Tema om investeringsfonde: Billedet har været det samme i årets første ti måneder, hvor der altså er indskudt 9,6 mia. kr. i passive aktiefonde, viser nye tal fra Nationalbanken. Pengene synes i stort omfang at stamme fra aktive aktiefonde, hvor der er trukket 6,7 mia. kr. ud i samme i periode. Aktiv forvaltning giver simpelthen lavere afkast end en passiv og billig investering, og det gælder både i Danmark og udlandet, siger uafhængig ekspert. Fagredaktør Carsten Vitoft beskriver tendensen
Ud af 29 danske aktiefonde, som udbydes af danske investeringsforeninger, har kun 13 haft et positivt afkast over de seneste tre år. Kun to af fondene har leveret et afkast over seks pct., og heraf er den ene en passiv fond fra Danske Invest.
Så landets største investeringsforeninger som Nordea, Jyske og Sydinvest har ikke været i stand til at give deres kunder et positivt afkast på aktivt at købe og sælge danske aktier i såkaldt aktiv forvaltning, hvor man ikke blot kører efter et indeks.
Det kan være en af forklaringerne på, at danskerne i et stigende tempo trækker deres investeringspenge ud af de aktive fonde. Altså væk fra dyre aktiefonde mod billigere passive fonde.
”Ser man bredt på disse aktiefonde på danske aktier, så indikerer afkastene, at dårlige investeringer trækker mere ned end gode foreninger trækker op. Det betyder jo i grunden, at det ikke er værd at betale andre for at lede efter de gode investeringer. Hvorfor investorerne først flytter mod passive investeringer nu, er sværere at svare på. Jeg tror, flere private kunder er begyndt at udfordre deres bank i forhold til, hvad de betaler for at investere via banken,” siger investeringsekspert Karsten Engmann Jensen, Pengeministeriet.
Morningstar har for nylig lanceret et barometer med aktiv versus passiv investering. I investeringskategorien for store børsnoterede selskaber har kun 30 pct. af de aktive fonde slået en passiv fond på afkast på et års sigt. Kun seks pct. på ti års sigt. For value-fondene er sandsynligheden for aktiv succes ikke meget bedre på 10 års sigt, hvor 5,6 pct. aktive har slået en passiv investering i samme periode. På 15 års sigt er det blot 0,8 pct. I Danmark er tallene en anelse bedre. Men tendensen er den samme, at jo længere, tidshorisonten bliver, jo større er chancen for at komme bagud på afkastet med en aktiv aktiefond.
Aktive fonde forsvinder
Men det er ikke bare pengene, der forsvinder ud af de aktive fonde. De aktive fonde forsvinder også. Jo længere, de kommer bagud på afkastet, jo større er chancen også for, at de bliver lukket eller fusioneret ind i en anden aktiv fond, der er lige så dyr for kunderne. Så forsvinder de dårlige afkast fra statistikkerne, så foreningerne kan tiltrække nye kunder og starte forfra.
”Det er lidt af en pengemaskine, og den bliver jo helt fantastisk, hvis banken og den bagvedliggende investeringsforening vælger et par verdensindeks som koster 0,2 pct. i omkostninger og pakker dem ind som aktivt forvaltede fonde, som så koster 1,8 pct. i ÅOP. Kundens formue får derigennem lov til at sive stille og roligt,” siger Karsten Engmann Jensen.
I år er der igen lukket 30 aktive fonde i branchen. Omkring 150 fonde er lukket over de seneste fem år, mens mere end 250 fonde er lukket gennem de seneste ti år. Samlet er omkring 400 fonde lukket siden årtusindeskiftet.
Investering er langsigtet, og ønsker man chancen for at se, om det så er gået godt efter ti år, så er det værd at overveje en passivt forvaltet fond, hvor der er en rimelig chance for, at den eksisterer om ti år.
Carsten Vitoft
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.