Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Uro om DSV’s Schenker-opkøb varsler problemer med integration

Morten Sørensen

mandag 07. oktober 2024 kl. 11:55

Jens H Lund DSV

En tysk fagforenings modstand mod salget af DB Schenker til DSV er blot et tegn på, hvordan globaliseringen gradvist er kommet under mere pres. Blandt andet som følge af fagforeningers og politikeres frygt for den protektionisme og politiske populisme, som skyller ind over den vestlige verden. Den tyske selvforståelse og identitet udfordres i disse år, og det kan gøre det ekstra vanskeligt for DSV at sikre en effektiv integration af DB Schenker i koncernen, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen i denne kommentar.

Den tyske selvforståelse er kraftigt udfordret. Netop det synes at være en medvirkende årsag til, at adskillige af de medarbejder-/fagforeningsudpegede medlemmer af Deutsche Bahns bestyrelse stemte imod salget af DB Schenker til DSV. Et salg, der ellers skulle muliggøre de nye investeringer i tysk infrastruktur, som også fagforeningerne argumenterer for.

Den store virksomhedshandel er alligevel gået igennem, men den pågældende fagforenings modstand kan måske ses som et tidligt varsel til DSV om, at de ansatte i Schenker ikke er klar til at acceptere hvad som helst, der går i retning af effektiviseringer.

Modstanden kan bestemt også ses som udtryk for et dilemma. Den betegner en slags symbolpolitik, der bredere – over for de tyske vælgere og arbejdstagere – skal understrege, at mens en SPD- (socialdemokratisk) ledet regering nok pragmatisk accepterer et indbringende salg.

Men den anden del af den socialdemokratiske bevægelse, fagforeningerne, er klar til at forsvare traditionelle solide arbejdspladser, der udgør en så afgørende del af den tyske identitet og selvforståelse.

Den tyske identitet og selvforståelse udfordres i takt med, at store tyske koncerner som Volkswagen nu opsiger arbejdspladsgarantien fra 1994 og – chokerende for den tyske offentlighed – taler om nedlæggelse af fabrikker i Tyskland.

VW er ligesom de andre store tyske bilproducenter i år hårdt ramt af vigende salg. Også en lang række andre store tyske virksomheder som BASF har i år varslet betydelige besparelsesrunder. Markederne i Europa (især Tyskland) og Kina svigter.

SPD betragter denne udfordrede identitet som en medvirkende årsag til, at socialdemokraterne nu er hårdt pressede af populistiske partier som AfD og det nye BSW, sådan som de seneste valg i østtyske delstater har vist.

Forbundskansler Olaf Scholz fra SPD ser derfor ud til at ville gøre opretholdelsen af de traditionelle tyske (industri-) arbejdspladser – også ved hjælp af mere eller mindre direkte tilskud til bilindustrien – til en central del af den socialdemokratiske appel til vælgerne ved forbundsdagsvalget, der kommer i september 2025.

Kampen mod populismen kan i sig selv få et populistisk præg ved at blive til en kamp mod forandring. Kontroversen i Deutsche Bahns bestyrelse kan ses i denne sammenhæng. Derudover ses også et tilbagevendende tema i den tyske debat: At det er påfaldende, men måske endnu ikke foruroligende, at så mange store, kendte tyske virksomheder bliver solgt til udenlandske købere. Schenker går til DSV. Og oliekoncernen Adnoc fra Abu Dhabi er for eksempel ved at overtage den store kemikoncern Covestro, mens den italienske storbank Unicredit her i efteråret ganske aggressivt – og til den tyske regerings irritation – er ved at købe sig ind i den store tyske Commerzbank.

Underliggende anes et traditionelt populistisk motiv: Udenlandsk storkapital truer trygheden og de traditionelle sammenhænge i samfundet.

Den protektionistiske strømning anes i disse måneder ikke kun i Tyskland. I USA er det de store udenlandske rederi- og terminalgrupper, der af både Donald Trump og Kamala Harris udpeges som de hovedansvarlige for den strejke i 36 havne, der i denne uge truede med at lamme en god del USA’s udenrigshandel.

Fredag morgen så strejken ud til at blive afværget, idet havnearbejderne fik en imponerende lønstigning på 62 pct. over seks år – måske blandt andet som følge af det politiske pres.

Carlsbergs topchef Jacob Aarup-Andersen har i slutningen af september varslet, at Carlsberg skal være mere pro-aktiv i sit arbejde med geopolitik. Det er en erkendelse, der efter det Putin-russiske angreb på Ukraine har bredt sig til mange store virksomheder.

Vinderne bliver de virksomheder, der kan reagere dynamisk på de mange små og store tegn på den udfordring, som globaliseringen står over for.

Morten A. Sørensen

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Udløber snart
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank