Tema om advokatbranchen 2024 – Milliardopgør om statens advokatopgaver ind i slutspurt

Efter planen er en ekspertgruppe ved at lægge sidste hånd på en analyse af statens køb af advokatydelser, og om de kan konkurrenceudsættes og give staten besparelser. Om en måned skal fremlægges anbefalinger til eventuelle ændringer af den nuværende ordning. Økonomisk Ugebrev gennemgår her parternes positioner, bl.a. baseret på aktuelle rapporter, notater og indlæg. Det hele lugter af, at der kommer en liberalisering med udbud af meget store afgrænsede rådgivningsopgaver og genbesøg af konkurrencen i insolvenssager. Men det synes tvivlsomt, om statens nuværende ”advokat”, advokatfirmaet Poul Schmith, kommer til at miste særlig meget omsætning, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne analyse

I juni i år blev nedsat en ekspertgruppe til at undersøge statens indkøb af advokatydelser, baseret på et punkt i regeringsgrundlaget, hvori det hedder: ”Regeringen ønsker øget konkurrence om den juridiske rådgivning af staten. Regeringen vil se på mulighederne for – og potentialerne ved – hel eller delvis konkurrenceudsættelse af Kammeradvokatordningen, der skal frigive et provenu for staten.”

Der skal udarbejdes en analyse, der ifølge kommissoriet skal afdække: ”Modeller for konkurrenceudsættelse af hele eller dele af kammeradvokatordningen (kan fx være geografisk eller emnemæssigt opdelt), herunder bl.a. i forhold til juridisk rådgivning og førelse af retssager. Konsekvenser ved konkurrenceudsættelse af hele eller dele af kammeradvokatordningen inkl. mulighederne for herved at øge konkurrencen i advokatbranchen, samt mulige konsekvenser for forsyningssikkerhed, interessekonflikter, kvalitet, ensartethed og øvrige relevante hensyn.”

Politisk power på et opgør

Kammeradvokatens næsten-monopol har i årtier været et offentligt debatemne, og en ændring af den såkaldte kammeradvokat-ordning er gang på gang blevet skudt ned af politikerne, og det kan meget vel ske igen.

Men denne gang er der lagt op til et mere hårdhændet opgør, hvor parterne mere tydeligt end tidligere kridter banen op. Allerede i marts 2024 blev fronterne trukket op, da Danske Advokater havde udmeldt, at brancheforeningen ville sætte mere politisk power på et opgør med ordningen. Og det fik advokatfirmaet Poul Schmith vil at melde sig ud af brancheforeningen.

Siden er selve ekspertgruppen nedsat med en økonomiprofessor fra Århus Universitet som formand, fem medlemmer fra erhvervslivet, en person fra skattestyrelsen og to jurister, heraf tidligere advokat Niels Heering, som nu er juridisk chef i Danske Bank, og en tidligere retspræsident fra Sø- og Handelsretten samt en tidligere justitsminister.

Umiddelbart virker sammensætningen besynderlig, da ekspertgruppen skal komme med anbefalinger til, hvordan staten får en bedre ordning både mht. kvalitet, økonomi, uafhængighed og forsyningssikkerhed.

Erhvervslivet, som groft sagt sidder på et flertal i ekspertudvalget, vil muligvis ikke overraskende lægge mest vægt på, hvordan erhvervslivet kan få bedre rammevilkår hos advokaterne, f.eks. gennem øget transparens om timelønninger og udbudsvilkår.

Over de seneste år er der kommet flere indspark omkring konkurrencen om statens advokatydelser. Konkurrencestyrelsen udgav en større analyse af konkurrencen i advokatbranchen, hvor den også fokuserede på kammeradvokatordningen.

Styrelsen skriver i analysen side 212, at ”den gældende Kammeradvokataftale er indgået på et tidspunkt, hvor der hverken efter EU-retslige eller nationale regler, var nogen pligt til at konkurrenceudsætte aftalen. Hverken den nuværende Kammeradvokataftale eller tidligere aftaler mellem staten og Kammeradvokaten har således været udbudt i konkurrence, og aftalen er uden udløb.”

Et helt nyt regime

Videre hedder det, at ”det betyder, at statens køb af advokatbistand via Kammeradvokataftalen afskærmer en af branchens største aktører fra konkurrence på opgaver for en halv mia. kr. årligt, herunder som udgangspunkt også fremadrettet. Flere af de ydelser, som er omfattet af Kammeradvokataftalen, ville formentlig være udbudspligtige i dag efter udbudslovens regler i afsnit III om light-regimet, hvis de ikke var omfattet af Kammeradvokataftalen. Sker der ændringer i den nuværende aftale, skal disse ændringer imidlertid vurderes efter udbudsloven. Det følger af udbudslovens regler, at hvis der foretages grundlæggende ændringer i en aftale, skal ordregiveren gennemføre en ny udbudsprocedure. Dette kan bl.a. få betydning, når staten og Kammeradvokaten genforhandler aftalen i fremtiden.”

Med andre ord vil en kommende ændring af kammeradvokataftalen i sig selv kunne udløse et helt nyt regime med mere konkurrence, i hvert fald formelt.

Umiddelbart synes der at være to store problemfelter, som kan blive afgørende for, hvor det hele lander: Den ene problemstilling handler om de aftalte timelønninger i kammeradvokataftalen, som pr 1. januar 2024 fremgår af tabellen.

Partnere hos Kammeradvokaten får en timepris på 2.790 kr. mens partnerne i de store advokathuse nærmere får 4.000-5.000 kr. i timen. Ifølge undersøgelser tjener partnere i de store huse 8-10 mio. kr. årligt.

Statens betaling for en partner hos Kammeradvokaten er altså markant lavere end i de store advokatfirmaer. Men direktør Paul Mollerup påpeger i et indlæg i Finans, at det skal man ikke tillægge stor betydning. Fordi den samlede pris for en rådgivningsopgave også afhænger af antallet af anvendte timer på den konkrete opgave. Og der er ikke begrænsninger på timeforbruget i Kammeradvokataftalen.

Et andet kernepunkt er håndtering af interessekonflikter, hvor Kammeradvokaten er underlagt særlige krav. Konkurrencestyrelsen skriver, at ”Advokatfirmaet Poul Schmith (Kammeradvokaten) er underlagt udvidede krav i forhold til at undgå interessekonflikter pga. forsyningsforpligtelsen i Kammeradvokataftalen. Det er imidlertid vurderingen, at disse hensyn også kan iagttages, selv om en væsentlig større del af indkøbet blev konkurrenceudsat.”

Rådgivning af lav kvalitet

Kammeradvokaten har fået tænketanken Kraka Economics til at udarbejde en analyse af kammeradvokatordningen, hvori det hedder, at ”det begrænsede og højst usikre økonomiske potentiale ved konkurrenceudsættelse, skal balanceres op imod de betydelige risici, der vil være forbundet med en gennemgribende omorganisering af området.”

Videre hedder det, at ”det gælder ikke mindst risikoen for faldende kvalitet i opgaveløsningen, hvor faldhøjden er betydelig, hvis staten modtager rådgivning af lav kvalitet. Den lavere kvalitet kan fx risikere at manifestere sig i lavere provenu på skatteområdet eller øgede omkostninger ved større projekter. Dertil er der væsentlige hensyn til risikoen for interessekonflikter og hensynet til borgere og virksomheders retssikkerhed.”

I et 31-siders notat om kammeradvokatordningen skriver advokatfirmaet, at det er underlagt skærpede krav omkring interessekonflikter, som de store private firmaer næppe vil kunne navigere under:

”Poul Schmith/Kammeradvokaten kan ikke rådgive private kunder på områder, hvor der nærliggende kan opstå en interessekonflikt med staten. Den praktiske konsekvens heraf er ganske vidtgående, fordi næsten alle større erhvervskunder har – eller må forventes at få, udeståender – med staten i dens forskellige afskygninger.”

Særligt synes der at være fokus på, at det er muligt at definere en række faglige søjler, hvor andre advokatfirmaer ikke hæmmes af risici for interessekonflikter, eksempelvis insolvenssager, hvor Kammeradvokaten, trods en slags liberalisering via et advokatpanel i Gældstyrelsen, får de fleste store konkurssager.

Flere får del i opgaverne

Den snart afgående direktør for Danske Advokater, Paul Mollerup, skriver i en kronik i Jyllands-Posten, at ”særligt insolvensområdet er en vigtig komponent i væksten hos Poul Schmith. Gældsstyrelsen oprettede for fem år siden et advokatpanel, som mange hundrede advokater blev en del af. Men Gældsstyrelsen besluttede samtidig, at alle ”komplekse sager” (altså de interessante og tunge sager) alene skulle tildeles Poul Schmith – selv om sagerne ikke er omfattet af Kammeradvokataftalen.”

Ifølge Paul Mollerup lægger Danske Advokater særligt vægt på, at ekspertgruppen kommer med forslag, hvor staten løser flere af sine juridiske opgaver selv, staten etablerer advokatpaneler, som de statslige myndigheder kan gøre brug af, på en lang række forskellige områder, staten sender alle større advokatopgaver i separate udbud, og staten reviderer sin håndtering af konkursboer via Gældsstyrelsen, så mange flere advokatvirksomheder på tværs af geografi og størrelse får del i alle opgaverne.

I advokatbranchen er der i dag stor usikkerhed om, hvor sagen lander. Men der synes at være almindelig enighed om, at særligt insolvenssager i fremtiden vil blive delt mere ligeligt mellem de store advokathuse.

Morten W. Langer