Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Bødskov: Nykredit tilsagn åbner “væsentligt” for konkurrencen på realkreditmarkedet, fordi det bliver lettere at overtage lokalbanker !

Morten W. Langer

mandag 28. oktober 2024 kl. 15:49

Morten Bødskov

svar på udvalgsspørgsmål fra erhvervsminister Morten Bødskov:

Besvarelse af spørgsmål 3 alm. del stillet af udvalget den 4. oktober
2024 efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Spørgsmål:
Det fremgår af en pressemeddelelse den 25. september på Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens hjemmeside, at Nykredit/Totalkredits tilsagn afskærer
de tre direkte konkurrenter til Totalkredit/Nykredit fra konkurrence på paralleldistribution af realkreditlån: ”Pengeinstitutterne i Totalkreditsamarbejdet kan dog fortsat ikke indgå aftaler om parallel formidling med Totalkredits aktuelle konkurrenter, dvs. Realkredit Danmark, Nordea Kredit og
Jyske Realkredit, som alle er koncernforbundet med et pengeinstitut”. Kan
ministeren oplyse, hvilke saglige hensyn der ligger til grund for dette? Og
kan ministeren dele eksempler på tidligere tilsagnsafgørelser foretaget af
Konkurrencerådet, hvor afgørelsen eksplicit afskærer centrale aktører på et
marked fra at konkurrere med hinanden?

(erhvervsministerens ) svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der har oplyst følgende:

”Konkurrencerådet har vurderet, at tilsagnet fra Nykredit kan accepteres, fordi det umiddelbart løser væsentligt op for konkurrencen og kan genbesøges efter 5 år, jf. bl.a. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens pressemeddelelse om afgørelsen.
Nykredits tilsagn vedrører Konkurrencerådets konkurrencemæssige betænkeligheder i relation til især formidling af realkreditlån til private i Totalkreditsamarbejdet. Nykredits tilsagn af 23. september 2024 åbner for konkurrence på en række områder:
• Pengeinstitutterne i Totalkreditsamarbejdet kan skifte leverandør af realkreditlån til private uden at miste provision på allerede formidlede Totalkreditlån.
• Hvis et pengeinstitut i Totalkreditsamarbejdet opkøbes af en aktør uden for samarbejdet, vil pengeinstituttet heller ikke miste provision på allerede formidlede lån.
• Der skabes sikkerhed for, at pengeinstitutterne i Totalkreditsamarbejdet kan indgå aftaler om fælles fundede prioritetslån med Nykredits/Totalkredits konkurrenter, uden at det får afledte konsekvenser for deres samarbejde med Nykredit.
• Der åbnes for, at pengeinstitutterne i Totalkreditsamarbejdet kan formidle realkreditlån fra flere leverandører på en gang (parallel formidling). Realkreditselskaber, som ikke er i koncern med et pengeinstitut, får således adgang til pengeinstitutternes distributionsnet, og de får dermed bedre mulighed for at etablere sig på markedet og vinde markedsandele.

Tilsagnet forpligter dog ikke Nykredit til at forsyne pengeinstitutterne i Totalkreditsamarbejdet med realkreditlån, hvis pengeinstitutterne indgår parallelle formidlingsaftaler med Totalkredits aktuelle, koncernforbundne
konkurrenter.

Konkurrencerådet har ved accepten af Nykredits tilsagn bl.a. inddraget følgende forhold i afgørelsen:
”1204. Styrelsen bemærker i relation til, at eksklusiviteten i Totalkreditsamarbejdet ikke fuldt ud ophæves, at de etablerede større realkreditinstitutter – det vil sige Totalkredits aktuelle konkurrenter for så vidt angår realkreditlån til private kunder i Danmark – via udtrædelsesmodellen vil kunne konkurrere om hele pengeinstituttets realkreditportefølje, både ved at indgå formidlingsaftaler med pengeinstitutter samt ved opkøb af et/flere pengeinstitut(er), ligesom de har mulighed for
at konkurrere om fælles fundede prioritetslån, jf. nedenfor.

1205. Der kan i den forbindelse henvises til sagen vedrørende Dagrofa , hvor Konkurrencerådet fandt, at konkurrencen på det pågældende marked ikke udspillede sig på dele af leverancen fra grossisten, men på hele leverancen fra grossisten, jf.
punkt 573-574. Det var derfor Konkurrencerådets umiddelbare vurdering i sagen, at den eksklusive købsforpligtelse fra grossistens side ikke i sig selv ville være egnet til at afskærme konkurrencen. Forpligtelsen var kun egnet til at begrænse
konkurrencen, hvis den havde en tidsmæssig varighed, som ville indebære en indlåsning af købmændene.

