Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Chefredaktøren har ordet – Styrtdyk i Novo Nordisk koster danskerne 75 mia. kr.

Morten W. Langer

lørdag 21. december 2024 kl. 13:38

Lars Fruergaard Jørgensen
Kære læser

Danske investorer ejede ved årsskiftet 39 pct. af Novo Nordisk, og heraf var de 28 pct. ejet af Novo Holdings. Med andre ord ejer danskerne og danske pensionsselskaber godt 10 pct. af Novo Nordisk, og det betyder, at vi alle sammen blev ca. 75 mia. kr. fattigere fredag.

Det får naturligvis betydning for danskerne og det danske samfund på mange måder. Blandt andet kan den danske statskasse se frem til at få over 10 mia. kr. mindre i indtægter fra blandt andet PAL-skat på pensionsordninger og skat på kapitalgevinster.

For investorerne betyder Novo Nordisks kursdyk på 21 pct. fredag, at afkastet på danske aktier samlet set udvikler sig fra slet til værre. MSCI Denmark IMI-indeks er efter kursfaldet på 12 pct. fredag på minus 9 pct. for helåret. I dette indeks vægter Novo Nordisk 20 pct. mod selskabets reelle markedsvægt på det danske marked på 69 pct.

Det danske aktieafkast i 2024 er det suverænt ringeste i Europa, sammen med Portugal. Eksempelvis tyske aktier har givet 12 pct., norske aktier 3 pct. og svenske aktier minus 1 pct. Det danske C25-indeks ligger på minus 4 pct., og Copenhagen Benchmark minus 1 pct.

Hvad nu med danske aktier?

Ja, danske aktier har over en bred kam været ringe. Det store spørgsmål er nu: Hvad med de danske aktier?

Vi ser nu rigtig mange supergode danske cases, som modsat mange af de store globale techaktier er billige. Trods en positiv aktieslutning fredag endte Tesla i minus, og Nvidia ligger fortsat under juni-toppen.

Markedet er tydeligvis ved at vende blikket mod billige value aktier og stærke cases, som er blevet sat meget ned.

Ikke mindst mange healthcare aktier har fået for store kurshug. I ØU’s Portefølje supplerede vi fredag op i Novo Nordisk, og flere af ugens kursvindere har vi allerede i porteføljen, blandt andet ALK og Genmab, som vi holder fast i.

Vi har i porteføljen nu en kombination af beskyttelsespapirer, som vil klare sig godt i en periode med generelle kursfald, og hvad vi ser som stærke danske aktier, hvoraf mange er ”billige” i forhold til kurspotentialet.

Derfor er vi nu positioneret til at lave plusser i et aktiemarked, som sandsynligvis bliver ekstremt udfordrende i 2025. Læs mere herom i den udvidede Nytårsudgave af ØU Formue, som udkommer lørdag den 4. januar 2025, hvor vi også udpeger 15 vinderaktier i 2025.

Faktum er, at den amerikanske centralbanks udmelding i denne uge sikkert vil vise sig at være en gamechanger for aktiemarkedet de næste 2-3 måneder. Centralbankchef Powell var mere hawkish, end markedet havde forventet, og der forventes nu kun 1-2 yderligere rentenedsættelser næste år. Og det ændrede fredagens relativt gode inflationstal fra USA ikke meget på.

Rigtigt, inflationstallene gav et boost til aktiemarkedet, så ugen sluttede rigtigt godt for de vestlige aktiemarkeder. Men set gennem vores briller har det ikke ændret meget på det store billede af, at markedet nu begynder at indarbejde et andet scenarie for renter og risiko.

Den tiårige amerikanske statsrente er fortsat steget fra 3,6 pct. til 4,5 pct. på blot tre måneder. Og så længe, rentetrenden er opad, vil der være nervøsitet blandt de store investorer for, hvad der ligger forude. Det skal kombineres med, at amerikanske aktier generelt er meget dyre.

Efter de seneste ugers svage stemning virkede fredagens positive bevægelser efter inflationstallene som teknisk betingede. Markedet havde brug for en teknisk positiv korrektion.

Stigningerne blev da også stoppet ved vigtige tekniske modstande for de fleste store indeks, og fredagens marked sluttede med mindre kursfald. Eksempelvis S&P 500 indeks endte dagen på det vigtige 50 dages glidende gennemsnit. Og Dow Jones Industrial indeks havde end ikke kræfter til at bryde op gennem 50 dages glidende gennemsnit.

Med andre ord kommer vi til at slutte aktieåret med nogle meget spændende dage. Det danske aktiemarked har åbent mandag den 23. december og fredag den 27. december, som bliver årets sidste handelsdag.

God læselyst

Morten W. Langer
Chefredaktør

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank