Vi kan ikke klage over forløbet af den netop afsluttede uge, som forbedrede Basisporteføljens resultat. Det skete selvom vi fastholder en forholdsvis beskeden investeringsgrad på kun 60 %.
En uge med massive kursstigninger giver naturligvis lyst til at deltage i festen med fuld kraft, men det er ikke Basisporteføljens politik at følge med kursbevæ-gelser fra dag til dag. Det blev derfor kun til et enkelt køb i denne uge, hvor vi lagde DSV i porteføljen.
DSV er en af de aktier, som er steget meget under den seneste tids genopblussede optimisme på aktiemarkedet, og vi hæfter os ved at stigningen har sendt kursen op på den rigtige side af 50 dages glidende gennemsnit i 262. Samtidig er det også interessant at to finanshuse har offentliggjort nye kursmål for DSV, som ligger i henholdsvis 360 og 380.
Det er så markante kursmål, at de ikke kan forklares med finanshusenes ønske om at holde sig nogenlunde ajour med markedets holdning. Her er der tale om en forventet kursstigning på over 30 % vurderet af to kilder uden indbyrdes sammenhæng.
Den kraftige kursstigning bragte også adskillige andre aktier på banen som mulige køb. Her kan nævnes aktier som GN Store Nord, NKT Holding, Össur, Lundbeck og Carlsberg. Men som det fremgår af tabellen øverst på siden var der ingen af de nævnte aktier, som fandt vej til Basisporteføljen i denne uge.
Hvis markedet fortsætter opad i den kommende uge, er det meget tænkeligt at vi vil finde plads til en eller flere af de nævnte aktier. Eller måske en helt sjette. Indtil videre holder vi imidlertid fast i en forsigtig investeringspolitik og holder 40 % af kapitalen ude af markedet.
Bruno Japp
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her





