En gennemgang af stemmeopgørelserne fra en stribe danske børsnoterede selskaber viser, at de store investorer bliver stadigt mere aktive og kritiske på selskabernes generalforsamlinger. Andelen af nej-stemmer til ledelsens forslag kommer i flere tilfælde op på 10-20 pct., hvilket ses som massiv kritik. Vi gennemgår i det følgende en stribe eksempler, hvor en stor andel af selskabernes aktionærer har udtrykt utilfredshed med opstillede bestyrelseskandidater. På forårets generalforsamling var der stormende kritik af bestyrelsesformand Anders Runevad, hvor andelen af kritiske stemmer var oppe på knap 30 pct., svarende til en tredobling det seneste år.
Ingen er i tvivl om, at Vestas’ bestyrelsesformand Anders Runevad opholder sig på øretævernes holdeplads. Vestas har været gennem nogle svære år, og de seneste kvartalsregnskaber har ikke for alvor budt på den længeventede turn-around i lønsomheden. I de tre år, Anders Runevad har siddet i Vestas’ bestyrelse, heraf to år som formand, er de kritiske røster taget til.
I første år som menigt medlem af bestyrelsen stemte otte pct. af stemmerne mod hans genvalg. På generalforsamlingen i forår 2023 var andelen øget til 9,5 pct., og dette forår eksploderede den indirekte kritik af hans rolle som formand til hele 28 pct.
9,0 mio. stemmer sagde ja til hans genvalg, og 3,48 mio. stemmer sagde reelt nej ved at undlade at stemme. På generalforsamlingerne er direkte nej-stemmer til valg af et bestyrelsesmedlem af en eller anden grund aldrig en mulighed på stemmesedlen.
Analytikere vurderer over for Økonomisk Ugebrev, at der særligt er tre forklaringer på den store andel af nej-stemmer til hans genvalg fra aktionærerne.
For det første har Vestas været gennem nogle svære år, hvor den danske vindmølleproducent ikke har kunnet udnytte de potentielle stordriftsfordele, og hvor der har været skuffelser på omkostningssiden og fortsatte store garantihensættelser. Udviklingen har blandt andet betydet, at Vestas-aktien i 2024 har tabt stort terræn til Siemens Energy og tyske Nordex.
For det andet ser de store proxyrådgivere det som problematisk i forhold til god selskabsledelse, at en tidligere CEO skifter til en bestyrelsespost – og især en formandspost. Problemet kan være, at personen ikke ønsker at træffe de nødvendige beslutninger i bestyrelsen, fordi det kan være et opgør med egne tidligere beslutninger som CEO. Eller en indirekte erkendelse af egne tidligere fejl. En kompetent erhvervsperson med dybt kendskab til virksomheden kan selvfølgelig også være en fordel.
For det tredje tyder meget på, at Anders Runevad er det, der kaldes overboardet. Altså at han har så mange ledelsesposter, at der er tvivl om, hvorvidt han har tid nok til at passe den krævende bestyrelsesformandspost i Vestas. Der er ingen tvivl om, at Anders Runevand er en meget travl mand. Han er bestyrelsesformand for Peab AB, herunder formand for nogle bestyrelseskomiteer. Han er også bestyrelsesmedlem i Schneider Electric SE.
Af tillidsposter i ikke-børsnoterede selskaber kan nævnes en formandspost i The National Golf & Resort AB. Og så er han også bestyrelsesmedlem i CIP – Copenhagen Infrastructure Partners GP Interests Holding K/S og Copenhagen Infrastructure Partners Holding P/S, som også kan være kunde hos Vestas ved projektudvikling af CIP’s store anlægsprojekter. Hvordan disse kasketter kan forenes er ikke let at gennemskue.
Vestas’ lønsomhed
På Vestas’ generalforsamling den 9. april 2024 holdt en af de store aktionærer, ATP’s vicedirektør Claus Wiinblad, et indlæg, hvor han ikke påtalte valg af formand, men til gengæld andre forhold omkring udviklingen i vindmølleproducentens lønsomhed:
”Hvis vi ser på resultatet ud fra en absolut betragtning, så er der imidlertid tale om en fortsat lav og ikke tilfredsstillende indtjening. Men ud fra en relativ betragtning i forhold til industrien, så er der faktisk tale om en stærk performance. Ikke alene så er selve resultatet bedre end konkurrenterne, men det er også lykkedes yderligere at styrke Vestas position som den førende vindmølleproducent.”
Videre sagde han, at i løbet af de sidste par år er Vestas gået forrest for at skabe en mere finansielt bæredygtig industri. ”Det virker til, at industrien som helhed er fulgt med. Priserne er blevet hævet og strategien med hele tiden at lancere nye vindmølletyper er blevet mere afdæmpet. Desuden er der kommet en mere rolig udvikling i omkostningerne, og forsyningskæderne er blevet mere velfungerende. I takt med, at de ældre projekter, som har lavere priser, bliver gjort færdige, så burde der således alt i alt være basis for en væsentligt højere profitabilitet, hvilket også er afspejlet i Vestas målsætning om en EBIT-margin på mere end 10 pct.”
De kommende kvartalsregnskaber bliver helt afgørende for, om Anders Runevad måske tages til nåde eller måske helt dumpes næste år. Første halvår har for Vestas været en skuffelse med et EBIT-driftsresultat på minus 253 mio. kr. ud af en omsætning på seks mia. kr., svarede til en negativ overskudsgrad på godt fire pct.
Analytikerne forventer stadig, at Q3 og Q4 bliver supergode med et EBIT-plus på 365 mio. kr. i tredje kvartal, som jo netop er afsluttet, og et driftsoverskud på hele 630 mio. kr. i det traditionelt store årsafslutningskvartal.
Samlet set ventes Vestas derfor at lande året med en overskudsgrad på 4,5 pct., hvilket vil være godkendt. Men meget kan gå galt på vejen derhen, da der virkelig skal leveres i årets sidste to kvartaler.
Også i flere andre af de store danske eliteselskaber, udtrykker de professionelle investorer kritik af bestyrelserne og deres sammensætning. På Novo Nordisks generalforsamling var der kritik af genvalg af flere bestyrelsesmedlemmer. Hele 18 pct. af stemmerne var mod genvalg af bestyrelsesformand Helge Lund, og 27 pct. var mod genvalg af næstformand Henrik Poulsen, som også sidder i bestyrelsen for Novo Holdings.
Der var overraskende stor modstand mod genvalg af især to medlemmer: Martin Mackay fik hele 34 nej stemmer, mens 23 pct. af de tilstedeværende stemmer var imod genvalg af Kasim Kutay. Tallene er også overraskende, fordi Novo Holdings sidder på 77 pct. af stemmerne i Novo Nordisk.
Kasim Kutay er blandt andet medlem af bestyrelsens governancekomité, der skal have fokus på, at selskabet lever op til anbefalingerne om god selskabsledelse. Men han kikser selv på et centralt målepunkt, da han også er CEO hos storaktionæren Novo Holdings. Han er dermed ikke et uafhængigt bestyrelsesmedlem. Det er ikke noget, de store proxy advisors ser med milde øje på, da det kan give anledning til en del kasketforvirring. Det oplyses da også på Novo Nordisks hjemmeside, at han ikke betragtes som uafhængig.
Hos Danske Bank er der for alvor ved at komme ro på, efter der nu er ryddet endeligt op efter de bestyrelsesmedlemmer, som var med under hvidvaskskandalen. Ifølge stemmeopgørelsen fra den seneste generalforsamling var der kun få nej-stemmer til valg af bestyrelsesmedlemmer.
Bestyrelsesformand Martin Blessing fik den laveste ja-stemmeandel på knap 94 pct., og det kan sandsynligvis henføres til to mindre negative forhold: Han har tidligere været nævnt som mulig inddraget i efterforskning af udbyttesagen i Commerzbank, hvor han tidligere har været adm. direktør. Og så har Danske Bank også svært ved at indhente efterslæbet til de mest lønsomme danske banker, trods langt bedre muligheder for at hente stordriftsfordele.
Også Lars Erik Brenøe fik omkring 94 pct. ja-stemmer, og hans popularitet hos investorerne kan hænge sammen med, at han ikke betragtes som uafhængig på grund af tilknytningen til storaktionæren A.P. Møller Holding. Til gengæld scorer den tidligere CEO i PFA Pension Allan Polack blandt de højeste ja-stemmeandele.
Morten W. Langer
