Københavns Lufthavne beskylder for ekspropriation

Da regeringen spillede ud med forslag til ny luftfartsstrategi, var Københavns Lufthavne forbeholden. I høringssvaret er det blevet løftet op til ekspropriation med mulig erstatningssag. Historisk plan til 20 mia. er under pres.

Danmarks største og voksende lufthavn med en bundsolid økonomi er klar til den helt store kamp mod regeringen med afsæt i udspillet til en ny luftfartsstrategi, der blev præsenteret i juli af erhvervsminister Brian Mikkelsen og transportminister Ole Birk Olesen. I lufthavnens høringssvar til udspillet bliver de store linjer trukket op. Bliver forslaget til virkelighed, kan det have: ”langsigtede negative konsekvenser for CPH og udvidelsen af Københavns Lufthavn.” Høringssvaret er underskrevet af adm. direktør Thomas Woldbye, der refererer til bestyrelsesformand Lars Nørby Johansen.

Lufthavnen beskylder endda staten, der også er storaktionær i lufthavnen, for at være på vej til at stjæle af selskabets værdier – i form af ekspropriation. I sidste ende kan det udløse en erstatningssag mod staten.

I høringssvaret står: ”det er af nedenstående grunde CPH’s opfattelse, at Udkastet i dets nuværende form ikke kan anses for erstatningsfri regulering, men derimod må anses for et indgreb af ekspropriationslignende karakter. Dette gælder særligt den tvungne krydssubsidiering”.

Den mulige ekspropriation relaterer sig til det forhold, at en del af overskuddet fra det såkaldte ”kommercielle” i lufthavnen (shopping og restauranter) bliver sendt videre til den del af lufthavnen, flyselskaberne benytter, så udgifterne for flyselskaberne derved sænkes.

Regeringen ønsker en større andel af overskuddet overført fra den kommercielle forretning til forretningen med flyselskaberne, så omkostningerne i den del sænkes. Den såkaldte krydssubsidiering bliver opgjort i procent af det kommercielle merafkast, som bliver opgjort i to led: For det første et rimeligt afkast, som er defineret ved et: ”(…) afkast som investorerne kan forvente ved en lignende investering med samme risiko som i Københavns Lufthavn.” Merafkastet er den resterende del af det samlede afkast, som er ud over det rimelige afkast – altså gevinsten ved at sidde på et monopol.

I forslaget står: ”Regeringen vil foretage en justering af reguleringsmodellen for Københavns Lufthavn. Det skal sikre en mere ligeværdig og transparent forhandling mellem Københavns Lufthavn og luftfartsselskaberne.”

Med lufthavnens ord betyder det, at det kommercielle overskud vil blive beskåret. Regeringens bud på en ny strategi skal også: ”støtte Københavns Lufthavns vision om en udbygning til minimum 40 millioner passagerer om året. Regeringen vil i den forbindelse sikre en så effektiv myndighedsproces som muligt.”

Lufthavnen ser det anderledes. Strategien kan betyde, at man vil: ”være mere forsigtig og tilbageholdende i sine investeringer, end hvad der senere kan vise sig at have været hensigtsmæssigt.”

STØRSTE PRIVATFINANSIEREDE ANLÆGSINVESTERING

Det er ikke småbeløb, som er på spil. I december 2016 var lufthavnen klar til en af: ”de største privatfinansierede anlægsinvesteringer i danmarkshistorien.” En: ”historisk udvidelse af lufthavnen. 20 mia. kr. skal sikre plads til 40 mio. passagerer.”

Lufthavnen skriver i høringssvaret, at: ”forslaget om tvungen krydssubsidiering synes at være baseret på en antagelse om, at det vil være helt uden konsekvenser tvangsmæssigt at tage en betydelig del af CPH’s (kommercielle) overskud. Strategien og høringsmaterialet tager på ingen måde hensyn til det faktum, at en tvungen krydssubsidiering i den foreslåede størrelsesorden i samspil med flere af de øvrige foreslåede ændringer nævnt nedenfor vil have store og langsigtede negative konsekvenser for CPH og udvidelsen af Københavns Lufthavn.”

Ved siden af forslaget om ny krydssubsidiering er der ligeledes et forslag til ændrede takster i en ny model, når flyselskaber og passager benytter lufthavnen. Lavere takster er på vej, mener lufthavnen: ”Regeringen synes opsat på at nedsætte Københavns Lufthavns overordnede takstniveau, så det kommer på niveau med de statsejede hovedlufthavne i Stockholm og Oslo.”

Omvendt vil regeringen med sine briller nedsætte taksterne og derved sikre, at lufthavnen er mere konkurrencedygtig og få mere trafik.

Økonomisk Ugebrev har stillet lufthavnen uddybende spørgsmål til de økonomiske scenarier med tilhørende tal, lufthavnen ser for sig. Der henvises til høringssvaret.