra IBT, som skar 2/3 af aktiekursen hen over en weekend. Det har isoleret set kostet ca. 4 % på afkastet og kan forklare størstedelen af tilbagegangen siden sidst. Selvom vi var forberedt på det værste, er det aldrig sjovt at se 2/3 af positionens værdi forsvinde på én gang.

Risikoen ved biotek blev nok engang understreget – det samme blev mulighederne, for det er, som det fremgår af analysen i denne uge, stadig en mulighed, at selskabets lægemiddel kommer på markedet. Det skaber et vildt potentiale fra det nuværende kursniveau, men også med en lavere sandsynlighed.

Når vi har kigget nærmere på vores risiko på hele porteføljen, vil det være oplagt at spørge, om IBT-positionen ikke skal løftes lidt igen. Det svar har vi ikke på nuværende tidspunkt, men det indgår selvfølgelig i vores overvejelser fremadrettet.

Vi har bogført salget af Calliditas, hvor købstilbuddet til japanske Asahi Kasei nu er gået igennem. Med en salgspris på 208 SEK noterer vi en flot gevinst på 192 %, som reelt set var større, da vi tidligere har solgt og genkøbt aktien. Det har løftet vores gennemsnitlige købskurs i oversigten til 69,8 SEK, selvom den reelle købskurs stammer tilbage fra selskabets børsnotering på kurs 48 SEK og dermed en 4-dobling af investeringen. Med salget får vi frigivet ca. 10 % til kontantbeholdningen.

Udover IBT er der ikke sket meget siden sidst, hvilket også er tydeligt i oversigten over ændringer. Det er faktisk kun de nylige tilføjelser fra vores emissions-play, der skiller sig ud, men her tillægger vi ikke kursen så stor værdi, førend emissions-aktierne (BTU’erne) er opløst og lagt ind i moderaktierne. Først da får vi et mere reelt og troværdigt billede af aktiekursen og udbud/efterspørgsel.

Vi har også bogført et mindre udbytte fra Elekta, som beløber sig til ca. 2.200 DKK.

Modelporteføljen får denne gang igen lidt hjælp af Zealand Pharma, som ellers har været i modvind den sidste måneds tid. Nye data fra Novos amylinprojekt var med til at trække både Gubra og Zealand Pharma op. Aktien vægter nu 14,9 % igen, men vi har mere tålmodighed, førend vi igen kan blive tvunget til at reducere et eller andet sted i intervallet mellem en vægt på 15 og 20 %.

Tildeling i 2 emissioner

Som vi skrev om sidst, valgte vi at deltage i 3 emissioner. I Immunovias emission tegnede vi kun på de modtagne tegningsretter, mens vi i Ascelia Pharma og Prostatype Genomics også blev tildelt aktier uden brug af tegningsretter. Da Modelporteføljen som bekendt er fiktiv, antager vi at have fået fuld tildeling, da det fremgår af emissionsmeddelelserne fra både Ascelia og Prostatype Genomics, at der er sket fuld tildeling til ønskerne uden tegningsretter.

I Ascelia tegnede vi som bekendt også på de modtagne tegningsretter på den eksisterende position. Det samme var tilfældet for Immunovia, hvor vi ikke deltog yderligere udover de tildelte tegningsretter. Her er en opsummering af de 3 emissioner – positionerne står særskilt nederst i den store oversigt over Modelporteføljen.

Ascelia Pharma: Vores beholdning på 2.500 stk. aktier udløste 2500 Unit Rights (UR). 13 UR udløste tegning af 8 units, hvorfor vi tegnede 2500/13 = 192,3, som blev nedrundet til 192 og ganget med 8 = 1.536 units. Hertil kommer de 15.000 units, vi har tegnet uden brug af tegningsretter, således at vi i alt har tegnet 16.536 units á 5,07 SEK, som hver indeholder 3 aktier og 1 tegningsoption.

Immunovia: Beholdningen i Immunovia på 3.500 aktier udløste 10.500 Unit Rights, som kunne bruges i forholdet 2 til 1, således at vi tegnede 10.500/2 = 5.250 Units á 1,02 SEK. Hver unit indeholder 2 aktier og 3 tegningsoptioner.

Prostatype Genomics: Her valgte vi at tegne for op til 2 % af porteføljen, da aktien er lille og illikvid og med en broget historik. Det modsvarer 750.000 units á 0,05 SEK, og hver unit indeholder 5 aktier á 0,01 SEK og 2 tegningsoptioner.

Prostatype Genomics er det mindste selskab (pre-money værdi ca. 10 mio. SEK), der til dato er kommet ind i Modelporteføljen, hvorfor vi understreger risikoen og illikviditeten i aktien, men da der er tale om en 50 mio. SEK emission, vurderer vi ikke, at vores mulige handel (/emissionsønske) kan have påvirket aktiekursen.

Når vi valgte at tegne aktier, er det fordi selskabet efter flere dyre emissioner nu endelig synes at stå ved et afgørende kommercielt punkt, hvor et gennembrud i Spanien kan være på vej, samtidig med at emissionen kan sikre selskabet en runway, der også når forbi vigtige fremskridt i USA.

Kontantbeholdningen

Med de gennemførte emissioner og salg af Calliditas har vi en kontantbeholdning omkring på 26,6 %. Vi forventer at købe flere positioner snarest, men vil også gerne lige se, om det generelle marked snart beslutter sig for at skulle videre op eller ned.

Disclaimer: Redaktør Steen Albrechtsen og/eller nærtstående ejer aktier i stort set alle Modelporteføljens positioner og indgav også tegningsønsker i de nævnte emissioner.

Steen Albrechtsen

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser.

Modelporteføljen 02

Modelportefølje 03

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Nyt job
Underviser i international Økonomi til Baltorp Business Gymnasium
Region Hovedstaden
Udløber snart
Senior Advisor in the International Team
Region Hovedstaden
Nyt job
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Nyt job
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Økonomipartner til Arktisk Kommando med tjenestested i Brabrand
Region Midt
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Nyt job
Økonomi/administration
Region Midt

Mere fra ØU Life Science

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank