Debatten om fremtidens pensionsstruktur har senest haft fokus på, om der er nok penge i pensionssystemet til, at danskerne kan få lov til at bruge af deres pensioner til andre ting såsom boligkøb. Nu har to af landets førende eksperter analyseret, hvor mange penge danskerne reelt har til rådighed i pensionsalderen, hvis man lægger de frie midler oven i pensionen. Der er rigeligt med penge, afslører undersøgelsen. En tredjedel af danskerne får flere penge under pension, end de havde på arbejde, skriver fagredaktør Carsten Vitoft.
Danskerne har groft sagt 10.000 mia. kr. i opsparing. Halvdelen i pensionsopsparing og den anden halvdel i friværdi, aktier og bankopsparing. Samlet set er det rigeligt til at sikre størstedelen af befolkningen en komfortabel pensionstilværelse.
Nogenlunde sådan konkluderer professor Jesper Rangvid, lektor Henrik Ramlau-Hansen og studerende Mads Hebsgaard i en ny CBS-undersøgelse.
Den lander midt i debatten om at åbne for pensionssystemet, så danskerne kan anvende deres pension på f.eks. huskøb.
Men ingen har hidtil givet et svar på, om danskernes opsparing er stor nok til både at kunne dække pension og mere til undervejs.
Svaret er nu kommet. Og eksperterne er selv overrasket over det:
”Efter vores bedste vurdering er det den mest omfattende undersøgelse af, hvor stor en indkomst danskerne potentielt kan opnå frem til deres pensionering, hvis de realiserer hele deres formue, dvs. både pensionsformue og fri formue. Vores konklusion er, at en betragtelig del af danske pensionister har så stor en samlet opsparing, at de vil kunne opnå en ganske høj indkomst under pensionering. Vi blev overraskede over, at det faktisk er så mange danskere, der potentielt kan opnå så stor indkomst under pensionering,” siger Rangvid.
Han anfører, at analysen også viser, at 15 pct. af befolkningen ligger under en dækningsgrad på 60 pct. af deres løn på arbejdsmarkedet.
Tallene viser, at ”den gennemsnitlige dansker har en dæknings grad på omkring 80 pct. i pensionsåret. Danskere med lav indkomst før pensionering har typisk en højere dækningsgrad omkring 90-100 pct. – end danskere med høj indkomst før pensionering med omkring 70 pct. Dette billede ændres markant, når den frie formue inddrages. I gennemsnit kan dækningsgraderne øges med omkring 20 procentpoint, hvis den frie formue aktiveres under pensionering,” fremgår det af rapporten.
De fleste danskere ligger altså over de 70 til 80 pct. af slutlønnen, der anbefales. Og de kan se frem til dækningsgrader på 90-100 pct., hvis de aktiverer deres frie midler.
Gode og dårlige nyheder
En tredjedel af danskerne står til at opnå dækningsgrader over 100 pct. De bliver altså rigere af at gå på pension.
Men hvad skal danskerne bruge al den opsparing til? Det spørgsmål rejses i undersøgelsen.
Resultatet skal ses i lyset af den stigende interesse på Christiansborg for igen at pille ved pensionssystemet. Regeringen vil bruge af pensionsmidlerne til at stoppe den automatisk stigende pensionsalder.
Andre politikere mener, at pensionspengene kan bruges til hjælp til boligkøb – bl.a. for den yngre generation, som har stadigt sværere ved at komme ind på boligmarkedet.
På den måde mødes trådene fint, når der nu konkluderes, at der rent faktisk er ekstra penge til rådighed. En ny pensionskommission kan dermed nedsættes allerede i efteråret.
Pensionsbranchen er ikke enig i, at der er nok pensionskroner. Og de er her to uger efter CBS-undersøgelsen kommet med deres egen analyse.
”Danskernes pensioner er langt fra overopsparing. For den gennemsnitlige dansker falder indkomsten med over en fjerdedel ved overgang fra arbejde til pension. Forestillingen om, at danskerne sparer for meget op, er dermed langt fra virkeligheden,” lyder det fra Forsikring & Pension, der har baseret den konklusion på tal fra Danmarks Statistik, hvor man når frem til en dækningsgrad på 71 pct.
”F&P regner selvfølgelig kun på pensionsindkomsten, det vil sige uden den frie formue. Det er hovedforskellen. Hvor man præcist lander i intervallet ml. 70-80 pct. afhænger af forskellige valg, såsom måler man ift. 3 eller 5 år før pensionering, tager man arbejdsindkomst under pensionering med eller ej, er det i 2019, 2020 eller 2023, man måler osv. Men overordnet er vi alle enige om dækningsgrader for pensionsindkomsten. Vores nye beregning er at se på den samlede formue,” lyder det fra Rangvid.
Carsten Vitoft
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