1206. Det er i forlængelse heraf styrelsens umiddelbare vurdering, at det aktuelt i en mindre grad er sandsynligt, at manglende

1 5 Jf. Konkurrencerådets afgørelse af 23. oktober 2013, Aftaler om omstrukturering af kædesamarbejde i Dagrofa ApS, pkt.457-461.
adgang til parallel formidling for de eksisterende realkreditinstitutter vil hæmme konkurrencen mærkbart, når disse realkreditinstitutter samtidig har mulighed for at overtage og
konkurrere om hele pengeinstituttets/pengeinstitutternes realkreditportefølje gennem udtrædelsesmodellen (der som
nævnt også gælder ved konsolideringer i sektoren) og samtidig får utvetydig adgang til at indgå aftaler med pengeinstitutter om fælles funding af prioritetslån. Der lægges i den forbindelse blandt andet vægt på, at de eksisterende konkurrenter har konkurrencemæssig styrke til at kunne overtage pengeinstitutternes fulde formidling af realkreditlån til private.
[…]
1208. Styrelsen har i forhold til problemstillingen vedrørende pengeinstitutternes adgang til parallel formidling især fokuseret
på muligheden for entry for nye realkreditinstitutter/ekspansion for små allerede eksisterende realkreditinstitutter (aktuelt DLR Kredit) på markedet for realkreditlån til private. Parallelitetsmodellen kan derfor ses som et første skridt i retning af, at det bliver muligt for nye/eksisterende mindre realkreditinstitutter at konkurrere om hele pengeinstituttets porteføjle via udtrædelsesmodellen.
1209. Styrelsen bemærker desuden, at tilsagnet omfatter en mulighed for, at styrelsen kan genvurdere tilsagnet, og ophæve tilsagnet efter fem år, jf. afsnit 4.4.4 nedenfor, hvis tilsagnet i
realiteten findes ikke at fungere efter hensigten.
[…]
1212. Efter en samlet vurdering finder styrelsen, at parallelitetsmodellen i kombination med de øvrige elementer i tilsagnet kan
accepteres som grundlag for en tilsagnsafgørelse.
[…]
1218. Nykredits samlede tilsagn af 23. september 2024 giver sammenfattende eksisterende konkurrenter væsentligt bedre mulighed for at konkurrere med Nykredit/Totalkredit via udtrædelsesmodellen, herunder i kraft af, at denne model også gælder ved konsolideringer med pengeinstitutter i Totalkreditsamarbejdet, samt via fælles funding af prioritetslån. Parallelitetsmodellen giver derudover bedre muligheder for, at
nye/mindre realkreditinstitutter kan komme ind på markedet.
I den forstand imødekommer tilsagnet Konkurrencerådets
4/4
konkurrencemæssige betænkeligheder i sagen. Konkurrencerådet vurderer også, at Nykredits tilsagn opfylder lovens formål om at fremme en effektiv samfundsmæssig ressourceanvendelse gennem virksom konkurrence.
1219. Efter en samlet helhedsvurdering, herunder at tilsagnet kan
revurderes efter fem år, finder Konkurrencerådet ikke på nuværende tidspunkt grundlag for at gribe yderligere ind over
for vilkårene om ”Ophør af samarbejdet fra Pengeinstituttets
side” i Hovedsamarbejdsaftalens punkt 8.3.1 og punkt 8.3.2 i
medfør af konkurrencelovens § 11, stk. 1, jf. stk. 3, nr. 1, og
TEUF artikel 102, litra a.” (Afgørelsens punkt 1204-1219)
Den i punkt 1205 nævnte afgørelse vedrørende Dagrofas aftaler om omstrukturering af kædesamarbejde er et eksempel på, at et tilsagn fra en virksomhed ikke omfattede, at det blev muligt for kunderne at indgå flere parallelle aftaler. Konkurrencen skulle i stedet udspille sig om hele leverancen fra en fuldsortimentsgrossist.”
Med venlig hilsen
Morten Bødskov

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Direktør for Forsvarsministeriets Personalestyrelse
Region Hovedstaden
Udløber snart
ØKONOMICHEF TIL GLOSTRUP BOLIGSELSKAB
Region Hovedstaden
Erhvervsministeriet søger kontorchef til analyse på det erhvervsøkonomiske område
Region Hovedstaden
Økonomiassistent til Aabenraa Havn
Region Syd
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Leder af Løn og Vilkår
Region Hovedstaden
Udløber snart
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Erhvervskonsulent til Erhverv og Iværksætteri i Svendborg Kommune
Region Syd
Udløber snart
International Sales Manager til Salg & Marketing
Region Syddanmark.
Udløber snart
Medarbejder til vurdering af investeringsejendomme
Region Syd
Business Analyst
Region Sjælland
Økonomikonsulent til fagforbund
Region Hovedstaden
Forsker eller seniorforsker til økonomiske analyser af arbejdsmarked, sundhed og arbejdsmiljø
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank