Brev fra Chefredaktøren – Er det stilhed før stormen for bankerne?

Kære læser

Efter bankerne har leveret flotte regnskaber for årets andet kvartal, begynder der at opstå en nagende tvivl om, hvorvidt de gode takter kan fortsætte.

I den forgangne uge så vi, at ECB og derefter den danske nationalbank, som forventet, nedsatte de korte renter. Det vil sætte sig over de kommende måneder i bankernes udlånsrenter i form af rentefald.

Spørgsmålet er, om bankerne på samme vis allerede nu kan nedsætte deres udlånsrenter. For de mange kunder med anfordringsindskud er der ikke meget rente at nedsætte.

For de mange andre, der holder øje med deres indlånsrenter og går efter 2-3 pct., kan en nedsættelse nu af indlånsrenten let betyde, at de ser sig om efter højrentekonti andre steder.

Der kan meget let opstå en asymmetrisk situation, hvor bankerne står tilbage som tabere.

I en anden del af bankregnskaberne ser det heller ikke så godt ud, nemlig omkring tabshensættelserne. Umiddelbart er bankernes og realkredittens udlån fortsat ultrastærke, og de bogførte tabshensættelser er fortsat historisk lave. Men som det fremgår af artikler i denne udgave, er der små negative ændringer på vej.

Vi har gennemgået nogle af lokalbankernes Q2-regnskaber, og flere af dem er nu begyndt at trække på deres akkumulerede tabshensættelser, den såkaldte korrektivkonto, som er en slags skjult tabsbuffer, der ikke indgår i resultatopgørelsen eller balancen. Hvad der sker i Q3, som netop er afsluttet, bliver interessant at analysere.

Vi har også kigget dybt i kundeboniteten i de store realkreditinstitutter, hvor vi har gravet ned i de såkaldte ECBC-data for de enkelte kapitalcentre. Det er et sted, hvor journalister sjældent kommer forbi.

For flere institutter kan vi her spore en lille forringelse med flere restancer med forsinkede rentebetalinger ud over 90 dage. Det er fortsat små ændringer i negativ retning, men den er der. Hvor det vil udvikle sig hen, vil vi også holde øje med.

Vi bemærker, at mange danske boligejere med F3 og F5 lån til årsskiftet vil blive ramt af en forhammer i form af højere rentebetalinger, nærmest fra nul til fire pct. i rente. Det kan lægge yderligere pres på økonomien, hvor danskernes generelle forbrugertillid allerede er på et lavpunkt.

Som det fremgår af en analyse af dansk økonomi i denne udgave, ser det næppe helt så rosenrødt ud, som regeringen beskriver i den seneste økonomiske redegørelse.

Blandt andet er der mange nødvendige korrektioner til de officielle BNP-tal, bl.a. positive effekter af regeringens militærhjælp til Ukraine, åbningen af Thyra-feltet, lageropbygning i Q2 og indregning af danske selskabers værdiskabelse i udlandet. Skrælles alt dette væk, ser det ikke så positivt ud, som den officielle fortælling viser.

God læselyst

Morten W. Langer

Chefredaktør