Gubra har siden børsnoteringen sidste år været noget af en børssucces godt hjulpet af det hypede fedmemarked. Gubra er stadig i den tidlige fase, hvor aktiekursen mere baserer sig på forventninger end fakta. I november kom der positive fase 1a data på GUBamy, som er det længst fremskredne i projektudviklingsporteføljen, skriver Økonomisk Ugebrevs biotekanalytiker Lars Hatholt, der i denne grundige initiale analyse af Gubra også giver en statusopdatering af tendenser på det globale fedmemarked.
De kommende fase 1b data i 1. halvår 2025 er en vigtig kurstrigger, og det samme gælder fase 1 data på fedme triple agonisten udlicenseret til Boehringer Ingelheim. Begrænset evidens på de to valuedrivere gør investeringscasen spekulativ.
I biotek handler det tit om at være på det rette sted på rette tidspunkt. Det er tilfældet med Gubra efter succeshistorierne Zealand Pharma og Novo Nordisk. Det handler om vægttabsmedicin, som efter Novo Nordisks og Eli Lillys lancering af henholdsvis Wegovy og Zepbound har skabt en ”fedmeeufori” på aktiemarkedet.
Gubras aktie har redet på fedmebølgen og er næsten firedoblet i år uden væsentlige selskabsspecifikke nyheder, indtil de annoncerede GUBamy fase 1 data 14. november, hvor aktien steg 40 pct. på dagen. Gubra, som blev grundlagt i 2008, startede med at udbyde kontraktforskning (CRO), som senere er blevet suppleret med egen lægemiddeludvikling.
CRO-virksomheden yder services indenfor ex vivo og præklinisk forskning med fokus på metaboliske sygdomme. CRO-virksomheden har haft betydelig succes, hvor kundekredsen omfatter de fleste af de største pharma- og biotekvirksomheder. Gubra har en markedsværdi på 10 mia. kr. og er dermed et af de større biotekselskaber målt på markedsværdi i Norden.
Den værdiansættelse kan selvfølgelig ikke forklares ved CRO virksomhedens årlige omsætning og EBIT på henholdsvis ca. 200 mio. kr. og 60 mio. kr. Det er derimod selskabets fedmepipeline, der vægter tungt. Og det er vel at mærke en meget tidlig pipeline med to produkter i fase 1.
Havde det ikke været pga. fokus på vægttabsbehandling havde markedets værdiansættelse af Gubra utvivlsomt været væsentligt lavere. Gubras’ GUBamy med positive fase 1 data Gubra satser på at få en bid af det store fedmemarked, og selskabet præsenterede SAD (Single Ascending Dose, dvs. én enkelt dosis til de enkelte patientgrupper) fase 1 data på GUBamy for nylig.
GUBamy er en amylinagonist, som i det 48 forsøgspersoner store placebokontrollerede studie viste lovende takter. Patenterne i de fem dosisgrupper á seks forsøgspersoner fik én dosis og blev efterfølgende monitoreret over seks uger. Med forbehold for det relativt beskedne datagrundlag tegner bivirkningsprofilen lidt bedre end GLP-1 agonisternes. Som det er tilfældet med GLP-1 agonisterne ses gastrointestinale bivirkninger ved høje doser.
Det totale antal bivirkninger var lidt overraskende noget højere i gruppen med den næsthøjeste dosis i forhold til den højeste dosis på 6 mg. Når et vægttabsmiddel skal injiceres, foretrækker patienterne så få injektioner som muligt. GUBamys halveringstid på elleve dage understøtter muligheden for ”én gang ugentlig” injektion. Den langvarige vægttabseffekt viser sig også i vægttabsprofilen i studiet.
Efter injektionen holder vægttabet sig over seks uger med et vægttab ved den højeste dosis på 6 mg. på tre pct. mod placebogruppens stigning på én pct. Sammenlignet med Zealand Pharmas SAD fase 1 studie med amylinagonisten petrelintide har GUBamy en langsommere indsættende vægttabseffekt. Petrelintide når en vægttabseffekt på 4,2 pct. efter en uge ved højeste dosis, hvorefter vægttabet aftager til ca. to pct.
Forskellen på de to produkter kan skyldes flere ting som f.eks. receptorbinding, aminosyresekvens og pegylering (proteinbindingproces, som bl.a. har betydning for halveringstid og stabilitet). GUBamy har altså en fordel mht. fastholdelse af vægttabseffekten over tid mod en langsommere indsættende effekt, men med det in mente, at sammenligningen er baseret på få data.
Læs resten af Lars Hatholts grundige initiale analyse af Gubra i seneste udgave af ØU LifeScience.
Målgruppen af fedmekunder ses at være 1 mia. ”patienter”. Med fedmeepidemien er antallet af overvægtige (BMI 30+) steget kraftigt i de seneste år. I 2022 var der ifølge WHO 890 mio. overvægtige, og i dag har antallet formentlig passeret 1 mia. I 2030 forventes næsten halvdelen af den amerikanske befolkning at være overvægtige.
Det taler for et gigantisk marked for de nye vægttabsreducerende produkter. Men spørgsmålet er hvor stort?
Novos Wegovy, som var det første succesfulde nye fedmeprodukt, har ikke for alvor vundet indpas på det europæiske marked. De europæiske sundhedsmyndigheder ser fedme som et livsstilsfænomen og ikke en sygdom, og Wegovy får derfor generelt ikke tilskud på det europæiske marked.
Der er dog en voksende forståelse for, at fedme kan være en kronisk sygdom med forøget risiko for at udvikle diabetes og hjerte/karsygdomme. I f.eks. Norge, Holland, Polen og Italien er man derfor begyndt at give tilskud til vægttabsmedicin. USA er det store marked for vægttabsmedicin, hvor 40 mio. amerikanere med en privat sundhedsforsikring nu har adgang til Wegovy.
I årets første ni måneder solgte Novo Nordisk fedmeprodukter for 43,7 mia. kr., hvoraf det amerikanske marked stod for 32,1 mia. kr. (Wegovy og 1. generationsmidlet Saxenda). Patienter med offentligt medicintilskud (Medicare/Medicaid/CHIP/Public Exchanges) har imidlertid kun i begrænset grad mulighed for tilskud til Wegovy, som betinges af en hjerte/kar-diagnose.
Samtidig har Novo Nordisk fået kritik fra amerikanske politikere for den høje listepris på op mod 1.500-2.000 USD pr. måned. Signaler fra den kommende Trump administration tyder meget på, at vilkårene for pharma- og biotekselskaberne forringes. Den nyudpegede sundhedsminister i den kommende Trump-regering Robert F. Kennedy Jr. har igennem længere tid været en skarp kritiker af FDA og pharmaindustrien, bl.a. når det gælder GLP-1 fedmemedicin og vacciner.
Der er derfor usikkerhed om industriens markedsvilkår i de kommende år. Markedet har imidlertid høje forventninger til udviklingen i salget af fedmemedicin med estimater på 100-150 mia. USD i 2032. Med andre ord en eksplosiv vækst svarende til en 9-14 dobling. Det er selvfølgelig muligt, da Wegovy som det førende præparat indtil nu ”kun” har behandlet 1 mio. patienter.
Vigtigt for væksten er også, at der kommer nye vægttabsprodukter til, som har færre bivirkninger end GLP-1 præparaterne, da mange brugere ophører med behandling. Ifølge Cleveland Clinic er 81 pct. af patienterne stoppet med behandling med Wegovy og Zepbound efter 12 måneder. En væsentlig årsag er formentlig velkendte GLP-1 bivirkninger som forstoppelse og kvalme.
Vejen til det europæiske marked er dokumentation for, at fedmepræparaterne reducerer risikoen for andre hjerte/karsygdomme. Der er også evidens for, at Wegovy og Zepbound reducerer risikoen for hjerte/kar-episoder. Det gælder især Zepbound som i SUMMIT fase 3 studiet viste en 38 pct. reduktion i svære hjerte/kar-tilfælde (MACE) sammenlignet med placebo, mens Novo Nordisks SELECT semaglutide (Wegovy) studie viste en reduktion på 20 pct.
Fedmepræparaterne har altså et betydeligt vækstpotentiale, men produkternes høje priser er en barriere for en høj penetration i et massemarked som fedme- og fedmerelaterede sygdomme. De høje listepriser på det amerikanske marked (ca. fem gange højere end på de europæiske markeder) skal reduceres væsentligt for at få adgang til patientsegmentet med offentligt medicintilskud.
De offentlige tilskudsordninger i USA, dvs. Medicare, Medicaid/CHIP og Public Exchanges dækker 46 pct. af den amerikanske befolkning. Medicares budget var på 832 mia. USD i 2023. Forudsættes at fedmeprævalensen er den samme i Medicare som i USA’s befolkning som helhed, vil det koste Medicare 586 mia. USD at give tilskud til Wegovy. Altså 70 pct. af det nuværende Medicare budget, som dækker al medicin.
Den høje listepris på Wegovy skyldes bl.a. PBM-mellemleddet i markedet, som forhandler sig til store rabatter fra producenterne. Producenterne forsvarer derfor de høje priser med høje rabatter, så patientsegmentet med offentligt tilskud på den måde bliver klemt.
Lars Hatholt
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.