Deutsche Bank: Sådan ser det geopolitiske landskab ud i 2025. Verden opdeles mellem USAs venner og Kinas venner

Side 17
Trumps valg accelererer tendensen, hvor globale stormagter i stigende grad engagerer sig i industripolitik for at fremme strategiske industrier og begrænse multilaterale handelsaftaler.

1. Det amerikanske valg
   • Trumps valg betyder, at brugen af toldsatser som det primære geopolitiske forhandlingsværktøj hurtigt er blevet en af de vigtigste mellemlangsigtede temaer for den globale økonomi.
2. Blandede strategier som svar på Trumps trusler om toldsatser
   • Mexicos præsident har advaret om gengældelsestoldsatser.
   • ECB’s præsident Lagarde har opfordret til forhandling og øget køb af amerikanske varer.
   • Kina har fremmet større uafhængighed fra Vesten, især inden for kritiske materialer og teknologi.
   • Sydkorea har reageret med præventive rentesænkninger delvist som svar på trusler mod landets eksporttunge økonomi.
3. Global opsplitning
   • De mange geopolitiske brændpunkter har forskellige årsager, men konvergerer om temaet global opsplitning.
   • Mens nogle lande forsøger at forblive ”neutrale”, forventes de fleste at ende i enten den amerikanske eller kinesiske ”indflydelsessfære” – eller blive nødt til at vælge side, da USA og Kina gør det stadig sværere at balancere mellem begge lejre.
4. Industripolitik
   • USA og Kina har vist, hvor hurtigt industripolitik kan fremme nationale job og investeringer.
   • Nye handelspolitikker bliver i stigende grad mindre liberale og mere fokuserede på brugen af incitamenter.

Side 18
Nøgletema: En tilbagetrækning fra multilateralisme

1. Faldende internationalt samarbejde:
   • Liberale politikker bliver sjældnere, mens regeringerne i stigende grad anvender incitamenter for at styrke strategiske økonomiske sektorer.
2. Eksempler på institutionelle ændringer:
   • Verdenshandelsorganisationen (WTO): Trumps industripolitik kan svække WTO’s evne til at regulere global handel.
   • FN: Under Trump blev ambassadørens position degraderet i kabinettet, men genoprettet under Biden.
   • NATO: Trumps tidligere trussel om at trække USA ud af NATO kom midt i lave forsvarsudgifter blandt andre NATO-medlemmer, men flere lande har nu øget deres forsvarsbudgetter.
3. Politiske tiltag:
   • USA’s protektionistiske tilgang øger risikoen for handelskonflikter og presser lande til at vælge side i internationale alliancer.

Side 19
USA’s protektionisme: Stigende brug af protektionistiske politikker, herunder ensidige toldsatser og incitamenter

1. Industripolitikens tre hovedsøjler:
   • Genopbygning af den indenlandske produktionskapacitet: Fokus på teknologi, industri og råstofraffinering.
   • Genopbygning af forsvarsindustrien: Erfaringerne fra krigen i Ukraine viser behovet for en styrket forsyningskæde inden for forsvar.
   • Forsyningssikkerhed: Forhandlinger med “sikre” lande, der har adgang til kritiske ressourcer.
2. Globale leverandørkæder:
   • Øget risiko for afbrydelser i globale forsyningskæder som følge af eskalerende spændinger mellem USA og Kina.

Relokalisering (reshoring) og dens varianter: En forventet stigning, efterhånden som allierede lande konkurrerer med hinanden

1. USA’s politik:
   • Yderligere indenlandske politikker som Inflation Reduction Act (IRA) og CHIPS-loven vil fremme vækst i indenlandske teknologibaserede industrier.
   • Den hurtige bevægelse af kapital og talent fra andre lande til USA, især fra Europa, har tvunget andre markedsbaserede økonomier til at genoverveje deres tilgang til industripolitik.
   • Investering i amerikanske fabrikker er fordoblet til omkring $150 milliarder over de sidste tre år.
2. Europas konkurrencebegrænsninger:
   • Nogle europæiske lande efterligner USA’s industripolitik af nødvendighed, men deres programmer kan være begrænsede og forsinket af EU’s regler for statsstøtte og handelspolitik.
3. Kina forbliver en fremstillingssupermagt:
   • Uanset hvordan reshoring skrider frem, vil Kina forblive en nøglespiller i global fremstilling på grund af deres evne til at producere kvalitetsprodukter i stor skala.

Side 21
Bredere konflikter: Indvirkning på forsyningskæder og energimarkeder midt i spændinger mellem USA og Kina

1. US-Kina spændinger påvirker handel:
   • Vedvarende sanktioner, restriktioner og sortlistninger mellem USA og Kina fører til gengældelsesforanstaltninger.
   • Det globale handelssystem omorganiseres i stigende grad til at være “inden for blokke” snarere end “mellem blokke”.
   • Virksomheder vil blive presset til at reorganisere deres forsyningskæder inden for deres allierede blok.
2. De største konsekvenser for virksomheder:
   • Virksomheder, der opererer i strategiske sektorer (forsvar, teknologi, energi, finans, råvarer osv.), vil mærke direkte virkninger af de geopolitiske spændinger.

Side 22
Geopolitiske påvirkninger på kapital og investeringer: Virksomheder kan blive mere konservative i deres grænseoverskridende beslutninger

1. Kort- og langsigtet effekt af geopolitik:
   • På kort sigt viser historien, at investorer ofte er mindre følsomme over for individuelle konflikter, så længe økonomiske spillover-effekter holdes begrænsede.
   • På længere sigt kan spændinger føre til konservativitet i kapitalallokering og grænseoverskridende beslutninger.
2. Risikoproxyer på markederne:
   • Risikovillighed vil være påvirket, især i sektorer tæt på spændinger mellem verdensøkonomier.
   • Skarpe bevægelser i amerikanske statsobligationer eller aktiver i udsatte industrier som halvledere kan give store reaktioner.