Fra Deutsche Bank, bearbejdet til dansk:
Kryptovalutamarkedet, særligt Bitcoin, udviste bemærkelsesværdige dynamikker i 2024.
Bitcoin-priserne steg med 120 % i 2024 og er nu oppe med yderligere +35 % siden Trumps sejr i november. Bitcoin nåede et rekordhøjt niveau på $108.316 i midten af december 2024.
Dog oplevede markedet for nyligt en periode, hvor priserne faldt til $90.000 intradag – et fald på 17,5 % fra toppen.
Denne korrektion falder sammen med betydelige kapitalbevægelser i Bitcoin ETF-markedet. Amerikanske spot-Bitcoin-ETF’er oplevede deres næststørste kapitaludstrømning siden lanceringen, hvor investorer trak netto $583 millioner på én dag i sidste uge. Denne udstrømning indikerer et skift i investorernes stemning og rejser spørgsmål om bæredygtigheden af den seneste prisstigning.
Men, som Deutsche Banks Research Group bemærker, har Bitcoin historisk udvist cykliske prismønstre.
Analysen opdeler disse prisstigninger i “længerevarende” (strukturelle prisstigninger) og “kortere” (mere cykliske) opadgående perioder, hvor man undersøger de makroøkonomiske, regulative og markedsspecifikke faktorer, der driver disse bevægelser, samt Bitcoins rolle i det bredere finansielle økosystem.
1. Mønstre i Bitcoins cyklusser
Vi analyserer Bitcoins daglige prisudvikling i forhold til amerikanske dollars siden januar 2011, baseret på Bloomberg-data fra det tidspunkt, hvor prisen konsekvent oversteg $0,50. For at identificere stignings- og nedgangsperioder søger vi efter tilfælde, hvor prisen ændrer sig med mindst 20 % i forhold til et rullende 52-ugers lavpunkt (for stigninger) eller højpunkt (for fald). Disse perioder fortsætter, indtil der opstår en 30-dages periode, hvor denne betingelse ikke længere er opfyldt.
Cyklussens startpunkt markeres ved den laveste (for stigninger) eller højeste (for fald) pris i perioden, mens slutdatoen markeres omvendt. For stigninger indgår vi også analyser af 50-dages mod 200-dages glidende gennemsnit for at tage højde for perioder med relativt lav prisvækst, der ofte forekommer tidligt i en opadgående cyklus.
(i) Lange stigninger (4 episoder)
Når det kommer til overordnede cyklusser, identificerer vores metode 4 større perioder med strukturel prisstigning i Bitcoin (varende over 750 dage), som historisk har genereret eksponentielle gevinster. Disse perioder er karakteriseret ved høj volatilitet og markante prisstigninger, der ofte når titusindvis af procentpoint, men også betydelige fald undervejs.
Disse strukturelle stigninger korrelerer ofte med Bitcoins halveringsbegivenheder, som finder sted cirka hvert fjerde år. Halvering reducerer mineres belønninger, strammer udbuddet af Bitcoin, hvilket potentielt øger efterspørgslen og priserne.
Omvendt har nedgange været langt mere hyppige, også under længere opadgående trender. Siden 2011 har vi identificeret 19 episoder med over 20 % fald, med en gennemsnitlig størrelse på 44 % og varende 123 dage. Disse episoder var hyppigere før 2018, men er blevet mere spredt ud og også længere (82 dage før 2018 mod 194 efter) og dybere (-41 % før 2018 og -50 % efter) i gennemsnit.
(ii) Korte stigninger (23 episoder)
For at adressere Bitcoins iboende volatilitet og prisudsving, selv under opadgående tendenser, identificerer vi “korte stigninger.”
Vi fandt 23 distinkte perioder siden 2011, hver kortere end ét kalenderår, ofte drevet af kortsigtede makroøkonomiske skift eller markedsstemning.
Selvom de er kortere i varighed, kan disse stigninger stadig generere betydelige prisbevægelser.
Den gennemsnitlige størrelse af disse stigninger var 528 % før 2018 og 136 % derefter. Ligesom nedgangene er disse stigninger også blevet længere (77 mod 103 dage i gennemsnit).
2. Nøglefaktorer bag Bitcoins prisbevægelser
(i) Halveringsbegivenheder:
Halveringsbegivenheder er en af de primære drivkræfter bag Bitcoins lange prisstigningscyklusser, hvor blokbelønningerne til minere halveres. Disse udbudschok, der sker hvert fjerde år (2012, 2016, 2020 og 2024 indtil videre), har historisk været efterfulgt af markante prisstigninger.
Der ser ud til at være store “makro”-cyklusser centreret om halveringsbegivenheder – der har været tre brede prisstigninger siden slutningen af 2011 uden for den nuværende cyklus med en gennemsnitlig varighed på cirka 2 år (747 dage).
Disse stigninger starter ofte omkring et år før en halveringsbegivenhed, fortsætter i yderligere et år efter og oplever derefter typisk et fald.
(ii) Finansiel institutionalisering:
Siden slutningen af 2010’erne, og med accelerering i 2020’erne, har Bitcoin oplevet en stigende tilstedeværelse fra institutionelle investorer, yderligere forstærket af introduktionen af Bitcoin-futures i 2017 og spot-ETF’er sidste år samt depot-tjenester.
Denne institutionalisering har øget markedets sofistikering og likviditet, hvilket potentielt har ført til strukturelt lavere volatilitet og større synkronisering med bredere markeder. Selvom størrelsen af nedgange stadig er betydelig (over 60 % er stadig muligt), er deres timing blevet mere spredt.
(iii) Makroøkonomiske forhold:
Bitcoins fortælling som en inflationssikring har fået styrke under perioder med løs pengepolitik. Bitcoins appel som en værdibeholdning øges, når centralbanker øger pengemængden eller forfølger lavrentemiljøer.
Historiske data viser Bitcoins følsomhed over for pengepolitik med en -27 % korrelation under Feds rentenedsættelser i 2020 og en -90 % korrelation under rentestigningerne i 2022.
(iv) Virksomheds- og retail-adoption:
Trods flere virksomheders investering i Bitcoin forbliver den bredere virksomhedsadoption lav. Retailadoption halter også bagefter. Ifølge vores seneste dbDIG-undersøgelse fra december har kun 16 % af amerikanere, 11 % af europæere og 10 % af britiske borgere investeret i eller brugt kryptovalutaer. Forskelle i adoptionshastigheder på tværs af store økonomier som USA, Kina og Indien har også påvirket markedet.
(v) Regulering:
Trumps nylige sejr har skabt optimisme, hvilket har skubbet prisen over $100.000. Den forestående udnævnelse af Paul Atkins, en fortaler for deregulering, som SEC-formand, signalerer et skift mod en innovationsvenlig tilgang med fokus på klare retningslinjer for digitale aktivmarkeder og færre håndhævelsesaktioner.
Dette, sammen med et republikansk kontrolleret kongres, kan skabe et positivt reguleringsmiljø og positionere USA som en global leder inden for blockchain-innovation. I EU er MiCA-reguleringen trådt i kraft, hvilket påvirker udstedere og tjenesteudbydere af kryptoaktiver.
3. Bitcoins rolle i det bredere finansielle økosystem
På lang sigt (siden 2011) har Bitcoins eksponering til traditionelle finansielle aktiver varieret. Den ugentlige korrelation for hele perioden er forholdsvis lav (79 % med Ethereum siden 2018, men kun 11 % med Russell 2000, hvilket er den højeste blandt de udvalgte finansielle aktiver).
Over de seneste seks måneder er korrelationen stærkest med small-cap-aktier (50 % med Russell 2000 mod 23 % med Nasdaq 1000 og 31 % med S&P) og negativ med guld, 2-årige og 10-årige amerikanske statsobligationer samt WTI-råolie.
4. Konklusion
Bitcoins prisstigninger drives af et komplekst samspil af makroøkonomiske forhold, institutionel adoption, halveringsbegivenheder og andre markedsdrivere. Mens stigningen i 2024 kan afspejle en kulmination af disse faktorer, påvirkes Bitcoins udvikling både af kortsigtede katalysatorer og langsigtede strukturelle ændringer.
Nøglefaktorer at overvåge fremover inkluderer, om Fed fastholder høje renter, og om Trumps administration lever op til løfterne om at legitimere krypto. En løsere pengepolitik og potentialet for Trump til at omstrukturere kryptoregler har bidraget til Bitcoins seneste stigning
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
