Økonomisk redegørelse: Stor tvivl om reel vækst i dansk økonomi

Dansk økonomi balancerer reelt på en knivsæg tæt på nulvækst, hvis man korrigerer for engangsforhold, eller for forhold som ikke har noget at gøre med den indenlandske aktivitet. Blandt andet statens milliardstore militærhjælp til Ukraine, åbningen af Thyra-feltet, Novo Nordisks værdiskabelse i udlandet og senest i andet kvartal stor produktion til lager i dansk erhvervsliv. Vi ser nærmere på regeringens nye Økonomiske redegørelse, som synes at være et skønmaleri

I regeringens Økonomisk Redegørelse (side 21), oplyses det, at ”stigende indenlandsk efterspørgsel ventes at bidrage til en mere bredt funderet fremgang på tværs af brancher i prognoseperioden. Det sker efter, at fremgangen i værdiskabelsen i de seneste år især har været knyttet til medicinalindustrien samt i 2023 til søfragt.”

Mens medicinalindustrien også i år kommer til at have en betydelig positiv effekt, oplyses det alligevel: ”Der er imidlertid fortsat udsigt til en vis todeling af økonomien, hvor medicinalindustrien forbliver en væsentlig drivkraft bag den samlede vækst. Hertil kommer, at BNP løftes ekstraordinært af øget aktivitet i råstofindvinding især i 2025 som følge af genåbningen af Tyrafeltet.”

Videre hedder det: ”BNP skønnes på baggrund af udviklingen i eksporten og den indenlandske efterspørgsel at vokse med 1,9 pct. i år og 2,2 pct. i 2025. Uden bidrag fra råstofindvinding og medicinalindustri ventes væksten dog at blive noget mere afdæmpet på henholdsvis 1,3 pct. og 1,2 pct.”

Ændrer ikke vurdering

I dette BNP-skøn skal der tages høje for to andre vigtige korrektioner: For det første sker en stor andel af medicinalindustriens vækst uden for landets grænser, men denne værditilvækst indgår også i det officielle BNP-tal. For det andet løftes BNP-væksten i år af markant højere offentlige udgifter til statens militærhjælp til Ukraine.

Om effekten på BNP-væksten af de milliardstore offentlige bidrag til militærudstyr til Ukraine, hedder det i regeringens økonomiske redegørelse:

”Bidragene fra den offentlige efterspørgsel skal blandt andet ses i sammenhæng med øgede offentlige indkøb relateret til forsvaret (…) Importindholdet heri er imidlertid ukendt på nuværende tidspunkt, og der er i prognosen anvendt et typisk importindhold for det offentlige varekøb og materielinvesteringer. Indkøb af forsvarsmateriel trækker isoleret set i retning af et højere importindhold, hvorfor bidraget fra den offentlige efterspørgsel kan være overvurderet. Det ændrer dog ikke på den overordnede vurdering af aktivitetsudviklingen i dansk økonomi,” skriver Finansministeriet.

De fleste professionelle prognosemagere er langt fra så optimistiske som regeringen. I de nyeste prognoser fra Nordea og Danske Bank er særligt forventningerne til danskernes privatforbrug markant lavere end regeringens dugfriske skøn. Regeringen forventer vækst på privatforbruget på 1,7 pct. i år, mens Nordeas skøn fra september lyder på 0,5 pct. og Danske Banks skøn, også for september, er på 1,0 pct.

Regeringens skøn for privatforbruget kan sammenlignes med den faktiske udvikling, ifølge de kvartalsvise opgørelser af dansk BNP-vækst fra Danmarks Statistik. Privatforbruget er faldet 0,4 pct. i første kvartal, og det faldt også 0,4 pct. i årets andet kvartal. Vækst i privatforbruget i første halvår – i forhold til første halvår 2023 – var 0,3 pct.

Laveste tro på udviklingen

Ifølge Danmarks Statistik var der stor lageropbygning i industrien i andet kvartal, svarende til et vækstbidrag herfra på hele 2,6 pct. Korrigeres herfor var den reelle BNP-vækst snarere minus to pct., trods de kunstige bidrag fra andre elementer i BNP-opgørelsen.

Det er samtidig påfaldende, at Danmarks Statistiks måling af danskernes forbrugertillid viser den laveste tro på udviklingen i dansk økonomi på 12 måneders sigt, over det seneste halvandet år. Det kan meget vel være en god indikator, at stadig flere danskere ser at de mørke skyer trække op over dansk økonomi.

Morten W. Langer