Fra fredagens udgave af ØU ledelse:
Kære læser
I denne udgave af ØU Ledelse bringer vi en artikel, der handler om Aalunds nye årlige imageanalyse af de største danske virksomheder. Analysefirmaet har gennemført interviews med 219 erhvervsjournalister om deres syn på virksomheders presserelationer, deres topchefers kommunikation og deres generelle image.
Årets resultater er stærkt opsigtsvækkende. En stribe af Danmarks største og mest beundrede elitevirksomheder får dumpekarakterer eller tæt på. Virksomheder som Vestas, Novo Nordisk, Nykredit, ATP og Mærsk ligger nederst på ranglisten over knap 40 undersøgte store virksomheder.
Egentlig er vi ikke overraskede: Over de seneste 5-10 år er det blevet stadig vanskeligere at få en saglig dialog med disse virksomheder og især deres topchefer. Det er ikke på samme måde som i gamle dage, hvor man som journalist næsten kunne ringe direkte til Danske Banks daværende CEO’er, herunder Peter Straarup og Knud Sørensen.
Topcheferne var åbne for dialog med danskerne og det øvrige erhvervsliv igennem erhvervsmedierne. Det er de ikke mere. Fagredaktør Carsten Vitoft har forsøgt at få en forklaring fra virksomhederne på, hvorfor de lukker i.
Til baggrund er forklaringen, at de store globale virksomheder bliver overrendt af pressehenvendelser. Og de vil hellere give interview til Reuters, Bloomberg og CNBC.
I parentes kan det umiddelbart undre, at Nykredit og antageligt CEO Michael Rasmussen også ligger i bunden af ranglisten. Det er jo en ren dansk virksomhed med en tredjedel af danskerne som kunder. Men der er i den grad ingen direkte kommunikation. I bedste fald nogle summariske svar på fremsendte skriftlige spørgsmål. Ja, det er beskæmmende.
For globale Novo Nordisk, Vestas, Carlsberg og Mærsk er det anderledes. Umiddelbart er det til at forstå, at de som globale virksomheder også må dyrke andre end den hjemlige andedam. Men det er tvivlsomt, om det er særligt klogt at lukke helt i over for danskerne og dermed det øvrige erhvervsliv, politikere, fagforeninger og NGO’er.
Det er selvfølgelig superarrogant. Men det er også uklogt, fordi de ”lever” godt med hovedsæder i Danmark med danskernes, politikernes og myndighedernes velvilje.
Man har de seneste år snakket om virksomhedernes ”license to operate”. Det handler om, at virksomhederne også skylder samfundet noget for at være her og trække massivt på den danske infrastruktur, velviljen og den stabilitet, som samfundsvelfærden giver.
Ja, de store virksomheder bidrager også vildt meget til velfærdssamfundet. I dag vægter flere af mastodonterne så tungt i samfundet, at Danmarks Statistik fremhæver Novo Nordisks betydning for hele samfundets BNP-vækst, og pumper og vindmøller løfter også rigtig meget.
Men de store virksomheder skal også tiltrække og fastholde dansk arbejdskraft, de skal bygge nye fabrikker og sikre tilladelser fra myndighederne. De har en forpligtelse til at fortælle om, hvad de går og laver og om deres planer. Og danske erhvervsjournalister skal have lov til at udfordre ledelser med kritiske spørgsmål.
Men det får de ikke lov til.
Vores opfattelse er, at topcheferne meget ofte skærmes af for journalister og kritiske spørgsmål af spindoktorer og kommunikationsrådgivere, som grundlæggende har misforstået deres opgave. De tror, at deres fornemste opgave er, at de kritiske spørgsmål fra journalister aldrig må nå topchefen, og i hvert fald, at der ikke kommer saglige og meningsfulde svar på rimelig kritik.
Kommunikationsfolkene forsvarer med næb og kløer deres velbetalte jobs. Men de gør det helt forkert, og derfor skader de mere end de gavner.
God læselyst
Morten W. Langer
Chefredaktør
